mandag den 30. december 2013

Når julepynten forsvinder

I år har jeg været hurtige om at pille al min julepynt ned end tidligere. For min skyld måtte det nu gerne have været oppe lidt længere, men jeg tænkte, at det måske var meget rart, at gå det nye år i møde, med en stue og et køkken, som ser ud som det plejere... Eller som ihvert fald ser ud, som om det er klar til at gå et nyt år i møde.

Jeg savner lidt mine retro nisser på sofaryggen og mine juleuroer i vinduet. Derfor har jeg overvejet, om jeg kan hænge noget andet op i mit stuevindue, så det ikke ser så stort og bart ud? Måske er det bare en overgangsfase man skal i gennem. Men lige nu synes jeg at her er bart og kedeligt. Så var det at jeg kom i tanke om vinduesmalerierne i Paris.






Før jul havde jeg købt en æske tusser, beregnet til at male på vinduer med. Duen som var fløjet på ruden en gang i november, prydede stadig vinduet, da jeg ikke har fået pudset det endnu. I dag var det pludselig oplagt, at jeg skulle tegne duen op på ruden. Jeg hyggede mig gevaldigt og synes at duen pynter fint!
 
 
Jeg har lyst til at tegne i hele mit vindue nu, men det kræver vist store overvejelser, for hvilke motiver er det lige, at jeg har lyst til alle forbifarende også skal have lov til at se? Den stakkels due sidder der nu, både for at hygge og for at minde duer og andre fugle om, at der er en rude, som de ikke kan flyve i gennem. Det er heller ikke det store udvalg af farver, der fulgte med æsken jeg købte. Men havde der været en pink farve med, ville jeg helt sikkert tegne en flamingo på ruden til sommer! Ind til da, nyder jeg at finpudse duen hist og her.


Det viste sig, at hvad jeg troede var tusser, var en form for voksfarver, som kan fjernes med et stykke køkkenrulle. Jeg kan klart anbefale det og skal nok få det sjovt med dem jeg har. Man skal ikke spidse dem, men man kan "twiste" dem op, ved at skrue i bunden. Skulle man få det på tøjet, står der bag på pakken, at det kan vaskes af ved 60 grader. Jeg har købt mine hos Arnold Busck Boghandel.




Når det igen bliver jul, ville en hvid farve kunne lave nogle flotte snefnug på ruden. Åh, jeg glæder mig allerede. Måske kan jeg endelig få hul på den krea side af migselv, som jeg ved findes, men som ikke har været i brug siden billedkundskab i gymnasiet. Men ind til videre, må det forblive ved duen.

søndag den 29. december 2013

Mine julegaver

I år har jeg ikke rigtig skrevet nogen ønskeseddel. Hver gang jeg forsøgt at komme på noget, landede jeg ved det samme ene ønske. En parfume. Jeg har jo nærmest alting allerede. Ser jeg noget jeg gerne vil have, køber jeg det nok på et eller andet tidspunkt. Jeg synes egentlig ikke at jeg køber så mange ting. Eller, dvs. jo, jeg køber ting i genbrugsbutikkerne, men sjældent noget i andre butikker. Men jeg har vist også nævnt før, at størstedelen af alle mine møbler stammer fra genbrug. Således også mine nips og pyntegenstande. Jeg har det sådan, at jeg gerne vil have noget, som andre ikke har, som meget gerne må have et retro look over sig. Da jeg sad på Starbucks d. 23. december, sad der en fyr og halvvejs brokkede sig over, at hans mor havde så meget nips helt tilbage fra 1970'erne, da hun aldrig skiftede det ud, som hun havde, men blot blev ved med at anskaffe sig noget nyt. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på migselv og det nips, jeg jo netop går og samler på. Det skal nemlig helst være fra 1950'erne, 1960'erne eller 1970'erne. Ting fra den periode har bare et særligt nostalgisk look over sig. Hvis jeg gemmer nips væk, er det fordi jeg virkelig løber tør for plads. Jeg elsker jo at se på det hele, så hvorfor gemme væk? Derfor kalder jeg jo mit hjem for mit museum.

Nogen gange fortryder jeg, at jeg ikke købte noget jeg var lige ved at købe i en genbrugsbutik. Når det sker, ærger jeg mig, da jeg ved, at en anden kan have købt det inden jeg når i butikken igen. Det er sket for mig en gang i år. Jeg forelskede mig i en rød kasserolle, men da det var 2 min. i lukketid, kunne jeg ikke bestemme mig for om jeg skulle købe den eller ej, men endte med ikke at gøre det. Åh, som jeg fortrød det. Jeg fandt en mulig løsning på problemet, idet jeg vidste min mor havde fri næste dag, så jeg sagde simpelthen til hende, at jeg havde set en gryde, som jeg ønskede mig til jul. Næste morgen var det et træls vejr, så jeg var lidt i tvivl om min mor virkelig gad tage i genbrugsbutikken efter gryden. Men det gjorde hun. Den var pakket fin ind og lå under juletræet til mig i år! Er den ikke skøn? Jeg har allerede brugt den og tror det bliver en gryde der kommer meget i brug.
 


Min lillebror og hans kæreste, som har læst med her på bloggen, havde bidt mærke i min endnu, ikke eksisterende Kay Bojesen samling, så de ville gerne forære mig min første Kay Bojesen figur. Jeg tror endda også at jeg har skrevet her på bloggen, at garderen er en af mine farvoritter, så sådan én fik jeg. En flot og rank trommeslager. Ham er jeg meget glad for. De kunne jo ikke vide, at jeg et par dage forinden faktisk fik min officielt første Kay Bojesen figur. Nemlig en Song Bird, ved navn "Sunshine." Den fik jeg i firmajulegave. Jeg har lavet en lille nissehue til den, men den er røget i kassen med julepynt, så den må nok fryse ørene ind til julepynten igen skal frem til næste år. Jeg synes jo at trommeslageren passer godt sammen med min Song Bird. Her på billedet ser det næsten ud som om, de er ved at synge julen ud. Chokoladen der fulgte med min firma julegave, er også væk nu. 


Jeg var også så heldig at få den parfume jeg havde ønsket mig. Jeg har allerede en lille flaske, som jeg har være meget sparsommelig med. Nu kan jeg tillade mig, at bruge den lidt oftere, hvilket jeg vul gøre, da den er rigtig god. Det er forresten en Mariah Carey parfume, kaldet "Forever." Af mine veninder fik jeg cremesæt fra The Body Shop, shower gel og en pung. To bøtter te og penge fik jeg også. Kagstativet var skam også en gave, men da jeg ikke skal bage julekager før næste år igen, tænkte jeg, at jeg alligevel lige ville pakke det ud og fandt så på, at det da lige kunne bruges som gavereol, i mens jeg tog billedet.
 
 
I dag har jeg pillet den sidste julepynt ned. Jeg har en lille bunke med julepynt, som jeg lige skal have lavet plads til, før jeg kan sige, at det er helt væk, men jeg har vist også fået købt "nyt" gammelt julepynt i år. På et eller andet tidspunkt skal jeg have sorteret i de mange kasser jeg har. Men det blev heller ikke i år. Til gengæld flyttede mine store retro nisser ind i den store kuffert, jeg fandt for nylig, med en symaskine i. Symaskinen har jeg ikke bestemt mig for enddnu, hvad jeg skal gøre ved. Jeg så forresten en kuffert magen til hos "Butik 21 - Retro Genbrug." Den kostede 250kr. men var også i en noget bedre stand end min. Til gengæld var min et gratis fund og det betyder skam også noget, for mig.
 

fredag den 27. december 2013

Basisvarer inden året rinder ud

Jeg nyder virkeligt min juleferie. 1. juledag tilbragte jeg med min familie, da min lillebror har fødselsdag den dag. Den, for nogen, traditionelle 1. juledags julefrokost, var skiftet ud med boller, småkager og resterne af marcipankonfekten. Min mor havde også lavet kiksekage, hvilket vist næsten er blevet en tradition, da det er en kage vi sjældent spiser, men vist nok er min lillebrors farvorit. Derfor sker det næsten hvert år, at han får sådan en serveret på sin fødselsdag. Et år havde min moster vist endda foræret ham én i gave.

 
Da de øvrige gæster var taget hjem, smed vi os i sofaerne og stolene i stuen og lod os underholde af tv, men vi slappede af. Jeg faldt om på det bløde gulvtæppe. Nogle timer senere spiste vi jule rester og vendte så tilbage til de søvndyssende pladser i stuen. Ved 22-tiden valgte jeg at tage bussen hjem i min egen sofa.
 
2. juledag hyggede jeg mig gevaldigt. Jeg pakkede mine adventsstager væk i mens jeg brændte lysestumper og så det ene eventyr på tv efter det andet.



Jeg fik også afprøvet min "nye" retrogryde og den var helt perfekt. Den skal jeg nok få brugt en del. Jeg har bestemt mig for, at spise mig igennem hvad end der måtte befinde sig i min fryser, så jeg kan fylde den med mad, som jeg rent faktisk har lyst til, i det nye år. Jeg har alt for længe haft en tendens til at putte noget i fryseren, som jeg ikke fik spist, da jeg alligevl ikke havde lyst til det. Derfor tog jeg mig sammen i går, stegte noget kylling fra fryseren, smed en wokblanding i og noget peanutsauce, som blev lidt for tykt. Kønt så det ikke ud, men det smagte fantastisk! Det bedste af det hele var, at der blev mere plads i fryseren.

 
Her til mogen begyndte jeg så småt at pakke lidt julepynt ned. Jeg har slet ikke travlt med at få det væk, men jeg ville gerne have det julepynt uden for min dør væk, så nu er det mest julede pillet ned. Det er mest fordi jeg gerne vil have skiltet med "God Jul" ned, da julen jo officielt er ovre. Jeg fik også stillet trækassen, skøjterne og min kuffert ned i kælderen.

  
Det gik op for mig i går, at jeg har haft så travlt med at tænke på jul og pakker, at jeg havde overset, at der kun var en rulle toiletpapir, en dråbe balsam og meget lidt opvaskemiddel tilbage. Med andre ord, var jeg ved at løbe tør for basisvarer, så mens andre folk byttede julegaver eller købte ting på udsalg, tog jeg ud i det pulserende shopping-miljø for at købe det mest nødvendige. I samme ombæring, var jeg også ude for at købe Ceres hvidtøl. Hvert år, inden hvidtøllene forsvinder fra supermarkederne igen, plejer jeg at købe et lille lager, som jeg kan drikke af, i løbet af året, ind til de igen kommer i butikkerne en gang i oktober. Desværre var de allerede fjernet fra Bilka, så jeg blev helt nervøs for, om jeg virkeligt skulle gå det nye år i møde, uden hvidtøl. Heldigvis fandt jeg 13 stk. i Fakta, men det var slet ikke nok, i forhold til hvad jeg plejer at have på lager. Men trods alt var det bedre end ingen ting.

  
Heldigvis skulle min mor med min lillebror i Metro og jeg bad dem se efter Ceres hvidtøl der ude. Der havde de mange, så jeg bad dem købe en stor mængde med hjem og at de havde sat dem ned til halv pris, gjorde jo kun det hele bedre. Så nu er 2014 redet!



Jeg selv nåede som sagt omkring et par butikker efter basisvarer. Jeg kunne selvfølgelig ikke lade være med at smugkigge om jeg kunne finde nogle gode tilbud på vejen, men jeg orkede det nærmest ikke, så det blev ikke til meget. Jeg købte en sweater i H & M, men den skal jeg have byttet igen, da den var for stor. På vej hjem fra Paris opdagede jeg, at sålen fra min sko var gået i stykker. Jeg går mest i sneakers, så da de gamle var gået i stykker, kunne et par nye sagtens ses som en basis sko i min garderobe. Føtex havde et par sorte sneakers til 100kr, som var bløde og ikke vejede alverden! Købt. Jeg går ikke meget op i mit fodtøj. Eller, jo, måske gør jeg. Men jeg bruger ikke lang tid på at finde det helt perfekte par sko. Impuls shopper er vist hvad man kan kalde mig, når jeg en sjælden gang står og mangler noget specifikt, hvilket nok i virkeligheden er sjældent. I hvert fald tror jeg, at jeg nok skal få travet nogle ture i mine nye sko.

 

Jeg købte også en ny spiral kalender i Føtex, da det føles forkert, ikke at have en. Men jeg må indrømme at jeg mest bruger kalenderen på min iphone, men der er visse ting jeg ikke kan undværre fra den gamle Mayland kalender, så derfor måtte jeg have én, som jeg kan gøre klar inden det nye år. Jeg bruger min kalender på telefonen, som en kalender til at finde ud af hvad jeg skal, hvor og hvornår. I Mayland kalenderen går jeg som regel lidt mere i dybden. En funktion jeg har brugt meget er, at jeg skriver i min kalender når jeg køber noget nyt. Eksempelvis elektronik. På den måde kan jeg bruge min Mayland kalender, som et opslagsværktøj til at finde tilbage til hvornår jeg købte tingene, for at finde ud af om garantien stadig dækker. Selvfølgelig kunne jeg også kigge bonner og garantibeviser efter... Men jeg kan bare godt lide at have tingene skrevet ned i min kalender. Jeg bruger den også som en slags dagbog og scarpbog. Jeg taper mine biografbilletter og andre ting ind i kalenderen. Så et liv uden Mayland kalenderen kan jeg slet ikke forestille mig. Jeg plejer at lave en forside med et billede fra året før, som betyder meget for mig. Men jeg må indrømme, at jeg ikke har gjort så meget ud af min forside i 2013. Dog har jeg sat et billede ind, af Danny Wood fra NKOTB, fra koncerten i Herning i Maj 2012, da det var et af højdepunkterne det år. NKOTB koncerterne og den trøje, som Danny havde på til den danske koncert, som nu hænger hjemme på min væg.

 
Jeg tror forsiden for 2014 skal være et billede fra min tur til Paris, da det vist var højdepunktet for mig i 2013. Måske skulle jeg sætte mig ned og kigge i min kalender fra i år, så jeg kan se om der var noget mere oplagt, som forside, men jeg tror det ikke. Det gode ved en ny kalender er, at der er 365 tomme sider til at fylde ud med en masse, forhåbenligt, gode ting,

torsdag den 26. december 2013

Sådan forløb min juleaften - fra morgen til aften

Jeg startede med at bage 3 plader småkager inden jeg tog til jule zumba. Jeg syntes nemlig ikke, at der ville være megen fidus ved at bage småkager efter jul, så bagt blev de, det sidste hold småkager i år.
 

 
Kl. 10:30 stod jeg klar med nissehuen til en omgang jule Zumba.
 
 
Efter Zumba fik jeg trillet og dyppet det sidste marcipan og gjorde klar til at blive hentet, så vi kunne komme på kirkegården ved 15-tiden. Jeg blandede Dr. Oetekers hindbær smag i den ene halvdel af marcipanen og Dracula lakridspulver i den anden halvdel. Der efter smeltede jeg mørk chokolade og dyppede kuglerne der i. Mens chokoladen stadig var flydende, dryssede jeg frysetørret hindbær på dem med hindbærsmag og lakridspulver (fra Tiger) på dem med dracula lakrids. Jeg brugte en morter til at gøre den frysetørrede hindbær lidt finere, frem for den grove tekstur den originalt havde. Dracula lakridspulveret er ikke så kraftig i smagen, som det lakridspulver man kan køber i Tiger, så jeg vil anbefale at man bruger det fra Tiger.

 
Så gik turen til kirkegården. Det var en kold og våd affære. Måske var det derfor, at de ikke havde sat de mange havelys op langs stierne i år... Eller også er denne hyggelige tradition blevet strøget fra budgettet. Jeg håber det skyldes vejret!

Grundet blæsevejret, havde jeg taget stormlighteren med, så vi kunne få tændt en masse hyggelige lys. Der var allerede tændt et par lys og lagt en fin dekoration da vi kom.
 
Efter vi havde været på kirkegården tog vi hjem. Traditionen tro stod "Disney Juleshow" først på min liste. Jeg havde taget mine klodser med, for sjov skyld. det kom der lige et par ord ud af.


Her efter overtog jeg de brunede kartofler, inden mig og min bror hentede min mormor.


 
kl. 18:00 var alle gæster kommet og juleaften kunne for alvor gå i gang!
 
Inden dansen om juletræet spillede vi pakkespil.

Og så blev det tid til juletræ og julegaver. Som en julebonus får i derfor endnu et juleord.


Da alle gaverne var pakket op, puslede det uden for og sørme om ikke de sidste pakker i julemandens sæk var til min kusine!
 
 

mandag den 23. december 2013

Mine julebøger

Jeg har længe lovet jer at vise jer mine mange julebøger og da det er juleaften i morgen, må jeg hellere visejer dem nu.

Jeg har altid samlet på retro og nostalgi og da jeg er en rigtig jule fanatiker, samlede jeg en gang på antikke udgaver af "Peters Jul." Jeg fandt dem hos en gammel antikvar boghandel i Aalborg. Deres julebøger kommer først frem i december og ofte var jeg forbi flere gange i løbet af måneden, bare for at se om de havde nogle "nye" udgaver. Jeg har en lille samling og køber ikke flere hos abtikvarer, men finder jeg dem i en genbrugsbutik, køber jeg dem selvfølgelig med hjem.


 
 
 
 

 

Charmen ligger helt sikkert i de originale illustrationer af Pierto Krohn. Da jeg synes historien om Peters jul (i gamle dag) er så sød, var jeg naturligvis ogsånødt til at købe den engelske udgave. Jeg mener at forsiden på den,er den som bogen udkom medoprindeligt.
 

Der findes også et porcelænsstel med motiver og citater fra Peters Jul. Det er ikke lykkes mig at finde det, andet hos et par enkelte antikvarer on-line. Derfor står det stadig højt på listen over nærmest uopnåelige ting, jeg gerne vil eje. Jeg ved at min moster har været heldig og erhverve sig noget af stellet. Jeg har ikke turde bestille over nettet, da jeg ville blive så ulykkelig, hvis noget gik i stykker under vejs.

En af mine yndlingsbøger, fra da jeg var lille, er "Julenisser." Jeg elsker de sjove illustrationer af søde nisser og tykke grise
 


I år har jeg været så heldig at finde endnu en bog i samme serie. "Nissernes Julebig."



Et par andre julebøger er det også blevet til... Nogle klassikere og nogle lidt mindre kendte.

 



 

 
 

 

Jeg har selvfølgelig også nogle krea julebøger.... Det er lidt for sjældent jeg kigger i dem. De første tre er alle fra Bo Bedre.
 


En bog jeg til gengæld kigger i hvert år er Politikkens juledagbog.
 

Det er en dagbog, hvor de på forhånd har skrevet ting i kalenderen, som er gode at huskei en travl julemåned. Desværre har jeg været håbløs bag ud med det meste i år, så det har været hel umulig at følge med... Men i skal da lige have dagens tip med på vejen.
 

Vi brugte bogen i min familie i midten af 80'erne og den originale har tegn af sodskade fra da vores hus brændte i 1985.... Heldigvis er det lykkedes mig at opkøbe to nye bøger, fra en antikvar i Holland underligt nok. Den gamle er nu min foretrukne, da den indeholder mine børneskrevne dagbogs notater og ønskesedler med ord som "lyserøde," "lp'er" og Don Johnson.

Jeg har også nogle gamle julenoveller og andre julehæfter. Det er mest for forsidernes skyld.