Det forsømte forår

Efter vi i lang tid havde hørt om den frygtelige virus, som havde spredt sig i Kina i december og Januar, begyndte vi i Februar at høre om tilfælde af, at den frygtelige Corona Virus Covid-19 nu også havde spredt sig til andre lande. Særlig slemt skulle det vise sig at blive ved de Italienske skisportssteder, hvor mange turister hvert år valgfarter til, for at stå på ski.

Jeg selv havde vinterferie i uge 8, som de fleste andre Nordjyder.

Min veninde havde spurgt om jeg ville prøve at tage med til et loppemarked i Flensburg d. 4. april (i forgårs). Da jeg i slutningen af februar opdagede, at mit pas skulle fornyes i slutningen af marts, valgte jeg at få lavet et nyt pas i starten af marts.

Jeg arbejder i en børnehave og d. 4. marts blev man blev mødt af en seddel i døren, hvor der stod at folk, som havde opholdt sig i Nord Italien, Iran, Kina og Syd Korea bedt om at gå i 14 dages karantæne, såfremt de var kommet til Danmark efter d. 2. marts, for at mindske smittefaren. Det var Sundhedsstyrelsens anbefalinger. 

Sådan ser vinduet til varmemesterkontoret i min boligafdeling ud nu

Min veninde var begyndt at tvivle på om turen til grænsen nu blev til noget, da man hørte så meget om Corona smitten, som havde spredt sig fra Italien til Østrig. Men mit pas skulle fornyes uanset hvad, så mandag d. 9. marts fik jeg udstedt mit nye pas. Hos Borgerservice blev man bedt om at spritte hænder når man kom og når man gik og fingerprints scanneren blev også sprittet af før og efter brug. Derfor besluttede jeg mig for, at jeg også hellere måtte få købt noget håndsprit. Jeg er normalt ikke så sart, at jeg behøver at rende rundt med håndsprit i tasken, men når der nu var en slem virus i omløb, kunne det godt være, at det var smart at have noget. Mine forældre havde købt noget i Biltema 3 dage før, men det var udsolgt, Harald Nyborg havde intet, heller ikke Normal eller Bilka havde mere på lager, så jeg måtte hjem og lede. Jeg fandt et par meget små slatter, men lidt var bedre end ingen ting. Jeg var begyndt at trække mit halstørklæde godt op over mund og næse, når jeg tog med bussen og jeg indrømmer at jeg blev nervøs, når der steg en kineser på bussen. Jeg husker særligt en gang, hvor en kineser iført mundbind steg på bussen med et par kufferter. Ja, medierne har forstået at sende et budskab om, at vi havde noget at frygte.

Onsdag d. 11. marts afholdt Statsminister Mette Frederiksen et pressemøde. På det pressemøde anbefalede hun alle til at gå i karantæne, da man nu formodede at rigtig mange mennesker gik rundt i Danmark og var smittet, uden at vide det. Lock Down blev en realitet, for at mindske smittespredningen. Hun sagde bl.a. at alle skoler og daginstitutioner skulle lukke ned mandag d. 16. marts, for at hindre smittespredning. Alle offentligt ansatte, der ikke varetog kritiske funktioner, skulle sendes hjem. Ansatte i ældresektoren, sundhedssektor og politi skulle blive på jobbet.

folk skulle så vidt muligt arbejde hjemme fra og dermed gå i 14 dages karantæne. Jeg kan huske at min veninde, som arbejder på et plejehjem, ringede og spurgte mig, om jeg så havde fri i 14 dage?! Jeg skulle faktisk have 1 uges ferie, da jeg havde en del rest ferie, som skulle bruges... Men om den ene uge nu skulle forlænges til 2, vidste jeg faktisk ikke, men jeg gik lidt ud fra, at det var sådan det blev.

Allerede dagen efter Statsministerens pressemøde kunne vi se at folk havde forstået budskabet. Det var ikke mange børn som kom i børnehave den dag og dagen efter var der endnu færre. Lock Down

skulle i første omgang kun vare 14 dage, men jeg havde en bange anelse om, at det nok ville blive forlænget til en gang efter påske, eller måske endda helt til maj. Derfor sørgede jeg for at lave lidt påskepynt med de fremmødte børn, som de kunne få med hjem.

Her er et gækkebrev, som jeg fandt I min postkasse… Jeg tror at det er fra Påske HAREN!

Fredag d. 13. marts fik jeg udleveret en ny vagtplan, da børnehaven skulle stå for nødpasning af de børn, hvor begge forældre varetog kritiske job. Aalborg kommune havde bestemt, at de børn, som havde behov for nødpasning skulle blive i deres respektive børnehaver, da man ved fællespasning udsatte børnene for større smitterisiko. Jeg fik lov at holde min ferie, men skulle møde på job igen ugen efter, da vi havde børn, som havde brug for nødpasning. Inden jeg gik, fik jeg lov til at tage 2 pakker gær med hjem. Det var nemlig det eneste jeg ikke havde kunne få fat i, nu hvor folk var begyndt at hamstre. Allerede efter statsministerens pressemøde d. 11. marts, strømmede folk ud i butikkerne for at hamstre toiletpapir, mælk og gær. Heldigvis havde jeg selv, helt uvidende om statsministerens pressemøde, netop købt toiletpapir samme eftermiddag.

Jeg havde forsøgt at google mig frem til noget håndsprit og havde set, at Harald Nyborg havde noget på lager i andre butikker. Hver dag gik jeg på google for at se efter håndsprit og lørdag d. 14. marts stod der endelig at Harald Nyborg i Aalborg havde fået håndsprit på lager. Desværre opdagede jeg det først efter lukketid, men jeg bestemte mig for at gå der ud næste morgen når de åbnede. Der sad allerede et par folk i deres biler, som også ventede på at de åbnede døren. En ung kvinde gik ud af bilen, da hun så at jeg var på vej og vi stod således klar, da de åbnede døren. Jeg tænkte at hun sikkert også skulle have håndsprit, for ingen af os var vist sådan rigtige Harald Nyborg stamkunder. Ganske rigtigt. Hun spurgte efter håndsprit, så jeg fulgte efter over til disken hvor det stod. Der var ikke meget og der var mængdebegrænsning på. Da jeg vidste hvor svært det havde været for mig selv at finde det. købte jeg lidt ekstra, så jeg kunne hjælpe venner og familiemedlemmer, som måske stod og manglede det. Jeg gik der fra med ro i sjælen.

Selv om jeg havde valgt at give mig selv karantæne i min ferie, var jeg nødt til at skulle handle lidt. Jeg besluttede mig for, at det var sikrest at handle, så snart butikkerne åbnede. Jeg var nu ikke altid den eneste, som havde fået den idé, men det gik. Folk var gode til at holde afstand, da jeg tog i Lidl. Pludselig skulle man til at kigge fryseren efter, for at se hvad man havde og hvad man kunne lave ud af den mad, som man allerede havde og der fra var det ingen sag at lave en indkøbsliste. Jeg har aldrig været god til at tage mad op fra fryseren til at spise. Jeg tog normalt ud at handle, så mig omkring, for at se hvad jeg havde lyst til, af de ting jeg kom forbi. Denne Lock Down eller frivillig karantæne, har pludselig lært mig at sammensætte maden ud fra hvad jeg havde i fryseren. Jeg er endda kommet så langt, så jeg af og til kan lave en madplan, for at få alle resterne brugt. Så noget af det jeg har sat mig for at gøre under denne Lock Down er, at tømme fryseren, før jeg fylder den igen. Dog har jeg købt lidt kylling hjem, da det hovedsageligt var oksefars, gullasch og grøntsagsblandinger, jeg havde i fryseren. Jeg har også købt pasta og flåede hakkede tomater, så jeg har noget der er nemt at lave med oksefars. I mandags var jeg så heldig, at Aldi lige havde fået nye varer hjem, så jeg kunne købe langtidsholdbar mælk og gær med hjem til et par uger. Jeg har altid drukket langtidsholdbar mælk i kaffen, men efter det store hamstringsbølge, havde det ikke været muligt at købe før. D. 26. marts tog jeg i Bilka. Jeg måtte have en plantesæk hjem, så jeg havde jord til alle mine planter på altanen. Det var en væmmelig oplevelse. Det var mange flere mennesker, end jeg havde oplevet i Lidl og Aldi og når man forsøgte at holde afstand, ved at gå en anden vej, gik man ind i Bilkas personale, som var ved at sætte varer frem. Jeg fik ganske simpelt en snert af paranoia ved at handle der, så det kommer ikke til at ske igen, foreløbig, hvis jeg kan undgå det. I fredags var der også alt for mange mennesker i Aldi efter min mening. Det var slet ikke meningen at jeg ville handle 2 gange om ugen, men når man er vant til at komme i storcenteret næsten hver dag, bliver dagene hurtig trivielle og man får pludselig lyst til noget, som man ikke har... Som f.eks. is fra Aldi, Mariekiks, flormelis i tilfælde af at man får lyst til at bage en kage som skal pyntes, eller lakrids. Det gik lige så godt med ikke at købe slik, men når hele landet befinder sig i en krisesituation, ser jeg det som en nødvendighed at spise lidt lakrids eller chokolade en gang i mellem.

D. 17. marts holdt Hendes Majestæt Dronning Magrethe en tale på landsdækkende TV, hvor hun mindede folk om vigtigheden af at blive hjemme, holde afstand og huske den gode hygiejne, når vi står sammen om at mindske smitterisikoen.

Italienerne lærte os at stå sammen hver for sig og synge fra vores altaner. Også i mit boligområde er der fællessang fra haver og altaner hver aften kl. 19. Jeg mænger mig ikke med mine naboer, men hilser initiativet velkommen. Jeg synger der i mod med, når DR1 en gang om ugen inviterer til fællessang. Hellere det end at blive spist af med endnu en kedelig Olsen Banden film på TV2.

I fredags opdagede jeg, at den lokale præst havde lavet en "Fader Vor" sti ved legepladsen. Det er en sjov idé. Jeg burde have været ned at tage nogle bedre billeder, men jeg har holdt karantæne på altanen de sidste par dage. Men jeg har jo stadig ferie i 2 uger, så jeg når det nok.

Der er kommet endnu et tiltag til at forsøde folks tidsfordriv. Denne gang er det børnene, som skal aktiveres og underholdes. Nogen har fundet på, at man skal sætte bamser i vinduerne, som børnene så kan tage ud at kigge på. Lidt som en slags analog pokemon go. Jeg ejer ikke mange bamser mere, men jeg har da fundet 3 små, som jeg har sat i vinduet ud mod gården. Dem har jeg heller ikke fået taget billeder af endnu, men jeg skal nok få det gjort.

Der er mange som er begyndt at se Netflix hele dagen og spise mere end normalt og mange lægger puslespil, fordi man nemt kan blive rastløs, når alt det man plejede at lave, er forsvundet. For mit vedkommende er det mine ture i storcenteret, besøg hos mine forældre, en tur i Billig Blomst, bare for at kigge, tage i genbrugsbutikker med en veninde og drikke kaffe på en café og en tur i fitnesscenteret en gang om ugen. Jeg har ikke Netflix og kan ikke se fidusen af at lægge puslespil. I stedet har jeg set serier på HBO Nordic. I stedet for at lægge puslespil, har jeg i de sidste par dage lavet perleplader. Træningscentrene er også lukket ned pga. smittefaren, så den ugentlige træning er også forsvundet. Heldigvis er der mange, som tilbyder gratis træning via facebook, instagram, youtube og andre streamingtjenester. Et par gange har jeg taget mig sammen til at danse med. Mit eget fitnesscenter har lavet Crossdance og en anden gang var det Silas Holst og Jan Svensson, som dansede live på Alt for Damernes Instagram profil. Jeg burde gøre det noget mere, for på de dage, hvor jeg ikke er på job, er det ikke hver dag at skridttælleren kan komme i nærheden af 10.000 skridt. I skrivende stund står skridttælleren således kun på 1.895 skridt, så jeg når ikke 2000 skridt i dag. Sådan går det, når man giver sig selv karantæne og isolerer sig, Det går egentlig rigtig fint med at være isoleret. Man kan godt komme til at kede sig, når man bor alene, men jeg er jo vant til det, så Netflix og perleplader kommer på banen, når jeg er ved at blive rastløs. Heldigvis snakker jeg i telefon med mine forældre flere gange dagligt og min niece har også ringet via facetime. Men det er en underlig fornemmelse, at man ikke bare kan tage ud at besøge sine forældre.. Men da de er i risikogruppen tager jeg mine forbehold og nøjes med telefonopkald. Sidste weekend havde min bror og hans familie været ude at se legepladsen, som vi har i min børnehave. Jeg havde fortalt ham, at vi så folk på legepladsen hver dag, da de troede at børnehaven var lukket. Mandag var jeg selv på legepladsen med de børn vi har i nødpasning og der opdagede jeg en hilsen som min bror, svigerinde, nevø og niecer havde efterladt til mig, skrevet i jorden med en pind. Det er utroligt hvad sådan en lille hilsen kan betyde, når Danmark har været under Lock Down i et par uger.

Jeg har nu været på arbejde i 14 dage og er gået på påskeferie. Jeg havde nemlig stadig nogle feriedage, som skulle bruges inden 1. maj, så efter planen skal jeg tilbage på job d. 20. April. Der er bare et problem. Ingen ved endnu, hvordan arbejdssituationen ser ud for dagtilbud. Den nuværende Lock Down er sat til at slutte d. 13. April, men ingen tror vist helt på det og jeg skal da være ærlig at indrømme, at jeg frygter at skulle tilbage til en børnehave med knap 70 børn og dertilhørende forældre allerede. Selv om vi næsten lige har haft "vaske hænder uge," ved vi alle sammen godt, at 3-5 årige børn ikke er lige gode til at huske at nyse i ærmet, vaskehænder i 20 sekunder og holde afstand. Ja, vi plejer egentlig at sige, at vi nok er immune overfor de fleste bakterier. Jeg kan huske, at det var i de første 2 mdr. som vikar, at jeg brugte mest håndsprit og derefter havde kroppen lige som vænnet sig til alle de bakterier, som man kunne støde på i en børnehave, men nu skal jeg love for at jeg spritter hænderne meget mere, end da jeg startede ud som vikar for over 2 år siden. Jeg er simpelthen så bange for at få Covid-19. Måske har jeg allerede været smittet. Måske er jeg det nu. Ikke alle får nogle symptomer. -men tænk nu, hvis jeg gør. Forestil jer at bo alene og have det elendigt. Jeg har prøvet det før og der er ikke noget værre. Heldigvis har jeg et godt helbred og lægen har jo sagt at den blodprøve jeg fik taget i forbindelse med min synstest var fin. Så jeg krydser fingre for at jeg forbliver rask. Selv om sundhedsstyrelsen siger, at mundbind ikke beskytter mod smitte, så gør jeg hvad jeg kan, for at tildække mig. Jeg bruger store halstørklæder, som jeg vikler et par gange rundt om munden og næsen. Jeg siger til mig selv, at mine briller heldigvis beskytter mine øjne lidt og på fingrene har jeg typisk vanter eller handsker, foruden den håndsprit, som jeg bruger flittigt. Jeg sørger for at skifte halstørklæde og vanter hver dag og smider dem i vaskemaskinen. Bare for en sikkerhedsskyld. Det samme gør jeg med de indkøbsnet jeg bruger. Ja, det virker jo nærmest som om man har fået OCD, men jeg gør det gerne, for at minimere risikoen for at jeg selv bliver smittet.

I børnehaven har vi samlet lidt håndsprit og latexhandsker sammen, som er blevet kørt ud til ældre og handicapforvaltningens lager, da de mangler værnemidler på plejehjem og bosteder. Vi har selvfølgelig sørget for at vi også selv har et beskedent lager til vores forbrug.

Allerede efter statsministerens pressemøde d. 11. marts, meldte Nordjyllandstrafikselskab ud, at de ville lave ændringer i busplanen, nu hvor folk skulle opholde sig hjemme. Jeg frygtede at de helt ville stoppe med at køre. Havde det været tilfældet, skulle jeg hver dag gå i ca. 1 time, for at komme til og fra job. Busserne begyndte at køre efter en lidt alternativ køreplan om morgenen, for at de som skulle kunne komme til deres kritiske arbejde, fortsat kunne benytte sig af bussen. På en hel almindelig arbejdsuge har jeg ingen åbne vagter, men i denne nødpasningsperiode, har jeg haft 3 åbnevagter om ugen. Grundet den reducerede busplan har jeg måtte møde på jobbet 45 minutter før tid. Det har været virkelig hårdt, men sådan må vi jo alle yde med noget fleksibilitet i disse dage. Men til dem der tror, at alle offentligt ansatte får deres løn for at sidde hjemme i disse dage, vil jeg bare lige minde jer om, at det ikke er alle der gør det. Det er også blevet pålagt alle at afholde 1 uges ferie i perioden fra d. 13. marts - 14. april. Heldigvis havde jeg selv planlagt at holde ferie d.16.-20. marts, så det var held i uheld. Det gør mig dog stadig lidt nervøs, at vi ikke har fået nogen vagtplan for efter d. 13. april. Der er lavet vagtplan for de næste 3 dage, men ellers ikke. Det skal nok gå, men jeg er bekymret for, om de kan kræve min på arbejde i uge 16, i tilfælde af at der ikke er andre, som kan, da der er forskellige hensyn, som skal tages for personalegruppen.

Nogle morgener var solen ikke en gang stået op endnu, da jeg tog hjemme fra

Nogle dage kunne jeg møde senere end normalt

Eftersigende bliver der afholdt endnu et pressemøde med statsministeren i morgen. Hun har tidligere sagt at hvis vi fortsat bliver hjemme, holder afstand og sørger for en god hygiejne, så kan dele af Danmark lukke op igen efter påske. Men hvilke dele? Alle sidder og er dybt frustrerede over ikke at vide nogen ting. Det bliver spændende at høre om hun har noget at sige, som vedrører mig. Jeg ved ihvertfald, at jeg ikke er den eneste som gerne vil vide, hvornår børnehaverne lukker op igen.

Turen til grænsen blev ikke til noget og jeg kan da også godt begynde at frygte, at den tur til New York i 2021, som jeg drømte om, måske heller ikke er værd at satse på. Jeg havde ellers sat mig et mål der hed, at jeg skal rejse til New York hver 10. år. Jeg var der nemlig i 2001 og i 2011.... Nu må vi se, om verden nogensinde bliver så tryg at man tør rejse ud i verden igen. Ind til videre får mit nye pas lov at ligge.

Her kommer lidt af mine perlerier fra de sidste 3 dage. Jeg har heldigvis et kæmpe lager af perler, så jeg ikke kommer til at løbe tør, lige med det samme.

Jul og vinter

Ups. Nu er der igen gået længere tid, end jeg havde planlagt, før jeg vendte tilbage til bloggen og en hel del er sket siden sidst. Lige nu er hele verden præget at Corona virus Covid-19, som selvfølgelig også har vendt op og ned på mit liv, men inden jeg fortæller jer om det, vil jeg lige tage jer med igennem de sidste par måneder. Der er nemlig sket andre ting i mit liv. Endnu engang skal jeg beklage at billederne roder lidt. Det er simpelthen fordi jeg har måtte tage både laptop, ipad og mobil i brug, for at få de billeder med, som jeg har udvalgt.

D. 20. december gik jeg på vinterferie. Starbucks gav gratis julekaffe, hvis man kom i en "Ugly Christmas Sweater" og da jeg først skulle møde sent, kunne jeg lige nå i Starbucks og drikke kaffe med en veninde, inden jeg skulle på job. Efter job skulle vi nemlig fejre min fars fødselsdag, så hele familien tog i Zoologisk have for at se "Jul i Zoo." Det var utrolig smukt, som de have fået forvandlet det hele med tusindevis af flotte julelys.

Min niece og nevø fortalte julemanden hvad de ønskede sig til jul

Juleaften holdt jeg hos mine forældre. Som altid var vi på kirkegården for at tænde lys. Vi sørger altid for at være hjemme igen til Disneys Juleshow. I år kunne min nevø på knap 3 år være med til at hygge med tegnefilm om mine Disney småkager. Jeg tror han syntes at det var hyggeligt at man måtte spise småkager imens man så tegnefilm. Senere på aftenen kom julemanden også på besøg.

