fredag den 1. januar 2021

Godt Nytår!

Så varer det ikke længe før 2020 rinder ud. Sikke et år. Alle har vi vist været ramt af Corona pandemien på den ene eller anden måde. Jeg selv priser mig lykkelig for, at jeg har formået at holde Covid-19 virus på afstand. Den sidste månedstid er det dog som om, at det kom lidt for tæt på, da jeg pludselig kendte 2 personer, som var smittet på samme tid, i hver sin ende af landet. For et år siden så vi, hvordan en mystisk sygdom spredte sig i Kina og ingen havde vist forestillet sig, hvor stor en indflydelse, det skulle komme til at have på resten af verden.

Jeg husker tydeligt da statsministeren holdt det første pressemøde ang. Corona og Lock Down. Hele landet skulle lukke ned og arbejde hjemme fra. Bare ikke mig. Mens en del af mine kollegaer havde skriftlige opgaver de kunne arbejde med hjemme fra, eller var sygemeldte, måtte jeg og en anden kollega møde fysisk op hver dag, for at varetage nødpasning for de børn, som havde forældre i sundshedssektoren. Jeg kan huske at jeg var nervøs for at køre i bus, men da alle andre i hele byen var hjemme, havde jeg hver dag bussen for mig selv. Alle var vi blevet frarådet at se familien, hvis de var i risikogruppen. Så det betød at jeg ikke så mine forælde i ugevis. En dag under nødpasning fandt jeg en hilsen skrevet til mig i jorden på legepladsen. Min bror og hans familie havde besøgt legepladsen efter lukketid og havde skrevet en hilsen til mig, som varmede rigtig meget i en tid, hvor man ikke havde set familien i lang tid. Forøvrigt måtte jeg give afkald på en uge af min påskeferie, fordi de manglede folk til at varetage nødpasningen.

Samfundet lukkede mere og mere op og der begyndte igen at komme folk med bussen, hvilket af og til gjorde mig utryg. I starten måtte man kun benytte hvert amdet sæde, men pludselig kørte møllen igen og der var ikke længere restriktioner for busserne. Jeg lagde mærke til at man i andre lande begyndte at påkræve folk at gå med mundbind, så jeg tænkte st det nok også ville ende med at vi skulle bruge dem her hjemme. Og jeg fik ret. Det gav mig en lille smule mere tryghed, når jeg hver dag skulle med bussen.

 

I juni måned fik jeg at vide, at jeg havde mulighed for at komme på uddannelse som pædagogisk assistent til oktober. Corona havde besværliggjort arbejdet i børnehaven en hel del. Vi skulle forholde os til legezone, kontrolleret håndvask, afspritning  af toiletter, snotnæser der skulle tages stilling til, rengøring af legetøj, at opholde sig udendørs så meget som muligt og meget andet. Børnene har været gode til de mange forskellige skift, så jeg tænkte at det måske var godt nok at det var lige nu, i al det kaos som foregik, at jeg tog afsted på uddannelse. 

Jeg startede på uddannelsen i oktober og slutter i september 2021. Når jeg vender tilbage til mit job i børnehaven, skal jeg sige goddag til 4 nye kollegaer. Det har i sandhed været et hårdt år. Jeg vender heldigvis tilbage og til den tid håber jeg at vi har fået en lidt mere normal hverdag i børnehaven igen.

Mit pas udløb i marts, så jeg fik det fornyet, da jeg skulle have været til loppemarked i Tyskland med en veninden... Men da jeg fik mit pas, lukkede landegrænserne ned, så det blev først i August jeg fik en anledning til at bruge mit pas, da jeg tog på en shopping tur til grænsen med mine forældre. I Tyskland var det påkrævet at bære mundbind, så jeg havde købt stofmindbind til anledningen. Normalt ville vi handle ind i Fördepark, men pga. Corona, sløjfede vi det denne gang. Det blev den eneste gang jeg nåede ud over landets. Min drøm var egentlig at jeg ville til New York i 2011, da jeg gerne ville gøre det til em tradition at komme der hvert 10. år... Men Corona har sat den plan på stand by, da jeg desværre ikke tror at verden kan nå at blive normal igen, lige foreløbig.. Med lidt held kan vi begynde at rejse lidt mere i Europa, men jeg venter lige lidt med den tur til USA.

I dag er det Nytårsaften og jeg har haft besøg af to veninder og den enes datter. Min veninde og hendes datter tog hjem kl. 22, da hun skal på arbejde på et plejehjem i morgen og nu sidder... nej ligger jeg her på sofaen. Mig på den ene side og min veninde på den anden. vi har spist god mad og lækker dessert. Vi har drukket et par drinks, spist lidt chips, hørt musik og hygget os gevaldigt, men nu er det tilladt at smække fødderne op og slappe af. Vi er jo ikke helt unge mere. Jeg kan fornemme at der ikke er  mange, der fyrer krudt af her til aften, men jeg satser nu alligevel på, at få set nogle raketter. når vi om lidt kan sige farvel til 2020, om så vi skal rejse os fra sofaen

. 


Jeg er spændt på hvad 2021 vil bringe og ser frem til at blive vaccineret, når den tid vil komme. Jeg hat ikke haft en sygedag i over 2 år og med undtagelse af mine ømme ankler, føler jeg mig frisk, men med en vaccine vil jeg føle mig meget mere tryg og tryghed kan man ikke få for meget af! 

Godt nytår alle sammen!

Ps. Årets bedste genbrugsfund var en masse VMC Reims glas til min samling hos Brugtvare Terminalen i Århus