tirsdag den 20. september 2016

Lav din egen Pumpkin Spice Latté

Selv om sommeren har varet et godt stykke ind i September, er det alligevel som om at det nu er blevet lidt køligere. Ihvertfald om aftenen. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg elsker pumpkin spice latté. Jeg ved at Starbucks allerede har solgt den i et par uger, men her får i nu en opskrift, så i kan lave jeres egen, noget billigere PSL.

Pumpkin Spice Latté

Pumpkin Spice Frappucino

Grundessencen i en pumpkin spice latté er krydderierne. En såkaldt pumpkin pie spice. Sådan et krydderi kan man vist ikke opdrive her hjemme, men den er rimlig simpel at lave selv. 


1 spsk. Kanel
1,5 tsk. Ingefær
0,5 tsk. Støt (eller revet) muskatnød
0,5 tsk. Allehånde
0,5 tsk. Støt nellike
En knivspids salt

Man kan spare mange penge ved at gå på udkig efter de store poser, som koster 10kr de fleste steder.

Nogle blander græskar i deres pumpkin spice latté. Selv om man godt kan købe græskar på dåse i de amerikanske afdelinger af supermarkederne, har jeg fundet et noget billigere alternativ. Man kan nemlig købe syltede græskar fra Samsø Syltefabrik (jo, den findes også i en øko udgave). Jeg brugte ca. halvdelen af glasset i den sirup jeg lavede.

Jeg blendede de syltede græskar til puré

Jeg brugte amerikanske målebægre til at måle mit sukker.

1,5 kop vand
1 kop sukker
0,5 kop brun farin
6 spsk. Græskarpuré


Først puttede jeg vand, sukker og brun farin i gryden under opkog


Da sukkeret var smeltet, rørte jeg græskarpuréen i gryden.


Til sidst tilføjede jeg pumpkin pie spice krydderiblandingen (jeg brugte det hele)


Jeg lod det koge op. Tog det af komfuret og filtrerede det ned i en stålkande, for at få eventuelle klumper siet fra.




Når det er kølet af kan det hældes på flaske eller glas. Jeg havde købt en lille flaske til 8kr i Ikea og brugte en lille tragt.


Jeg filtrerede det en sidste gang, for at være sikker på at det var godt filtreret.

Den lille flaske sirup burde holde i ca. En månedstid. Jeg nyder tanken om at jeg sparer penge, hver gang keg går forbi Starbucks og i stedet drikker min egen Pumpkin Spice Latté. Og når du først har lavet din sirup kan du bruge den til stort set hvad som helst. Isterninger, mælk, kold espresso og pumpkin spice sirup i blenderen, flødeskum og lidt revet muskat på toppen og så har du lavet din egen PSL frappucino. Jeg har også lavet et helt glas med pumpkin pie spice krydderiblandingen, som jeg bruger i mine boller mm.



Der rodes!


I morges blev jeg konfronteret med et billede noget lignende ovenstående. Teksten var ihvertfald den samme. Kun 13 uger til jul. Det stresser mig en del. Det er ikke julestres, men der i mod flytte stres.
Som dagene går, kommer jeg nærmere og nærmere min genhusning til december. Selv om der stadig er 2,5 md. til, er jeg ved at blive godt og grundig nervøs fordi jeg ved, at jeg i årenes løb har samlet en hel del både møbler, nips, køkkenudstyr mm. Jeg flyttede i min nuværende lejlighed efter at have boet 10 år i en lille 1-værelses lejlighed. 20 år har jeg boet i den samme boligforening og jeg har ikke set det nødvendigt at skille mig af med alt for mange ting gennem årene.

Normalt har jeg 2 naboer her på 1. sal, men i sidste weekend flyttede den sidste nabo ud. Det fik mig til at tænke, at jeg måtte udnytte det. Nu har jeg nemlig det store repos helt for mig selv og det har jeg tænkt at udnytte. Jeg er kort sagt gået i gang med oprydning og grovsortering af nips i skabe, i skuffer og på hylder. Jeg har sat en stor affaldssæk på mit repos til ting, som ikke egner sig til genbrug og en kasse, hvor jeg putter de ting i, som jeg ikke har noget at bruge til, men som andre måske kan få gavn af. Det er en langsommelig proces, men af den grund er det også godt at jeg er gået i gang i god tid.

Et skab med blandet indhold... halvdelen er kasseret og jeg er ikke igennem det hele endnu.

Jeg drømmer om at skifte min kæmpe palisander reol ud med en smuk teaktræs skænk, men det betyder at jeg skal skille mig af med rigtig mange ting og ting tager tid, som man siger! Derfor er jeg gået slavisk i gang med at tømme indholdet bag hver eneste skabslåge, for at se om der ikke skulle være noget, som jeg ikke behøver at gemme på mere. Heldigvis finder jeg noget hver gang. Men det tager tid. Derfor er jeg glad for at jeg er gået i gang nu.

Når tiden kommer, hvor jeg skal flytte, får jeg heldigvis mulighed for at mærke mine møbler, således noget kan blive opmagasineret, noget andet kasseret og endeligt noget, som skal med mig i min "låne" lejlighed. Jeg har bestemt mig for at mit gamle, trofaste arkivskab, er nødt til at lade livet, da en af skinnerne er knækket. Arkivskabet huser en hundredevis af cd'er, så dem skal jeg så finde noget andet til. Om jeg nogensinde bruger de cd'er?!! Aldrig, men musik har altid vetydet en hel del for mig og de cd'er er en del af min ungdom, som jeg synes er bevaringsværdig. Den første cd jeg købte, da jeg for mine konfirmationspenge købte mit første stereoanlæg, som kunne afspille cd og derfor investerede i Technotronics cd "Pump Up the Jam." Senere købte jeg 10-20 cd'er hver gang jeg var i København, da det eneste sted man kunne opdrive r&b cd'er, som dengang var min foretrukne, var i HMV på Strøget. Jeg brugte mange penge på cd'er. De penge sparer jeg heldigvis nu, hvor både Spotify og Youtube kan levere musik, uden man skal tage stilling til hvordan den opbevares!


I mine skabe finde jeg mange ting, som jeg har haft meget gavn af, men som er blevet forenklet og en del også unødvendigt med årene. Bl.a. Har jeg ind til videre fundet 3 kameraer, hvor af det ene er til noget så "gammeldags," som fotofilm. Jeg har også fundet 5 batteriopladere, som er et minde om dengang mine første digitalkameraer løb tør for strøm et par gange om dagen, da jeg var en flittig amatørfotograf. Det er jeg stadigvæk, men nu holder batterierne strøm længere. Alligevel har jeg købt 4 batterier, men det er nok med en oplader. Jeg finder brugsanvisninger til diverse elartikler, som jeg ikke længere har og ja, kort sagt finder jeg mange unødige ting. Selv om det synes noget nemmere at pakke det hele ned i flyttekasser, føles det ret godt at få rydet ud i tingene. Jeg har allerede smidt første læs affald i containeren og kassen med ting til genbrug er allerede blevet for lille




mandag den 5. september 2016

Mine seneste indkøb

Jeg må indrømme at jeg er faldet i "det er nemmere at vise mine køb direkte på instagram" fælden. Jeg tror at en del af grunden skyldes, at jeg køber lidt af gangen og ikke gør de helt store "wow fund." De sidste par uger har jeg alligevel fået gjort mig et par køb, som jeg nu kan forsøge at sammenflette i dette indlæg.

Hos "Guld og Rod" fandt jeg for et par uger siden, en fin gul "Eel-Pot" lampe. Jeg har skrevet om min røde "Eel-pot" lampe her, men nu har jeg fundet en stor gul en af slagsen, som jeg håber på at kunne finde en plads til, i min ny-renoverede lejlighed en gang til foråret.



Det samme gælder også mine initialer, som jeg fandt i hos "Guld og Rod" i samme omgang.


I torsdags var jeg til det årlige gadeloppemarked i Vejgaard med min veninde. Det var ikke meget jeg fandt, men alligevel har det stor værdi for mig. Det første jeg fandt var en Ethel Von Horn glasbakke (coaster) til 5kr. Da jeg jo har et motto, som hedder "retro på budget," blev denne mit første Ethel Von Horn køb.




Jeg fandt også en sød, sjov og lidt kitchet Flamingo rystekugle fra Las Vegas, som passer fint med flamingodåsen, som jeg også har fundet hos "Guld og Rod."


Hos "Blå Kors" fandt jeg 2 vintage stolehynder til altanen. De kommer nok også først rigtigt i brug til foråret. Jeg kalder dem "vintage tropicana."


Jeg har også fået købt et par "nye" ting til køkkenet. Hos "Guld og Rod" fandt jeg 2 gamle Lagerman bøtter.


Hos "Butik 21 Retro Genbrug" kunne jeg ikke stå for fristelsen, for at få et flot nyhæklet sæt grydelapper, i mine foretrukne farver til køkkenet. Desværre manglede dukkehovedet. Jeg har heldigvis de søde dukkelapper i både gul, blå, lyserød og orange, foruden den, som allerede hænger i mit køkken.



Lidt sjovt var det, at jeg netop havde købt det svenske Retro blad (Selv om jeg nu læser bladet på Flipp.dk, skal jeg have bladet i papirform), som netop havde en artikel om gamle grydelapper.


Jeg var ikke til bagagerumsmarkedet i lørdags, da jeg var med min familie i Tivoli Friheden. Heldigvis holder de bagagerumsmarked igen på søndag. Og nå ja, så var der jo både Loppemarked på Louise Plads og "Lopper på havnen" i går, så savnet til lopper var ikke så stort. Det bliver det nok desværre snart, da loppesæsonnen går på hæld. Det var årets sidste "lopper på havnen."

Loppemarked på Louise Plads

Lopper på havnen

Jeg fandt dog kun en ting. Nemlig en orange Erik Kold æske, i en størrelse jeg ikke havde i forvejen.