I mens jeg ventede på den nye lås, så jeg "skattejægerne" i går. Det er så skønt, at man kan få alle videoer frem på den 40" ved hjælp af den lille på 10.1" - Det ville være dejligt hvis mine kabler var så lange, at jeg kan have den til at stå på sofabordet. Det var dagens mission. At finde er 5m langt vga kabel.
Da de havde skiftet mine låse, gik jeg til genbrugsbutikken i nærheden.
Jeg fandt intet i butikken i dag. Der var en pæn isspand, men jeg havde en magen til, i forvejen. Så jeg lod den stå. Igen et eksempel på at retro er blevet populært. Den kostede 60kr. Jeg tror ikke jeg gav mere end 20kr for min. Jeg bruger den af og til, når jeg har veninder på besøg til drinks.
Da jeg ikke købte noget i dag, kommer der lige et billedeaf gårdagens genbrugs-småting.
Marmorfaf, gaffel og to små glas.
I storcenteret fik jeg købt mine uundværlige vialerg tabletter til min høfeber, som var særlig slem i dag.
Min jagt på et 5m langt vga kabel førte mig til Elgiganten. Jeg fandt et kabel, men købte det ikke. For de 2 kabler jeg har brug for, ville komme op på omkring 500kr og den pris var lige i overkanten af, hvad jeg ville betale. Så var Apple tv måske en bedre løsning?!! I mens jeg var der, kiggede jeg på deres store udvalg af kameraer. Jeg skifter jævnt tit mit kamera ud. Efter jeg har fået iphone, bruger jeg bare nærmest aldrig mit kamera mere. Jeg overvejer om det kunne ændre sig, hvis jeg fik et kamera med wifi?!! Det er bare så nemt at uploade billeder direkte fra mobilen.
Da jeg kom hjem bestilte jeg et vga med jack til 73kr.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar