Over bandet hang der en masse glaspærer med noget lys inden i, som fik dem til at ligne gammeldags glødepærer. Jeg synes det gav en fed effekt. Det mindede mig om et gammelt teater i 40erne eller noget. Rigtig hygge-belysning.
Selve showet var meget godt. Men jeg tror nu, at mit begrænsede kendskab til gruppen, satte en dæmper på min fornøjelse. Under showet nød jeg, at sidde og kigge rundt på folk. Da det var en anderledes koncert, idet publikum skulle sidde ned, var det nemt at kigge rundt og se, hvor forskelligt folk gebærdede sig. Der kom da også en del udbrud fra de unge fyre om at de hellere ville stå op, end sidde ned. Kashmir havde selv valgt, at publikum skulle sidde ned. Vi sad tæt på scenen og jeg kan da også godt forstå de folk, som hellere ville stå op og rocke med, men personligt fandt jeg det mere passende at sidde ned til Kashmirs musik. Efter pausen fik folk lov til at rejse sig op, hvis de havde lyst og de fik endda lov af forsangeren, Kasper Eistrup, til at danse på stolene, hvis de havde lyst. Jeg tror simpelthen, at de kunne mærke, at stemningen var mere til at stå end at sidde, på det tidspunkt. Jeg valgte nu at blive siddende. Jeg er ikke musikanmelder, men jeg synes alligevel lige at jeg vil smide et link her, til én som har oplevet showet, dog i Falconer salen.
Det blev ret sent inden jeg nåede hjem med den sidste bus. En koncertoplevelse rigere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar