Ved 13-tiden tog jeg ind til byen. I dag havde jeg endelig mulighed for at nå i Kirkens Korshær over for Nordkraft. Tænk, de lukker allerede kl. 15, hver dag, så det er nærmest umuligt, at nå der ind. Det gjorde jeg så endelig på min fridag i dag. Jeg købte dog ikke noget. På vej tilbage mod centrum, gik jeg ind i Mission Afrika Genbrug i Møllegade. Der inde fandt jeg en såkaldt Pottedame. Faktisk var det pottedamer, jeg var på udkig efter i dag, men jeg havde ikke troet, at jeg ville finde et. Det originale prismærkningers sad stadig neden under og derfor ved jeg at denne dame hedder "Cleopatra. " jeg købte også et fint dynebetræk og en gammel bog med Pippi Langstrømpe fra 70'erne.
Vejret var ikke det bedste, så jeg gad ikke gå rundt inde i byen alt for længe, derfor gik jeg kun ind i Kirkens Genbrug på Boulevarden, inden jeg tog bussen til Svenstrup. Hos Kirkens Genbrug købte jeg 4 fine dækkeservietter (inka print?).
Hos Folkekirkens Nødhjælp i Svenstrup købte jeg "Board Script" spil, som er et scrabblespil. Bogstaverne talte til mig, så de kom med hjem... Jeg tror jeg kan få meget sjov ud af de bogstaver. Det er jo aldrig lykkedes mig at finde flere klodser med bogstaver, men nu har jeg et meget større alfabet at lege med, omend æ, ø og å mangler. Jeg købte også en lille pose med noget legetøj jeg kan huske fra et foto. Jeg har ingen anelse om, hvad det hedder, men det kan samles. Det foto jeg husker dem fra, er et hvor jeg sidder i en kravlegård, men min moster samlede disse her, for at underholde mig. Denne pose indeholdt ikke ret meget, men et par blomsterlignende ting, fik jeg da samlet.
Om det var fordi jeg havde mine blå gummistøvler på, ved jeg ikke. Men det blå tema fortsatte hus Dan Missions Genbrug, hvor jeg købte 4 Figgjo skåle med blå blomster. De er tilpas små til, at jeg nu kan skifte nogle andre skåle ud, uden at de fylder for meget i skabene. Jeg købte også et spil billedlotteri og en bog med Munmitroldene.
Da jeg var på vej hjem, stod jeg af bussen, så jeg også lige kunne nå en tur i Blå Kors. Det eneste jeg fandt der, var en gammelt tegneserie med de tre små grise. Synes det var lidt sjovt, nu hvor jeg jo har en af Disneys grise, som "dukke." Det kostede 1kr, så dyrt var det ikke.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar