I dag nåede jeg lige at se et afsnit af "Skattejægerne" fra DR via computeren, inden jeg skulle afsted til Zumba. Faktisk fik jeg i dag en lille snak i genbrugsbutikken om sådanne "krejlere." Jeg snakkede med damen i butikken om, at jeg kunne se de fik mange kakkelborde ind for tiden. Hun sagde at de var kommet fra 3 dødsboer. Jeg fortalte at jeg kiggede efter et sofabord i teaktræ til en veninde. Damen fortalte at der ikke var så mange af dem og vi blev enige om at jeg havde været heldig at finde de fine møbler i teak og palisander før de for alvor blev moderne. Så fortalte hun, at "krejlerne" (som hun kaldte skattejægere - men jeg kalder krejlere), ofte parkerede uden for butikken, løb ind og så det hele i gennem på 1 minut og så kørte de igen. Suk! Hvor er det altså en skam, at nogle mennesker tænker mere på møblernes nuværdene værdi, frem for deres skønne fortid!
Jeg var selv på vej ud af butikken tomhændet, men fik øje på en fint badeforhæng med forårsblomster.
Mit badeværelse er total retro. Med mintgrønne plasticvægge og indbygget opsats til vaskemaskine. Det var svært at finde et nyt badeforhæng, der matchede tid og stil, da min lejlighed er fra 1976. Da jeg flyttede ind for 7 år siden, lykkedes det mig dog at finde et i bilka, som passede i farven.
Det badeforhæng jeg købte i genbrugsbutikken i dag, er af noget tyndt stof og farverne er lidt for mørke, til at sætte sammen med mit mintgrønne badeværelse. Derfor købte jeg det, for at bruge det som en dug. Så nu har mit sofabord fået nye forårsblomster.
- Posted using BlogPress from my iPhone
Ingen kommentarer:
Send en kommentar