I dag så jeg en halvtom papkasse stå på jorden og jeg synes der stod 5kr. pr. stk. og billige priser tiltaler altid mig, så jeg tog et kig i kassen. Det viste sig så, at det var en gammel kasse og tingene kostede mere end 5 kr., men sikke et fund jeg gjorde i den halvtomme kasse. Der var nemlig en pose fuld af dymotape i forskellige farver.
Sort, rød, blå, grøn, orange, gul, fuchsia, guld og sølv. I posen var der også en dymo. 30 kr. ville han have for hele posen. Jeg tøvede lidt, da de fleste rulle var smalle og den gode dymo jeg købte på Hjallerup Marked, skulle jeg jo bruge bred tape til.. Det fortalte jeg manden, som solgte den og så fiskede han endnu en Dymo op af kassen. Denne gang var det dog en Rotex, men i original kasse. Jeg var jo bekymret for, om nu også Dymo'en virkede, for ellers havnede jeg igen med en kæmpe portion smal Dymo tape, når jeg i virkeligheden skulle bruge bred. "50 kr. for det hele" sagde manden... Jeg tøvede igen og så sagde han "40 kr." og så købte jeg det. Da jeg så kom hjem, viste det sig jo, ganske rigtigt, at begge de medfølgende Dymo'er bruger bred tape.
Jeg købte også en dvd og en bog til 5 kr. Så i alt brugte jeg 50 kr. til dagens bagagerumsmarked.
Da min veninde tog hjem, blev jeg siddende på altanen en times tid. Nu har jeg lagt på sofaen i nogle timer og jeg må hellere gå i seng. I morgen er nemlig den første dag af 3 uger, hvor jeg selv skal tage bussen på arbejde og hjem igen. Mine forældre holder nemlig ferie, så den morgen sms for at tjekke om jeg er kommet op til tiden (kl. 5:20) og mig lift til arbejdet, er på stand by de næste 3 uger, derfor må jeg hellere gå i seng nu, så jeg ikke kommer for sent op i morgen tidlig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar