søndag den 28. juli 2013

Nogen gange kan man være heldig!

Min telefon har opført sig underligt i et par uger. Den slår lydløs-funktionen til og fra konstant, hvis jeg sætter den på lydløs, hvilket vil sige, at der aldrig er garanti for at telefonen rent faktisk fungerer lydløst. Jeg begyndte at miste netværket hver andet minut og det var ikke til at holde ud. Jeg har fødselsdag på søndag og tænkte at jeg ville forkæle mig selv  med en iphone 5, især nu, da det var ved at blive en nødvendighed.

I tirsdags hentede jeg min cykel hos mine forældre og cyklede til Aalborg Storcenter. Min mission var at tjekke priser på iphone 5 i forskellige butikker. Telia har også butik der oppe, så dem ville jeg selvfølgelig også forhøre mig hos. Jeg cyklede der op og blev noget overrasket over at se, at Telia havde en sommer kampagne bus ståede, lige der hvor jeg skulle parkere min cykel.
  
  
Jeg smilte for mig selv, men det blev opdaget og så var jeg jo nødt til at fortælle dem, hvorfor jeg var så glad. Jeg spurgte efter en kontantpris på en iphone 5 hos dem. Det var et godt tilbud, da jeg i forvejen har det abonnement, de solgte telefonerne med. Det var nærmest halv pris, af hvad jeg havde forestillet mig, jeg skulle give, hvis jeg købte telefonen uden abonnement, hos en anden butik. Derfor slog jeg til! Ret tilfreds, stod jeg der og stegte i solen, da jeg pludselig kom i tanke om, at jeg jo ikke havde spurgt hvor mange gb telefonen var på. Den var kun på 16. Øv. Jeg havde jo forestillet mig lidt mere, men fik at vide, at 16 gb var nok for de fleste. Jeg vidste at jeg har mellem 500 - 1000 sange liggende på min gamle telefon, som jeg aldrig bruger mere, nu hvor Spotify er kommet til. Så jeg ville forsøge at tynde ud i mængden af musik og få det til at fungerer. Jeg mener, pludselig stod jeg der, som Nordjyde, med et godt tilbud og så var jeg nødt til at slå til. For med de penge jeg sparede, kunne jeg jo evt. købe en Ipad også. Det gjorde jeg nu ikke. De stod og lokkede folk til at købe Sony Xperia Tablet Z, men jeg virkede ret uinteresseret. Jeg har læst en del blogindlæg om netop den tablet og behøvede ikke se Telia demonstrere den. Nej, jeg vil hellere gemme de sparede penge og købe en Ipad, når jeg føler behovet til den, er der.

Jeg har altid passet godt på min gamle telefon (Iphone 3gs), så jeg ville ikke begynde at bruge den nye telefon, før jeg havde købt et cover og beskyttelsesfilm til den. Dagen efter købte jeg derfor et midlertidigt cover, samt beskyttelsesfilm i Tiger. Jeg tog et af mine gamle og slidte mobilcovers (kaldes wallet) og klippede den til, så den næsten passer til telefonen. Toppen stikker godt nok op, men det vigtigste for mig er, at der går en klap hen for skærmen. Jeg har bestilt et nyt cover på ebay, men ind til det kommer, føler jeg mig ret godt beskyttet, med beskyttelsesfilm, gummicover og iphone wallet.

Jeg ville ikke tage den i brug før jeg var sinker på at jeg havde gemt alt indhold fra min gamle telefon. Jeg tog billeder af min skærm, så jeg kunne finde mine apps igen bagefter, skrev de vigtigste mobilnumre ned, gemte billederne på computeren og gemte til sidst en backup på computeren... Men ak. Tiden har været knap, først i går havde jeg tid til at prøve. Hvor var det nemt. Jeg tilkoblede bare den nye telefon til computeren og så  viste itunes vejen frem. Synkroniser med backup fra tidligere iphone.. Og så var telefonen klar til brug. Jeg skulle bare lige have telia til at aktivere det nye nano simkort. Alle mine apps er der, alle mine billeder, det musik jeg i itunes har valgt at synkronisere osv. Bedst af alt er, at mine apps virker. Før måtte jeg af og til genstarte programmerne 5-6 gange, før de startede korrekt op. Selv mit kamera brokker sig ikke længere og jeg kan take 10 billeder i træk, uden at være bekymret for manglende plads til lagring!

Jeg har lige taget et eksempel på, hvor godt kameraet er i min nye iphone5. Jeg bruger "Camera Pro" app, da jeg synes det tager skarpere billeder, end det kamera der var i min iphone 3gs.


Jeg venter med at investere i ipad og nyt kamera. Ind til videre dækker min nye telefon mine vigtigste behov... Og ja, det er da også meget rart, stadig at have nogle ting på min egen "ønskeliste." Telefonen er dette års fødselsdagsgave til mig selv... Jeg har taget det lidt for tidlig i brug, men sådan som min gamle telefon opførte sig de sidste par dage og uger, var det nødvendigt med en opgradering.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar