søndag den 14. juli 2013

Der mangler noget...

Så lykkedes det mig at få hørt alle tre "Fifty Shades" lydbøgerne på en uge og hold op, hvor er det en underlig følelse, ikke længe at skulle følge med i Christian Grey og Anastasia Steele's hverdag længere. Jeg glæder mig til at se filmen, for det vil da være en skam, hvis sådan en underholdende bog ikke blev filmatiseret. Grunden til at jeg vil komme til at savne de to personer i bogen er, at de 3 bøger kun omhandler de første par år de har været sammen og jeg føler et behov for at vide mere. Jeg har altid elsket blogs og dokumentarer af den grund, at de beskriver hvordan andre folk lever deres liv og det må man da sige, at "Fifty Shades of Grey" også gør, om end det da sikkert er en fiktiv historie.


Jeg har stadig "Storytel" på prøve, så jeg syntes jo at jeg måtte give mig i kast med endnu en lydbog... Men hvilken? Nå, jo... Jeg kan huske at alle snakkede om "Shopaholic" bøgerne en gang. Jeg prøvede også at begynde at læse én af dem, men opgav. Så nu har jeg fundet dem på Storytel.
 

Så må jeg se om jeg kan holde ud at høre dem. De bliver nemlig læst op med en britisk accent og jeg har aldrig været pjattet med britisk. Jeg kan høre, at der vist er en snert af "Bridget Jone's Diary" over den første bog, så jeg håber jeg kan holde det ud. Der er 6 shopaholics bøger på Storytel, men de er kun af  3-4 timers varighed, så jeg vil tro, at jeg nok skal kunne få dem hørt på en uges tid.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar