I dag har jeg været til zumba for 3. gang i denne uge. Det kræver lidt tid at vænne sig til, at jeg nu skal pendle rundt mellem 3 centre, for at få mine 4 timers zumba. I morgen skal jeg så et helt 4. sted hen for at danse salsa (fitness). Mon ikke jeg vænner mig til det igen? Bussernes sommerkøreplaner gør det hele lidt vanskeligere, men det er lykkedes mig at nå det hele og stadig nå hjem i mindst 30 min. inden afgang igen. I den måned jeg har holdt pause fra Fitnessworld, har vores instruktør bragt to nye koreografier på banen. Jeg synes selv at jeg allerede er ved at have dem inde på hukommelsen. Til gengæld støder jeg af og til ind i et par svipsere fra min side, når vi har gang i nogle af de gamle koreografier... Men pyt, jeg har jo også lige holdt pause i en måned, så det er helt i orden med et par svipsere. Det er det nu altid i zumba, så dårlig hukommelse skal ikke afholde nogen fra at dyrke zumba. Tvært i mod, tror jeg at zumba styrker hukommelsen, da man hele tiden skal være omstillingsparat når man går fra en sang til en anden og samtidig skal huske på hvad der er højre og venstre osv.
Jeg har lige pillet mine cornrows (fletninger) ud i dag. Min hovedbund var ved at være lidt træt af de dumme gummielastikker. Der falder altid så meget hår af, efter sådan en frisure, men det er helt naturligt og man mister ikke mere hår end man normalvis gør hver dag. Derfor skræmmer det mig ikke længere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar