søndag den 7. april 2013

Koldbøtter på bordet

Nu hvor jeg har fået mit københavnerskab hjem, har jeg også haft afprøvet det mht. hvor mange dåser og bøtter mm. som kunne være der i. Det står fortsat ude i gangen og venter på at min far får tid til at sætte det op. Jeg havde jo lige købt to nye Erik Kold bøtter, eller "Koldbøtter," som jeg ynder at kalde dem.. Derfor satte jeg mig for at tælle dem. Hold da op. Jeg anede ikke min samlig var så stor. De har simpelthen stået så godt gemt væk og stablet, at jeg ikke kunne se hvor mange jeg havde. 18 stk. blev det til! Jeg tror også at jeg har en smørboks et sted, men her er min samling, stablet op på mit spisebord og klar til en opvask. For de har stået fremme og jeg har ingen emhætte, så de trængte til en vask.


Jeg kan ikke helt huske hvornår de bøtter begyndte at blive moderne, for jeg har jo samlet dem alene af den gund, at jeg elskede farvede ting i plastic, så det var længe før de blev moderne. Nu har jeg så mange, at jeg begynder og overveje, om jeg skal fortsætte med at samle, eller begynde at sælge dem. Det sidste er nok lidt for drastisk en løsning på nuværende tidspuntkt. I stedet for kunne jeg godt tænke mig at bytte et par af mine dubletter ud, med nogle i andre farver. Ja, for igen kan man se, at rød er den dominerende yndlingsfarve. Når jeg en gang om året får aflæst mine radiatorer, plejer ham der gær det at sige "hvordan er det nu det er. Du er glad for rød ikke?" Duhhhhhhh elsker, elsker, elsker rød.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar