søndag den 14. september 2014

Rødbedejuice og Ipad Air

I de sidste par måneder, er det blevet mere og mere klart for mig, hvor meget glæde jeg vil få ud af en ipad. Jeg føler mig som den eneste i familien, der ikke ejer en, så da jeg fik en del penege i fødselsdagsgave i år, bestemte jeg mig for, at de skulle gå til ipad indkøb. Jeg handler jo helst med Bilka, da jeg gennem årene har lært, at de har en ret god kundeservice i tilfælde af reklamation osv. Derfor har jeg den seneste månedstid holdt nøje øje med priserne via pricerunner. Det ærgede mig, at Bilka pris lå ca. 300kr. over andre ipad forhandlere... Men så, i går, var prisen endelig dalet en smule og så slog jeg til. Derfor er jeg nu den lykkelige ejer af en ipad air! Endelig. Der er ikke meget retro over den, men jeg er sikker på, at den kan bruges til en hel masse retro-relateret research.
 
 
I får lige opskriften på min rødbedejuice, som er den jeg nød på billedet, en skøn sensommeraften torsdag aften.
 
Æble-rødbede juice
1 æble
1 rødbede
2 abrikoser
1/4 ananas
isterninger
vand
 
Man kan selvfølgelig justere med flere æbler eller banan, for at gøre det sødere. Jeg savnede lidt noget ingefær, som ville tage den sidste snert af jordsmag fra rødbederne, så det har jeg nu købt, til næste gang.
 
Jeg presser ikke min juice, men blender ingredienserne, som der er og tilføjer vand, så konsistensen bliver lidt mere flydende. På den måde får man alle fibre og vitaminer med.
 

Velbekomme!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar