søndag den 27. september 2015

Olsens bagagerumsmarked, efter bytur

I går aftes mødtes jeg med en veninde i byen. Vi havde planlagt at tage på "Café Stygge" og drikke daiquires. Vi er nok ikke de tupiske gæster på Café Stygge, sådan en lørdag aften. Faktisk har jeg aldrig været typen, som sad ned, når jeg gik i byen. Dansegulvet var, hvor jeg befandt mig før hen. Baren på café Stygge er bare ret hyggelig at sidde og hyggesnakke i. Der er travlhed i baren og det er sjovt at følge med i. Café Stygges gæster er unge og smarte. Jeg har hørt folk i byen kalde dem "de unge fra Hasseris." Hasseris er Aalborgs svar på Hellerup. På café Stygge sidder folk ved borde og bestiller helflasker i uanede mængder, som bliver bragt til dem af bartenderne, som tænder fakler på flaskerne mens de fragter dem gennem cafén... Det må unægteligt være deres brand og det giver med garanti en vis tilfredshedsfølelse hos de unge, da det jo påkalder sig en vis opmærksomhed, når flasker bliver ført gennem lokalet  med et mindre festfyrværkeri, som var det lagkagen til en 75 års fødselsdag! Jeg kiggede i drinks menuen. Det dyreste de havde kostede små 10.000kr!! drinks menu
Det er helt sikkert de unge og de trendy, som kommer der, men jeg følte mig nu også godt tilpas i baren, hvor vi fik samme service, som de andre, på trods af, at jeg var dobbelt så gammel, som de fleste og købte drinks til Happy Hour priser. Jeg følte mig nærmest helt hjemme, på trods af, at vi kun har været der en gang tidligere... Og nå ja, så gik jeg jo selv på Hasseris Gymnasium for 20 år siden!!! Ha, det føles så forkert, at det er 20 år siden. Hvor om alting er, så var det nogle gode drinks vi fik os og fyrene ved siden af gav vodka sjusser, så vi endte vist med at blive ret fulde. Det gav os mod til at besøge op til flere af byens diskoteker i Jomfru Ane Gade, inden vi tog hjem kl. 3:00.




Det er mange år siden, jeg har haft tømmermænd og jeg havde da heller ikke tømmermænd i morges. Jeg vågnede kl. 8:00, stod op og gav mig tid til at vågne lidt mere op. Ved 12-tiden var jeg blevet frisk nok til at gå på Olsens bagagerumsmarked. Det var Olsens sidste bagagerumsmarked i Aalborg. Jeg gik af "bagvejen," da jeg lige skulle ned i containergården med noget affald først.




Der var ikke så mange folk, som der plejer at være og jeg fandt da også kun en ting. En af de fine gamle nisser, som jeg har en hel familie af. I farten troede jeg at det var en pige, ind til, jeg kom til at se skægget under hagen. På et af mine gamle billeder kan jeg se, at han kommer til at passe helt fantastisk med den store nissepige jeg har.




Da jeg kom hjem fra bagagerumsmarkedet, var tøjet i maskinen klar til at blive hængt til tørre på altanen og efter en lur på sofaen, tog jeg mugselv i nakken og satte mig der ud. Temperaturen havde sneget sig op på 33 grader. Et par timer senere gik solen ned og da myggene indfandt sig, trak jeg inden for.

Nu har jeg kun 3 arbejdsdage tilbage i mit nuværende job. 

torsdag den 24. september 2015

Når blå kors hæver humøret

Dagene nærmer sig, hvor jeg skal skifte job. Om præcis en uge, starter jeg som nyansat i et nyt firma. Jeg er så frustreret over mange ting i forløbet med den såkaldte "firmaoverdragelse," at jeg på nuværende tidspunkt blot ønsker at denne uge og næste uge skal gå, således at jeg kan starte et nyt kapitel i mit liv. Men tiden går både hurtig og langsom, mit humør svinger, som vinden blæser. For en uge siden valgte jeg at tage en feriedag, mens resten af mit nuværende firma holdt en hyggelig personaledag. Jeg vidste med migselv, at jeg ville blive ulykkelig, frem for glad denne dag. Derfor valgte jeg at skåne migselv. I dag var alle i firmaet igen samlet. Denne gang til morgenmøde. Jeg sad der, helt tavs, men pludselig begyndte tårene at trille ned af kinderne. Firmaoverdragelse er en underlig størrelse. Det er svært at forholde sig til, hvor i mod, en fyreseddel var noget konkret, man kunne forholde sig til. Den situation jeg står i, er så underlig, at krop og sind ikke rigtig kan finde ud af det. Defor er jeg nået så langt, at jeg tror, jeg vil få det bedre, når jeg er kommet i gang med mit nye job. Det samme job, som i dag, men nu, som ansat i et andet firma.

Fordi mit hovede er fyldt med tanker, bliver jeg hurtigt drænet for energi. Det har stået på siden maj, hvor jeg fik at vide, at jeg skulle firmaoverdrages. Det er gået ud over min zumba og også i dag, måtte jeg melde afbud. På vej hjem, kom jeg i tanke om, at jeg kunne skifte zumba ud med noget andet, som jeg godt kan lide at gøre. Jeg tog i Blå Kors! Der steg mit humør med det samme. Jeg fandt nemlig nogle ret fine ting.

En fin Ancher Iversen pottedame



Et grønt dynebetræk med de fineste retro blomster


En fin porcelænsfugl til kertelys fra Nymølle




En pakke med røde kertelys



En lille babydukke, som jeg skal lave noget sjovt med i weekenden.


Sjovt nok, bragte Boligmagasinet en DIY med dukker på facebook, men den idé virker lidt makaber, synes jeg.

(foto: Boligmagasinet)

I går købte jeg fine "Bali" underkopper fra Stavangerflint. Dem kunne jeg da ikke lade stå.


I dag er der 3 mdr. til juleaften. Det fejrede jeg med peppar kakor, som jeg havde gemt fra sidste jul. Apropos jul, så står jeg i endnu lidt af et dilemma, som er til at blive frustreret af. Der tikkede en fællesmail ind på jobbet om, at den årlige firmajulegave skal vælges nu. Betyder det, at jeg også skal have en julegave (for fandme så, har jeg fortjent den!!) og hvis jeg skal, hvordan får jeg den så, når jeg ikke længere er i firmaet, til den tid?!! Øv, hvor er det træls at være blevet slået ud af kurs og ikke få nogle informationer, man kan bruge til noget. Måske hører jeg noget i morgen. Måske hører jeg noget mandag... Mandag holder de en lille "afskeds kom sammen," hvilket egentlig bare betyder, at der kommer en fra kontoret forbi med rundstykker, som sikkert siger tak for de 16 år jeg har passet mit arbejde, bla. bla. bla... Og jeg vil sidde og føle mig utilpas, med tårene trillende ned af kinderne igen... Siden maj måned har det været sådan. Nu vil jeg bare gerne have det overstået!

I dag er det præcis et år siden, jeg fik endnu en Pilea plante, af den søde dame, som gav mig den første. Den plante var så stor, at jeg delte den i 3. I år købte jeg en Pilea og således har jeg nu 5 kæmpe store Pileaer. Til sammen har de fået 45 børn i løbet af året, hvor af de 36 er flyttet hjemme fra og flere bliver til. Da jeg fik min første Pilea, havde jeg aldrig drømt om, at man kunne få så mange nye planter ud af den, men nu synes jeg at det er ret sjovt. De fylder desværre så meget, at de 5 store planter jeg har, er mere en rigligt... Nu forstår jeg pludselig, hvorfor damen sagde, at hun var blevet træt af at plante den om, da jeg fik plante nummer 2, for 1 år siden. Jeg er ikke blevet træt af det endnu og jeg hygger mig med det.

