Det var en underlig morgen i Skalborg denne morgen. Der sad to fulde grønlændere med grineflip og ventede på bussen, 3 meget unge fyre bankede på døren til bordellet, men måtte indse, at den ikke blev lukket op, så de trissede af igen. En mand, som hentede morgenbrød hos bageren, ville ellers gerne have set, hvordan de 3 unge fyre var blevet taget i mod. Han fulgte nemlig med i deres gøren, mens han forsøgte at ballancere morgenbrødet. Der var en del trafik, da kræmmerne jo var på vej til Dyrskuepladsen, for at stille deres boder op.
Bagagerumsmarkedet på Dyrskuepladsen i Skalborg er altid godt besøgt, men med dagens grå og regnfulde vejrudsigt, var jeg alligevel skeptisk over fremmødet. Men det var sæsonens første marked, så jeg tror folk havde glædet sig for at komme afsted.
Jeg nåede lige hjem fra zumba, for at sætte min taske og så gik jeg ellers der over. Jeg så hurtigt to orange skåle til chips og peanuts, som matchede de to skåle jeg havde der hjemme så godt. 2 stk. for 50kr. Ja, desværre er det ikke altid "genbrugsbutik priser" folk sælger til på markeder. Det lykkedes mig at købe dem med 10kr. rabat. Jeg ville have ladet dem stå, men synes egentlig at det ville være sjovt at have et samlet skålesæt. Så jeg fik dem til 40kr. Jeg så også en par fine kagedåser, men sagde til migselv, at jeg jo lige havde købt og fundet en del, så dem skulle jeg ikke have flere med hjem af denne gang. Jeg travede de mane gange frem og tilbage, uden at se ret mange spændende ting. Til sidst fandt jeg 3 glaskrus med søde røde blomster hos en dame som solgte dem til 5kr. stykket. Jeg fik dem dog til 10kr. i alt. Så jeg brugte 50kr. på dagens bagagerumsmarked.
Jeg mødte også min tante, onkel og kusine. Min tante havde en bod med hjemmelavede smykker, som vist havde solgt ret godt. Jeg overvejer tit om jeg en dag skal have en bod der over på markedet. Men min tålodighed er ikke til at stå op fra kl. 10-16 og håbe på at sælge noget. Desuden koster det vist 200kr. at have en bod der over og jeg ville slet ikke vide, om jeg overhovedet ville kunne tjene de penge ind igen. Så derfor er det altid kun blevet ved tanken.
Der er bagagerumsmarked den anden søndag i hver måned til om med oktober. Da jeg var på vej hjem, kom regnen, så det var heldigt, at jeg lige kunne nå at se det hele på markedet uden at blive våd.
Jeg har læst at der også kommer et andet marked til Dyrskuepladsen i år. Nemlig "Olsens bagagerumsmarked." Jeg mener at det kommer den sidste søndag i hver måned. Første gang er d. 28. april.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar