torsdag den 25. april 2013

Kvindens hvem hvad hvor

I går var jeg en smut forbi genbrugsbutikken. Den ligger så godt placeret, lige der hvor jeg skifter bus, onsdag og torsdag. Jeg ved, at jeg ikke finder noget hver gang jeg går der ind, men i går købte jeg da lidt. Jeg fandt først "kvindens hvem hvad hvor" fra 1976, som jo er det år jeg er født i. Den havde en flot forside, som mindede mig om de kagedåser med Kamma Svenssons motiv, som jeg købte for nogle uger siden. Jeg kiggede de andre bøger i gennem og fandt også bøgerne fra 1954, 1974 og 1979. Det er altid sjovt at se, hvad som rørte sig "i gamle dage." Så jeg købte dem alle sammen. Jeg fandt også en rund dug, som vist kan betegnes som kæmpe, da den passer mit store spisebord, som er et rundt teaktræsbord med en plade i midten, for at gøre det ovalt (og større). Til sidst tog jeg den grønne plastic madkasse ned fra hylden. Jeg har adskillige i metal, som jeg bruger til smykkeopbevaring. Mon jeg ikke også finder noget denne her kan opbevare?!!


Jeg kiggede hurtigt bøgerne i gennem og kunne se, at de i bogen fra 1954 anbefalede, at man dekorerede sine egne kagedåser. Det er da lidt sjovt, når man tænker på alle de farverige dåser jeg har købt og fundet den seneste tid.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar