lørdag den 28. september 2013

Gåtur, Pumpkin Spice latté og the Butler

Egentlig startede efteråret vist officielt d. 21. September, men vejret har været utrolig flot den sidste uges tid. Da jeg så, at man hos Starbucks i Sallng kunne få "Pumpkin Spice Latté," tænkte jeg, at man kunne kombinere en gåtur i det gode vejr, med sådan en latté. Derfor mødtes jeg i dag med en veninde efter arbejde og gik en fin gåtur på omkring 5-6 km. På trods af, at vi bor i en storby, kan man faktisk finde lidt, som minder om skov. Vi gik omkring Mølleparken og Skovdalen.


Aller helst vil jeg gerne gå en tur i skoven, på denne årstid, men da Mølleparken og Skovdalen ligger så dejligt centralt, blev det der. Når først man kommer op til toppen, er der en skøn udsigtud over fjorden, men hyggeligst er det nu at gå inde mellem træerne, synes jeg.


 
 

Vi har før gået samme rute på denne tid af året. Jeg elsker når vi kommer op til det store træ med ægte kastanjer, som man ikke ser hver dag.
 

 
 


Kastanjerne stikker forfærdeligt, men har man handsker på, kan man samle dem op. Jeg har før lavet små troldeagtige pindsvin ud af dem, ved at klistre 2 små øjn på dem. Jeg tog kun et par stykker med hjem denne gang, for der var ikke faldet så mange på jorden endnu. Jeg mener at det er ægte kastanjer, som man kan spise. Man kan kende dem på piggene og de tre små kastanjer, som er inden i.
 

 


Da vi kom ind til centrum, skulle vi lige i et par butikker, inden vi gik på Starbucks og fik den velfortjente kop kaffe. Jeg er jo ikke så vant til at gå på kaffebar, så jeg blev glædeligt overrasket over, at rn stor kop Pumpkin Spice Latté, trods alt kun kostede 53kr. Jeg havde aldrig smagt kaffen før, men har tit hørt den omtalt på nettet, som en af efterårets favoritter blandt amerikanere.


Vi kunne godt have fået kaffen serveret i en kop, men da jeg ikke var sikker på, om jeg ville kunne drikke det hele, inden vi gik videre, fik vi dem i krus.


Måske var det fordi jeg drak med sugerør, eller også var jeg bare utrolig kaffetørstig. Kruset var ihvertfald ret hurtig tomt. Når man kommer på Starbucks har de stikkontakter placeret langs sæderne, så man altid lige kan få sin mobiltelefon eller laptop ladet op, mens man slapper af. Man skal lige vænne sig til, at Starbucks ligger inde midt i et stormagasin. Jeg synes godt man kunne have afskærmet caféen noget mere, fra Sallings mange stressende og handlende. Det er en helt anden fornemmelse at komme på Starbucks i Århus, synes jeg. Men hvis man vender ryggen til butikken, føles det lidt mere, som at gå på café. At drikke kaffe i Salling, er i hvert fald ikke længere noget, som kun er for pensionister! Men pensionister kan roligt sætte sig i Starbucks og nyde en kop kaffe på luge fod med de unge. Vi så da også et par stykker, som fandt det belejeligt at sidde ved det store bord, som fungerer som et skrivebord for folk på farten. En ældre dame sad og skrev postkort og en mand sad med adskillelige samle hæfte, som han udfyldte med guldmærker. Det så næsten ud, som om han sad i en bankohal og udfyldte plader. Faktisk havde jeg selv et udfyldt hæfte med, da jeg skulle købe en køkkenvægt. Det er ikke altid jeg køber noget med de mærker, jeg får samlet sammen, men af og til, kan man aflevere fyldte hæfter og deltage i en lodtrækning på 10.000kr. Da jeg havde købt køkkenvægten, fik jeg sagt, at jeg manglede ludt mærker til at udfylde mit andet hæfte. I mellemtiden var manden med de mange hæfter, kommet om bag i køen. Han hørte hvad jeg sagde ig sagde "jamen, dem kan du få af mig" og gav mig en strimmel med omkring 20 mærker. I forgårs var der også en fyr, som spurgte om jeg samlede på mærker, så selv om jeg vidste, at jeg kun skulle bruge 30 mærker, for at købe køkkenvægten til 100kr, tog jeg glædeligt i mod. Da jeg kom hjem satte jeg mærkerne i hæftet og har stadig lidt i overskud. Jeg har også fået mærker af min mor, som også har nogle i overskud af og til.


I Matas købte jeg en parfume, som jeg har forelsket mig i. Mariah Carey "Forever." Proppen på flasken er noget overdrevet, men pæn det er den da og så dufter den skønt og længe af blomster.


I tirsdags var jeg inde og se "The Butler," hvor Mariah Carey havde en lille birolle, som slave. Filmen var rigtig god. Den skildrede meget af det, som jeg skrev opgave om i gymnasiet i starten af 1990'erne. Jeg har altid interreseret mig for borgerrettighedsforkæmpere, som Nelson Mandela, Malcolm X og Martin Luther King og Black Panthers. Da jeg skrev min opgave om Malcolm X i 1994, havde jeg aldrig troet, at USA ville få en afro amerikansk præsident, så jeg kunne ikke lade være med at føle butlerens glæde i filmen, da han i 2008 hilste på Præsident Obama!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar