søndag den 24. januar 2016

Fly bakke og legetøjsbil

Det har været en halvsløj genbrugsuge, men det gør i grunden ikke så meget, her, sidst på måneden. Egentlig havde jeg jo allerede købt en uldfrakke, men da den først skal en tur omkring en skrædder, valgte jeg en nemmere løsning, da jeg trådte ind hos Folkekirkens Nødhjælp i onsdags. Der hang nemlig en lang, sort uldfrakke med mønster og hætte, fra Loft Fashion. Den er lang, lidt anderledes og behagelig med den store hætte. Jeg har allerede haft den på et par gange og det føles næsten, som en hel kåbe at have på. De 100kr jeg gav for den, viser sig sikkert alligevel, at være billigere end at tage den lage herrefrakke omkring skrædderen.




Jeg var en tur forbi "Butik 21 Retro Genbrug," hvor jeg faldt for en gammel Robex fly bakke. På nettet har jeg siden hen, set den omtalt som en SAS fly bakke. Jeg er ikke den store kender af fly bakker, men har et par skåle og et cabaret fad i Robex. Robex er en form for plastik, fremstillet i Italien, som udseende mæssigt, skal forestille træ.





Jeg har altid været en smule fascineret af fade, skåle og tallerkener med rum til indeling, så derfor var jeg nødt til at have bakken med mig hjem. Jeg har allerede fundet ud af, at et af rummene passer perfekt til fjernbetjeningen. Jeg fik en ekstra fly bakke med i købet, da den var ret slidt.

(Her prøvede jeg forgæves at hente den nye opdatering til Ipad)


På et lille bord, stod der et par gamle legetøjsbiler. Siden "dillen" med at kombinere legetøjsbiler med små grantræer til jul, har jeg kigget efter små, sjove biler og der blandt de andre, fandt jeg en ret sjov og gammel engelsk legetøjsbil, som kunne blive et perfekt køretøj til at fragte et grantræ til jul. Jeg kom dog til at vise bilen til min far, som nu har forlangt at få den hjem til ham at stå. Aftalen er, at han kan låne den til jul, hvor jeg selv vil have den til at stå til pynt. Nu må vi se, jeg står over for en genhusning omkring jul, så hvad jeg skal have frem til jul, er ikke til at vide på nuværende tidspunkt. Men er bilen ikke bare skøn?





Det er søndag formiddag, jeg burde være til Zumba, men instruktøren har været syg i 14 dage. Jeg håber hun er på banen igen i morgen... Jeg kan godt lide at starte søndag med en times Zumba. Noget andet jeg godt kan lide om søndagen, er at tage på bagagerumsmarkedet på den anden side af gaden, hvor jeg bor. I dag kom offentliggørelsen af datoer for årets bagagerumsmarkeder. Om Olsen også melder sig på banen med markeder, ved jeg endnu ikke, men  nu vil jeg, som alle andre, vente med længsel på foråret!


tirsdag den 19. januar 2016

Sne i riglige mængder

Jeg elsker sne. Sne falder blødt og ligger sig som en dyne og dækker alt det, som på denne årstid oftest er gråt og kedeligt. Nyfalden sne er så kønt og det er en fornøjelse, at vi i disse dage har lige akkurat nok frostvejr, til at sneen ikke smelter. Vi har godt nok haft +1 grader i dag og jeg har set sneen tø nogle steder, men heldigvis har vi i Nordjylland rigeligt af sne, så vi er ikke i farre for at løbe tør lige foreløbig.

Min farmors udsigt 

Min udsigt



I lørdags var jeg med min veninde og forældre på et lille road trip til Hals. Jeg burde have taget en masse billeder på farten, men det blev kun til et par stykker.








Tilbage i Aalborg, var vi en tur i Salling. Jeg har længe tænkt på, at jeg skulle ind til Salling og kigge på nye vinterstøvler, under deres Januar udsalg. På vej op ad rulletrappen, fik jeg øje på nogle flotte, lange, røde støvler. Jeg regnede ikke med, at jeg kunne passe dem, men da jeg så, at de var sat ned fra 1200kr til 399kr, blev jeg nysgerrig. Da jeg fandt min størrelse og ydermere opdagede, at der var 60% på tilbudsprisen, var jeg nødt til at slå til. 160kr måtte jeg betale for dem! Jeg var ikke sikker på om jeg kunne få dem på, da jeg har nogle store lægge og derfor aldrig har ejet så lange nogle støvler før. Men da jeg kom hjem, passede de som fod i hose. Jeg har haft dem på to gange nu. Følelsen af at have et par lange støvler snørret om læggen, er fantastisk. Jeg ved godt at de lange, røde støvler, er ret i øjnefaldene og de fleste vil kalde dem for lange, men jeg elsker dem. Forret inden i sidder løst, således, at jeg kan trække i forret først og derefter i støvlen. De fine røde støvler, minder mig om Dronning Magrethes røde kamikker, som hun har på, når hun er i Grønland.



Da jeg var i Aalborg Storcenter i går, begyndte det at sne igen og det var de fineste, bløde fnug, der faldt. Det inspirerede mig til at gå en tur med kameraet og lufte mine nye støvler, under den knirkende sne. Det var mørkt, men jeg nød det. Kunne dog godt have ønsket mig nogle bedre fotos.







Renovering - også i snevejr





De første lejligheder står klar efter helheds renovering


Den sneklædte fodboldbane på Dyrskuepladsen/ Sportspladsen

Sportspladsen er et yndet sted at trække børn på slæde, så de ud til

Sneen væltede ned og jeg nød det



Jeg var vist ikke den eneste, der havde lyst til en gåtur i den nyfaldne sne

De øde gårde i Grønnegården, mindede nærmest om en lille landsby på Grønland i går aftes



Måske i kan fornemme min glæde for sne og nye støvler, i det lille filmklip jeg lavede her, i spotlight fra en oplyst fodboldbane, der var dækket af sne.


Genbrug fra Hals til Storvorde

På trods af, at jeg i sidste uge, besøgte en del genbrugsbutikker i det Nordjyske, blev det ikke til de helt store fund, men lidt lykkedes det mig da at finde.

Tirsdag var jeg med mine forældre i Kirkens Korshær i Storvorde. Det var længe siden jeg havde været der, så håbet om at finde noget guf, var stort.  Jeg fandt et smukt sæt salt og peberkværne. Desværre står der ikke, hvem som står bag dem. Jeg gætter på at træet er palisander og så minder de mig forøvrigt om tårne i et spil skak.


Det bedste jeg fandt, var en lille sød køletaske i limegrøn, som lige akkurat kan stå under mit blomsterbord. Jeg købte også en spirekasse, som jeg håber på at få succes med til foråret.


Det sidste jeg købte hos Kirkens Korshær i Storvorde var et dynebetræk og da jeg i lørdags var på road trip til Hals, fandt jeg 2 pudebetræk hos Folkekirkens Nødhjælp, hvor af det ene matcher dynebetrækket ret godt.



I mangel på bedre fund, købte jeg en Fætter BR småkageform. Jeg samler jo på sjove og anderledes småkage udstikkere. Jeg håber dog, at jeg en gang kan lave nogle lidt kønnere småkager, end den Fætter BR præsterede at lave.


Hos Danmission i Nørresundby købte jeg også en fin blomsteropsats i bambus, så jeg nu har fået plads til alle mine Pilea planter i stuen, da jeg tror de har det for koldt og for mørkt i køkkenet i disse vinterdage.


Hos Guld og Rod brugte jeg lidt for mange penge på en pottedame i keramik, men den var så særpræget og fin, at jeg besluttede mig for at købe den.



Lige pludselig ser det alligevel ud til, at jeg fik købt en del i sidste uge, men jeg var som sagt også en del omkring.