torsdag den 30. januar 2014

Held i uheld.... eller også var det omvendt


I tirsdags var jeg i biografen og se "Mandelas lange vej til frihed." Det var en rigtig god film, som skildrede Nelson Mandela, som han beskrev sig selv, i sin biografi. Filmen fik mig til at tænke tilbage på dengang, hvor jeg læste bøger. Jo, selv om jeg ikke orker læse bøger mere, så læste jeg faktisk en del bøger, inden min gymnasietid. Jeg læste om Malcolm X, Apartheid osv. Jeg husker i sær en bog jeg læste, om en mand der sad i fængsel i et sydafrikansk fængsel, under nogle kummerlige forhold. Desværre kan jeg ikke huske titlen i dag. Jeg har altid haft vrede over for folk, som behandlede andre folk dårligt, hvad enten det var slaver, afro amerikanere eller sydafrikanere. Filmen varede 2 timer og 20 minutter og den kunne sagtens have været endnu længere. Man havde skåret lidt ned på historier fra da Nelson Mandela sad i fængsel, i stedet viste man, hvordan Winnie Mandela kæmpede videre, mens Mandela sad i fængsel. Noget som jeg ikke havde hørt så meget om før, så det var meget spændende.

I går fandt jeg en gammel bog i genbrugsbutikken. "Livingstones samtlige rejser til Afrika." Jeg indrømmer, at jeg ikke kender ret meget til Dr. Livingstone, men jeg kan huske, at man engang gik rundt og sagde "Dr. Livingstone, I presume?!" Forsiden var fin og da jeg i forvejen har en lille samling af afrikanske smykker og figurer, derfor passer bogen vist lidt ind i min samling.
 
 
Jeg havde kigget lidt i bogen, inden jeg købte den. Inden i fandt jeg noget, som var med til at jeg bestemte mig for at købe den. Der lå nemlig den fineste pressede 4 kløver. Bogen er fra 1909, så firkløveren kunne faktisk være 100 år gammel! Desværre var den også så skrøbelig, at jeg kom til at rykke den over, da jeg kom hjem. øv. Nu overvejer jeg, om jeg skal forsøge at laminere den alligevel, så den kan bruges som bogmærke? Mon heldet nåede at tilsmile finderen af firkløveren? Mon man kan genbruge en firkløver, så heldet også tilsmiler mig, på trods af, at jeg kom til at rykke den i stykker?
 

Dr. Livingstone var en skotsk missionær og opdagelsesrejsende, som rejste til i Afrika i 1841. Vi har skam også haft danske missonære, som rejste til Afrika, for at udbrede Kristendommen. Sidste år fejrede man 100 året, for Mission Afrikas første udsendte missionær (fra Aalborg), Niels Høgh Brønnum.
 
 

Niels Høgh Brønnum rejste til Nigeria i 1913. Hans dagbog er blevet lagt ud på facebook og det har været sjovt at læse hans beretnninger. Jeg forestiller mig, at Dr. Livingstone og Niels Høgh Brønnum, må have oplevet meget af det samme. I kan finde Niels Høgh Brønnum på facebook. Der bliver stadig lagt dagbogsnotater og breve ud. Med 100 års forsinkelse. Det er rigtig sjovt. I kan læse om ham her og finde hans facebookside her https://www.facebook.com/nielsbronnum?fref=ts .
 
Hvor ville det have været spændende at se en film om både Dr. Livingstone og Niels Brønnum, når nu man er sådan en, der ikke føler trang til at læse i en bog. Nå, jeg kan jo passende starte på youtube.

søndag den 26. januar 2014

Træning, havregrød og proteinpulver.

Jeg er nok en af de sidste, som er hoppet med på grød-moden, for det er da vist det, det er gået hen og er blevet. Mode. Jeg har ikke spist havregrød siden jeg var lille. Havregryn spiser jeg heller ikke, men da jeg for nogle dage siden så en video på youtube, blev jeg alligevel inspireret til at kaste mig ud i havregrød. I videoen blev der brugt peanutbutter og proteinpulver med kakaosmag. Da jeg har dyrket zumba i 3 ½ år, er jeg kommet meget i fitnesscentrene. Jeg har altid trænet meget og det er kun blevet til mere og mere med tiden. Når ikke lige der er snestorm, eller jeg er inde i en periode med mange andre aftaler, hænder det, at jeg når til 4 zumbatimer, 1 afro power dance time og nu også 2 timers salsa fitness. For noget tid siden, købte jeg en kæmpe bøtte proteinpulver med vaniljesmag. Jeg prøvede ihærdigt, at drikke det stads blandet op med vand, når jeg var færdig med at træne. Det var bare slet ikke mig. Så jeg fik det ikke brugt. Lidt senere faldt jeg over et tilbud på proteinpulver med kakaosmag. Jeg købte det i håb om, at det nok ville være nemmere at drikke, end det med vaniljesmag. Men ak. Jeg kunne ikke tage mig sammen til at blive en af dem der, der tog proteintilskud. Før nu!

Videoen jeg så den anden dag fik pludselig havregrød til at lyde så lækkert, at jeg var nødt til at forsøge. Jeg købte økologiske havregryn og ventede bare på den dag, hvor jeg ville tage mig sammen til at prøve. Det blev så i dag. Efter en times formiddagszumba skulle havregrøden have en chance. For at gøre lidt ud af det, lavede jeg det i min retro kasserolle, men kan godt se, at det nok er noget nemmere, at lave det i mikroovnen.

Jeg fulgte brugsanvisningen på havregrynene. Da grøden havde kogt i 2 minutter tilføjede jeg 1 skefuld økologisk peanutbutter og en skefuld af proteinpulveret. Rørte rundt i grøden og hældte det op i en skål, hvorefter jeg tilføjede en håndfuld blåbær.

 

Jeg vil ikke sige, at det smagte vidunderligt, men det smagte ihvertfald af mere end den kedelige havregrød, jeg mener at kunne huske fra min barndom. Nu ved jeg hvordan min peanut / kakao havregrød smager og kan sagtens forestille mig, at nogle mandler og lidt banan vil kunne få grøden til at smage endnu bedre. Jeg er helt sikkert ikke færdig med at spise havregrød.
 
Forresten. Det der med økologiske havregryn og peanutbutter, er ikke noget jeg siger for at virke frelst. Jeg er bedøvende lige glad med om mine madvarer er økologiske eller ej. Jeg synes stadig at økologiske produkter ligger i et noget højereprisleje, end hvad jeg synes jeg har råd til, hvilket er derfor jeg ser mig nødsaget til ofte at vige uden om. Men når der kun er 2 kr. forskel på økologisk havregryn frem for almindelige havregryn, ja så ofre jeg gerne et par håndøre... Og når den økologiske peanutbutter er billigere end andet peanutbutter, jamen, så er det jo bare til min fordel!
 
 
Netto har økologisk peanutbutter på tilbud til 20kr. i denne uge.

lørdag den 25. januar 2014

Det kan ske, at det kommer til at knive med gaflerne

I dag havde jeg ingen planer på programmet, så jeg bestemte mig for at tage på en lille genbrugsjagt i centrum. Jeg ville jo gerne finde endnu en rød bestikbakke, så jeg måtte jo kigge hvad de forskellige genbrugsbutikker havde placeret deres bestik i. Det er ikke alle genbrugsbutikker, som har åben om lørdagen, men i dag fandt jeg 5, som havde. Det var bidende koldt, men jeg bildte mig selv ind, at en frisk gåtur i et par timer, var sundt, sådan en lørdag formiddag.

Først var jeg forbi Danmission på Kennedy Plads, som jeg besøger et par gange om ugen, da den ligger som en central mellemstation, i mellem mine to busser. Selv om jeg lige havde været der for et par dage siden, var jeg jo på jagt efter noget i dag, som jeg ikke hid til havde kigget efter der inde. Jeg fandt ikke en bestikbakke, men på gulvet i et hjørne, stod der en lille stak små plastickurve. Jeg tog kurvene op og fik en idé. I tilfælde af at jeg ikke finder en bestikbakke foreløbig, ville to små kurve kunne fungere, som små bestikbakker, i skuffen. jeg købte 2 kurve for 3 kr. pr. stk. I Niels Ebbesensgade fandt jeg en brevbakke, som måske ville kunne fungere sammen med de små kurve. Da jeg stod i kø til at betale, så jeg at der stod en æske med cupcakeforme og pynt. Jeg elsker at bage og har til tider også en mani for at samle cupcakeforme i forskellige farver om mønstre. Jeg har også en lille samling af cupcakepynt. I de seneste dage har jeg trevlet internettet igennem for idéer til nogle cupcakes i bryllupstema, da jeg har sagt ja til at hjælpe min lillebror og hans kæreste med cupcakes til deres bryllup om et par måneder. De ting jeg har fundet på nettet var dyre at fremskaffe, så æsken med ubrudt embalage til 15kr. var vist et fund til de penge. Den oprindelige pris var 15€.

 
Jeg fandt ikke noget i de andre 3 genbrugsbutikker, men jeg var glad for de fine ting jeg havde fundet.
 
Da jeg kom hjem, satte jeg de to små bakker ned i skuffen med bestik og jeg er faktisk ret glad for resultatet. Jeg har rydet gevaldigt op i bestikskuffen og hvor den før var rodet og en smule uoverskuelig, er den faktisk fin og overskuelig, som den er nu. Jeg håber dog stadig, at jeg vil finde en bestikbakke på et andet tidspunkt.
 


Pludselig blev der alligevel brug for brevbakken. Alle de ting, som jeg ikke behøver i min bestikbakke, har jeg lagt der i. Næste opgave bliver at sortere i min næste skuffe. Skuffen med forskelligt køkkengrej. Skuffen med kaos, som jeg sjældent åbner, men som indeholder så meget. Nu er det vist på tide, at jeg får sorteret det fra, som jeg burde kunne forudse, om jeg nogensinde får brug for igen. For ja. Der må helt sikkert være en del, som jeg ikke har brug for. Det ville være skønt, hvis den skuffe også ville komme til at se mere overskuelig ud.

 

Jeg har allerede sorteret noget bestik fra, som jeg ikke vil have ned i bestikskuffen igen. Jeg har nogle flotte skeer og gafler, som ikke passer sammen med mit andet bestik. Dem sætter jeg nok til salg. Jeg kan ikke bestemme mig for, hvad jeg skal gøre med det bestik jeg arvede fra min bedstefars bestikskuffe, da han døde. Jeg ved ikke om der er andre i familien, der kunne have gavn af det og jeg kan ikke helt bestemme mig for, om jeg har lyst til at komme af med det. Men det passer ikke sammen med min mormors bakelit bestik, så tilbage i skuffen kommer det ikke.
 



fredag den 24. januar 2014

Aflyst zumba blev til genbrugstur og rod i bestikskuffen!

I går fik jeg en sms, hvor i der stod, at zumba desværre blev aflyst, da instruktøren var syg. Det er sjældent, at jeg får en dag  uden planer eller aftaler forærende, så i går benyttede jeg "fritiden" på en indkøbstur til METRO og et besøg hos mine forældre. Der var altså noget nostalgisk over den lille sektion med masker, fastelavnsris og paptønder. Det var som om, at det var den samme type plasticmasker vi brugte, da jeg var barn. Åh! Jeg var lige ved at lade mig lokke til at købe en maske til 7kr., men i stedet købte jeg en lille kat til 1,25kr.

 
I dag modtog jeg endnu en sms fra fitnesscenteret, hvor i der stod, at zumba også var aflyst i dag. Jeg skulle godt nok have været til Afro Power Dance bag efter, men jeg vurderede at jeg vist havde fortjent endnu en "fridag." Når jeg får sådan nogle dage forærende, gælder det om at udnytte tiden bedst muligt. I dag var jeg ikke længe om at regne ud, at jeg faktisk ville kunne nå i de to genbrugsbutikker i Nørresundby, som jeg ellers sjældent kan nå over til, inden lukketid. Så resolut satte jeg mig i bussen, da jeg fik fri fra arbejde, fandt en busplan frem via rejseplanen, så jeg var forberedt på, hvordan jeg skulle komme videre fra busterminalen. Rejseplanen foreslog en Xbus, så jeg hoppede på sådan én, for første gang i ca. 5 år. For en sikkerhedsskyld, spurgte jeg chaufføren, om han stoppede ved Nr. Uttrup torv, hvorefter han svarede "Ja, hvis du trykker på knappen, så gør jeg." Da jeg kom ind i bussen, så jeg til min frygt, at det var en top moderne bus, uden den velkendte midter-dør. I stedet var den en turistbus, som godt nok havde en dør på midten, så jeg tænkte, at det nok var den dør, man skulle benytte når man skulle ud. Men hvad var det nu chaufføren sagde med at trykke på knappen? Åh! Hvor var det lige, at de havde placeret stopknappen i sådan en fancy bus? I loftet sad der nogle knapper og på en af dem, stod der S.


 

Jeg blev enig med migselv om, at det nok ville være den mest oplagte knap at trykke på, når jeg skulle af. Ved sædet fandt jeg både stikkontakt og sikkerhedssele. Jeg var virkeligt imponeret. Sikke en service! Jeg nåede aldrig at afprøve "S" knappen, da en anden havde trykket stop, før mig.
 
Jeg fandt ikke så meget hos Kirkens Korshær, men jeg kan godt lide at bruge lang tid på at sikre mig, at jeg får set det hele. Bedst som jeg stod og kiggede på bestik, kom jeg i tanke om, at jeg i går havde fortalt min mor, at jeg gerne ville have sådan en gammel bestikbakke, i rød plastic. Jeg løftede blikket fra bestikket og så i stedet efter, hvad bestikket var placeret i. Hold op, hvor var det heldigt, at jeg kom i tanke om det. For der var faktisk en rød bestikbakke, præcis som den jeg gerne ville have. Bestikbakken var jo ikke til salg, men jeg tænkte, at jeg måske kunne bruge min charme, til at få dem til at sælge den. Minsandten om ikke det virkede. Der var bare et problem. Prisen. Jeg sagde til dem, at jeg var villig til at betale det beløb, som stod ved hver rum i bakken, som jo havde indeholdt bestik til 2 kr. 5 rum til 2 kr. stykket og sådan fik jeg lov til at købe den for 10kr. Jeg faldt også for en gammel urtepotteskjuler med fine lyserøde roser, A&B salt og peberbøsser designet af Lone Sachs. Jeg har vist nogle stykker i forvejen, så de ryger nok til salg. Jeg købte også en lysestage. Hvad det er for en lysestage ved jeg ikke, men den blev lidt hyggeligere, da jeg satte en lyskrans på, som jeg købte for 1 kr. hos Danmission i går. Der købte jeg også en bog med vintage og kitch køkkenreklamer. Stjernen hun bærer om halsen, får mig til at tænke på svenske luciabrude, men jeg ved det ikke?






 
Da jeg havde betalt, gik turen mod Blå Kors. På grund af de enorme snemængder og de isbelagte fortove, valgte jeg at tage bussen et stoppested. Jeg gjorde det rigtige. Det er ikke for sjov skyld, at vi siger, vi har fået meget sne i nordjylland!

 
Jeg gik rundt i butikken meget længe, men jeg fandt ikke alverden. Et salatbestik med tilhørende salt og pebersæt, var det eneste jeg købte. Jeg kan ikke rigtig bedømme om det er replica. Mønsteret på salatbestikket ligner godt nok, det samme mønster, som ofter er på de fine små pålægsgafler "little forks," men salt og peberbøsserne virker lidt for lette til at være af den gode kvalitet fra 60'erne. Pyt. Det var et fint sæt.
 


Jeg kunne sagtens være blevet fristet til at købe nogle fine tallerkener og gryder med samme mønster. Men godt nok er mit gamle køkkenbord blåt, men det er jo den røde skala, jeg prøver at holde mig til i mit køkken.

 
Hjemme i bestikskuffen hersker der kaos. Derfor er det på tide, at jeg få rydet godt og grundigt op i den.
 
 
Min bestiksamling er vokset med tiden. Sådan så det ud, da jeg for noget tid siden, fik min mormors bestik med bakelit.
 

Fra kun at have 3 teskeer, 6 skeer, 4 knive og ca. 12 gafler, har jeg siden april 2013, fået samlet så meget, at jeg nu har 6 teskeer, 22 skeer, 20 gafler og 18 knive. Da jeg nu har så meget, tror jeg, at jeg vil se, om jeg kan samle, så jeg har 20 af hver. Det bliver nok svært at finde så mange teskeer, da genbrugsbutikkerne sjældent får teskeer ind, men kan jeg finde 10 teskeer er det også fint.
 
Jeg fik afprøvet den nye, svenske bestikbakke fra Hammar Plast. Desværre kan der ikke være så meget bestik i hvert rum. Max 10 ting. Men hvor ser det dog flot ud! Det er som om, at det fine gamle bestik, var lavet til de fine bestikbakker. Min skuffe er stor nok til at der vil kunne ligge to bestikbakker der i. Dog på den modsatte led, af hvad vi er vant til. Så nu er jagten sat ind på endnu en bestikbakke. Helst i rød, lige som den anden. Finder jeg sådan en, er min plan, at benytte to rum til henholdsvis knive, gafler og skeer. Så burde det kunne være der. Hvor jeg skal gøre af alt det andet fra skuffen? Ja, det skal vist i gennem en grovsortering og måske havde i en anden skuffe. Jeg kan godt indrømme, at det faktisk er sjældent, at jeg bruger noget af det.



 

søndag den 19. januar 2014

Se Antikduellen på din computer

Det sker ofte, at jeg ikke er hjemme når antikduellen bliver vist på tv. Derfor er jeg glad for, at DR har valgt at lægge alle programmerne ud på deres hjemmeside, så man kan se dem via sin computer. Skønt. Det er så god en service, at jeg synes jeg vil dele den med jer andre, så i, uanset hvilket land i befinder jer i, kan få et indblik i dansk antik, genbrug og auktionspriser. Selv om det ikke er alt i programmerne, som har min interesse, kan jeg godt lide at se, hvad de finder frem til af priser, designere osv. For man ved jo ikke, om man en dag står og får brug for sin autodidakte viden. Desværre er genbrugsbutikkerne jo også begyndt at følge med i diverese vurderingsprogrammer og skruer derfor deres priser alt for højt op. Jo, jeg har ofte set ting, sat op til skyhøje priser, blot fordi det er samleremner, hvorefter jeg må fortælle dem, at rigtige samlere ikke er så interesserede i at købe noget med ridser i, med mindre prisen sættes ned der efter.

Nå, men her får i lige en røvfuld links til anden sæson af antikduellen, som er blevet vist på tv her i Januar md.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Jeg formoder at Antikduellen12 vil få dette link, når afsnittet har været vist på tv:

Følg mig facebook og Bloglovin

Jeg er lige som de fleste andre, blevet inspireret til at begynde at sælge ud af mine mange ting, af den simple grund, at jeg ikke har plads. Jeg har haft en blogspot side oppe, med samme formål i et stykke tid, men da en besøgende på siden gjorde mig opmærksom på, at hun forgæves havde ledt efter mig på facebook, tænkte jeg, at det var på tide, at oprette en facebook gruppe, med henblik på at sælge mine ting. Jeg ved at jeg stadig ikke er kommet til mine eftertragtede Erik Kold bøtter, men jeg lover, at der nok skal blive sat nogle af dem til salg inden længe. Jeg vil jo gerne lave plads til nye ting! Jeg bliver nok også snart nødt til at tage fat i al mit retro bestik, da det ikke længere kan være i bestikskuffen.

Hvis i har lyst, vil det glæde mig, hvis i meldte jer ind i min facebook gruppe. Gruppen er "lukket" så jeres kommentare ikke bliver delt så jeres venner kan læse dem. Jeg ved nemlig, at det ofte bliver til noget værre rod. Til gengæld må i gerne invitere og tilføje alle jeres venner, som i mener ville kunne være interesseret i mine retro ting, som jeg har samlet gennem 10-15 år og nu sætter til salg.

Facebook gruppen hedder: Karolines Retro Salg
 
Den tilhørende salgsblog finder i her:
 
Jeg glæder mig til at se jer i gruppen.
 
Jeg har bemærket, at der ikke er ret mange, som benytter sig af bloglovin, som ellers er en rigtig god funktion til at holde styr på alle de forskellige blogs man læser. Måske er det nemmere for mange af jer, hvis i i stedet får oplysninger om mine nye blogindlæg via facebook? Derfor har jeg nu oprettet en blogside inde på facebook, hvor jeg vil opdatere, hver gang jeg har skrevet et nyt indlæg.
 
I må meget gerne gå ind og "SYNES OM" (Like) siden, inde på facebook.

 
 
Er i allerede på bloglovin, kan i også finde mig der. Bare tryk på "Follow."
 
Grundet de sidste par dages kraftige snevejr, har jeg valgt at holde en stille søndag på sofaen, hvor jeg kan holde øje med ham her og hans artsfæller, som ofte kigger forbi, ude på altanen. Kigger i forbi på facebook?
 

 
 

lørdag den 18. januar 2014

Gamle brødskærere med mange funktioner

I slutningen af december bad min moster mig kigge efter en gammeldags brødskærer i genbrugsbutikkerne, da min onkel havde efterspurgt en sådan, så han kunne skære brunkagedejen ud i ekstra tynde skiver. Jeg har af og til stødt på raadvad brødskærere i genbrugsbutikkerne til omkring 100kr., men heldet ville, at jeg et par dage efter at have snakket med min moster, faldt over en fin orange brødskærer i utrolig flot stand, på en genbrugsside på facebook. Jeg kontaktede sælgeren og var således ude at hente den i forgårs. Jeg er lidt misundelig over, hvor fin en stand brødskæreren er i, da mine egne to er af noget ældre dato.

 
De to brødskærere, som jeg selv ejer, købte jeg for et par år siden, hos en privat genbrugsbutik/ antikvar, som solgte hele butikken med 75% rabat. Det var vist mest derfor, at jeg endte med en lyserød brødskærer, for det er normalt ikke en farve, jeg er særlig begejstret for.
 
  
 
Hvorfor jeg købte brødskærerene? I min familie er der ofte blevet talt om nogle billeder fra dengang jeg var lille, hvor jeg sad på gulvet og legede med (undersøgte er nok nærmere det rette ord) mine forældres store brødskærer.


 
 
Jeg har brugt mine brødskærere til lidt af hvert. I lang tid havde jeg den røde til at stå på mit skrivebord, hvor jeg brugte den til at holde styr på diverse papire. Da jeg købte en symaskine, var den mest oplagte plads at stille den på, det hjørne af mit skivebord, hvor min brødskærer stod. Derfor flyttede den fra skrivebordet og hen i et andet hjørne i stuen. Den lyserøde har jeg til at stå på gulvet, hvor den for tiden blot bruges som opbevaring af håndvægte. Hvorfor ved jeg egentlig ikke, men jeg tror ikke jeg ville kunne finde på noget andet at bruge den til. Og jo, det sker af og til, at mine gæster banker foden ind i den, med store smerter til følge. Derfor kan det ikke anbefales at man har den stående på gulvet som mig.
 
Her kan i måske bedre se, hvordan en brødskærer kan anvendes til meget mere, end at skære brød.

(Opbevaring af diverse)

(Til kontorartikler)

(Til kogebøger eller boghylde)
 
For at finde ud af, hvor gamle mine brødskærere var, lavede jeg lidt research. Jeg kunne ikke helt finde ud af det, men så vidt jeg læste mig til, startede Raadvad produktionen af brødskærere efter 1. verdenskrig. I kan læse mere om Raadvad på Raadvads egen hjemmeside.Raadvad er et dansk firma, som har produceret adskillige anvendelige produkter siden 1758. Dengang var det den danske konges (Kong Frederik V) kammertjener, som startede fabrikken op. Måske er det derfor, at der på mine to gamle brødskærer, er placeret en kongekrone, ved logoet? Jeg har ikke kunne opdrive en forklaring på logerne gennem tiderne, omend jeg har forsøgt. På den røde brødskærer, er kongekronen endda forgyldt.
 

Den orange og lidt nyere brødskærer har ingen kongekrone, man har i stedet et stempel på brødholderen.
 

Har man små børn, vil jeg foreslå, at man sætter en strips om skæreklingen, så de ikke kommer til at skære sig på den (se det øverste billede). Dette bevirker, at håndtaget ikke kan løftes. Vil man anvende brødskæreren, kan man selvfølgelig bare sørge for, at den ikke står i børnehøjde.

mandag den 13. januar 2014

Pyrex fund og årets første snevejr

Ved første øjekast kunne jeg se, at der lå en del skrubbearbejde forude, hvis jeg ville tage pyrex fadet i brug. Heldigvis er jeg ikke typen, der lader mig slå ud af det, så pyrex fadet kom med hjem. Jeg fandt simpelthen et rektangulæret pyrex fad (ildfast fad) i dag, med samme mønster som mit runde fad. Derfor var jeg nødvendigvis nødt til at tage fadet med hjem. Er det ikke pudsigt, at jeg både i fredags og i dag, har fundet noget, som var i familie med noget, som jeg allerede havde i forvejen? I fredags var det den store gryde, som også er blevet vasket, skrubbet og pudset fint op. I dag var det så det her pyrex fad, som fik den store skrubbetur, så jeg kunne tage det i brug med det samme.



 
omkring middagstid faldt årets (vinterens) første snefnug i Aalborg. Ved 14-tiden gik det helt amok og der gik ikke længe før de første sirener begyndte at lyde gennem byen. En flok gæs var vist blevet overrasket over den pludselige kulde, da de tog fløj hen over hovedet på mig. Turen hjem gik i sneglefart. Der skete et par uheld på motorvejene, som gjorde, at køer dannede sig over alt. Turen hjem endte med at tage dobbelt så lang tid som normalt, så jeg var glad for, at jeg havde nået at melde afbud til zumba. Sne, køer og bybusser plejer nemlig ikke at være den bedste kombination, når man har travlt. I stedet har jeg nydt at kigge ud af vinduet. Jeg elsker min udsigt og når sneen dækker det hele, er der et helt specielt lys uden for. Det er som om, at der ikke bliver mørkt i aften. Det skulle dog begynde at regne i nat, så sneen er nok væk igen i morgen tidlig.

 

fredag den 10. januar 2014

Jeg finder ting, tingeling

Så blev det fredag og dermed også tid til salsa igen. Jeg kom lidt for sent ud af døren. Da jeg rundede det første hjørne, måtte jeg stoppe op. For der, på et elskab, stod der en stor rød retrogryde, med samme mønster som den jeg fine kasserolle, jeg fik i julegave. Selv om tiden var knap, hev jeg gryden under armen og proppede den ned i min sportstaske og rendte mod bussen. Ja, ja, de første to busser kørte fra mig, men alligevel nåede jeg med en bus.
 
 
Først da jeg kom hjem fra salsa, kunne jeg hive gryden op af tasken og se, hvor skøn den var. Og da jeg satte den ved siden af kasserollen, kunne jeg ikke lade være med at tænke på, om de to gryder måske har stået i samme køkken tidligere. Det er ikke utænkeligt, da genbrugsbutikken, hvor kasserollen blev købt, jo kun ligger 500 m. væk. Nu skal den bare skrubbes og gøres fin. Før jeg fik gryderne, så jeg en kaffekande med samme mønster og på nettet har jeg set en anden sjov gryde, med et håndtag, som var det en kande.. Den stod nævnt som Finel Arabia, men jeg har ingen anelse om det virkelig kan passe?



Først da jeg kom hjem, havde jeg tid til at tage et billede af, hvor gryden stod. Lige der, midt på elskabet, som om den stod og kaldte på mig!


Jamen altså. Jeg fristes virkeligt til at tro, at mine naboer læser med på bloggen her. Hvorfor skulle nogen sætte så fin en gryde der, hvis ikke det var fordi de vidste, at der boede en retro elskende person, lige der... Jeg har før fundet skamler i teaktræ, en smuk symaskine i fin kuffert, en magasinholder i teak og alverdens andre skønne fund. Sat ud, som affald, lige der, hvor jeg bor. Nogen gange synger jeg tingfinder sangen for mig selv...