I slutningen af december tog jeg mod et tilbud hos Louis Nielsen, om en udvidet synstest. I løbet af december oplevede jeg nemlig nogle lysglimt for øjnene, som om jeg pludselig blev blændet, så jeg tænkte at jeg hellere måtte få øjnene tjekket. Helt tilbage til slutningen af 1990´ne fik jeg briller, i forbindelse med at jeg tog kørekort. Lægen rådede mig til at få briller, så jeg bedre kunne læse vejskiltene. Jeg fik lavet briller, men jeg har aldrig brugt dem. Jeg har sådan set heller aldrig kørt bil. Da jeg var hos Louis Nielsen i december var optikeren lidt bekymret for mine øjn, da han kunne se noget på billederne, som virkede lidt bekymrende. Han sagde dog, at det ikke var sikkert at det var noget, men han ville nu gerne have min egen læge til at tjekke op på mit helbred, for at udelukke sukkersyge mm. Og så kunne han ellers informere mig om at jeg kun havde 45% syn på mit venstre øje og 95% på mit højre øje. 45%... AV!! Det slog mig næsten ud, for det lyder jo som om jeg nærmest ikke kan se. Heldigvis har mit højre øje det så godt, at det har været tilstrækkeligt for mig. Jeg bestemte mig med det samme for at få lavet et par briller.
Brillerne hentede jeg d. 2. januar og selv om jeg aldrig har brudt mig om tanken om at skulle gå med briller, har jeg gået med dem lige siden. Det tog mig et par uger at vænne mig til at gå med brillerne. I starten blev jeg svimmel og måtte have brillerne af flere gange om dagen. Jeg kunne mærke at mit venstre øje nu kom på arbejde igen. Efter at have slappet af i alt for lang tid, skulle det nu til at begynde at se igen og jeg kunne mærke det. Det svarede lidt til at du træner dine muskler med håndvægte. Der er dage, hvor jeg helt glemmer at tage brillerne på. Jeg kan jo heldigvis godt se uden brillerne på. Jeg kan bare se bedre med brillerne på,
Et par dage efter jeg havde fået brillerne tog jeg til lægen. Han målte mit blodtryk, som var en lille smule forhøjet og bad mig komme igen om et par dage for at få taget en blodprøve. GISP. Jeg har aldrig før haft behov for at få taget en blodprøve. Jeg hader nåle og tanken om nåle og blod har altid fået mig til at frygte den dag, jeg selv skulle have taget en blodprøve. Men jeg sørgede for at kigge væk og så var det faktisk slet ikke så slemt. Det var bare tanken om det, som var slem. Et par dage efter fik jeg resultatet på blodprøven, som jeg tog med ud til optikeren. Han kiggede på tallene og lavede en måling af trykket i øjet. En måned senere skulle jeg igen komme ud for at få målt trykket i øjet og også det resultat kom frem med, at der ikke var noget at bekymre sig for mht. sygdomme osv.

Jeg valgte en billig brille. da jeg ikke var sikker på at jeg kunne vænne mig til at bruge den

D. 1. februar havde Blå Kors 125 års jubilæum, så jeg tog med en veninde ud i den store butik i mit nabolag. Man kunne vinde et gavekort på 125kr og jeg var så heldig at vinde. Gavekortet skulle bruges samme dag, så jeg kom på lidt af en prøve, for at finde noget. Jeg endte dog med at få det brugt.

I februar begyndte det, som altid at krible i fingrene, for at få sået og plantet noget på altanen, så jeg begyndte at gøre lidt frø klar til at så. Efterhånden som frøene kom frem i butikkerne begyndte jeg også at købe nogle.

Jeg begyndte også så småt at ryde op på altanen og fjernede ukrudt osv. Jeg elsker at have jord under neglene.

D. 13. februar var jeg med min mor i AKKC for at se musicalen "Midt om natten." Den var rigtig god. "Midt om natten" er en af de film, som jeg har set mange gange, så jeg kunne mange af replikkerne. Det var sjovt at se kulisserne og kostumerne.

D. 21. februar havde jeg min niece på besøg. Vi skulle selvfølgelig bage fastelavnsboller. Jeg havde vinterferie, så vi kunne nå ud at handle lidt, i mens vores fastelavnsbolledej hævede. Først tog vi i Bilka, så i Billig Blomst og Plantorama, hvor hun kunne lege i deres fine legeland. Vi sluttede af med et pølsehorn og en jordbæris i Ikea, inden vi tog hjem. Da vi kom hjem bagte vi banancupcakes og fyldte vores fastelavnsboller, som skulle hæve igen. Vi lavede også fine katte ud af sort fondant, som skulle pynte vores fastelavnsboller. Jeg havde købt en udstikker med en kat i Søstrene Greene, som gav mig ideén. Da kagerne og fastelavnsbollerne var bagt, sluttede vi dagen af med noget, som er blevet til en fast tradition. Aftensmad på McDonalds, som ligger 400m fra min lejlighed. Næste dag dækkede vi op til fastelavnsfest, da hendes far og søskende kom for at hente hende.

Til fastelavnsfesten i børnehaven, var jeg klædt ud som en der var på fotosafari. En af mine kollegaer syntes nu at jeg lignede Sebastian Klein.

Februar var præget af sol og frost, men i slutningen af måneden kom der endelig et lille snedrys forbi. Det var som om vi lige skulle have lidt sne, inden foråret officielt startede.

Så nåede vi til marts og jeg synes at marts fortjener et blogindlæg for sigselv, da det var i marts at verden blev forandret grundet Corona Covid-19 virus, som skulle vise sig at have indvirkning på alt og alle.