(Gammelt foto fra 17. Juli)


søndag den 20. september 2015

Altanvejr med tilbageblik på sidste søndags bagagerumsmarked

Det virker helt surealistisk, at jeg lige nu har iført mig mit "altan tøj," drukket kaffe og spist kage på altanen i 20 graders varme, når jeg, for nøjagtig en uge siden, kæmpede mig til bagagerumsmarked og lopper på havnen i et, sagt på godt jysk, værre møgvejr! Det gode sensommervejr har været her hele dagen og jeg har nydt det i fulde drag. Min altan er heldigvis så stor, at der på trods af 2 maskinfulde vasketøj og en masse planter, stadig er plads til at sidde der ude og nyde en kop kaffe!



Jeg har ikke glemt den depression, som stadig stikker til mig engang i mellem,  men jeg ved, at solskin og D vitamin ligger højt på listen over sunde Antidepressiver, så der skal tankes op, når man kan, på samme måde som de sommerfugle, der lige nu flakker omkring, for at suge den sidste nektar ud af blomsterne, inden efteråret for alvor sætter ind.


(Ingen make-up, kun rynker og fregner)

Jeg er blevet lidt klogere mht. mit nye job, hvilket har givet mig lidt ro. Dog er der stadig en del uvisse ting, som spøger, men sådan må det naturligvis være, når man pludselig, efter 16 år, står over for forandringer. Små ting, som kan virke som bakateller, har stor betydning, når man i 16 år, har været vant til noget. Pyt. Nu prøver jeg at se på det med en positiv tilgang og lader min skepsis blive i baggrunden.... Der er jo ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget, som man siger.

I formiddags gik jeg ned i containergården, for at smide noget af mit udtjente arbejdstøj ud. Jeg har stadig en del, som ikke fejler noget, andet end et firmalogo. Mon der er nogle tøjindsamlinger til flygtningene, som kan bruge det. Noget af mit atbejdstøj, har jeg gemt, helt fra da jeg startede... Eller dvs. Da jeg startede, arbejdede jeg for et firma, som blev slået sammen med et andet og derfor kom til at hedde noget andet, hvilket gav anledning til nyt firmatøj og ja. Således har jeg nu en mindre stak, som jeg ikke længere får brug for. Men hvor kommer jeg til at savne mit gamle arbejdstøj. Jeg sad nemlig i tøjudvalget og var derfor selv med til at bestemme, hvad vi skulle have på. Det bliver en af de største kameler at sluge, hos det nye firma. Øv!

Nå, det var lidt af en afstikker... Jeg ville sådan set bare have fortalt jer, at jeg fandt et fint dynebetræk og et sødt rensdyr, i containergården. Dynebetrækket fejler intet og hænger nu til tørrer bag mig.




Rensdyret får lov at leve, som et af julemandens rensdyr hos mig, mange år endnu. Han er da alt for sød, til at ende sine dage, på bunden af "jern og metal" containeren.


I søndags regnede der stort set hele dagen. Kun i korte perioder holdt det tørt. Jeg fortrød derfor, at jeg ikke havde taget min regnfrakke på, da jeg kom over til bagagerumsmarkedet. Heldigvis havde jeg min paraply med, men de fleste kender vist godt fornemmelsen af at gå med en paraply i blæsevejr... Den var stort set uden nytte.


Der var nærmest ingen boder på græsplænen i søndags, så jeg måtte glemme alt om at gå min vante rute, men zig zaggede mig i stedet i gennem. Lad mig sige det, som det var. Der var intet at komme efter. Dog fandt jeg lidt.


En dame solgte ud af sin afdødes mors nisset og jeg lovede, at den frække nisse nok skulle få det godt hos mig. Jeg laver jo stort set ikke andet, end at give gamle nisser, et godt og værdigt liv... Jeg er jo jule-nisse freak og i sær de gamle af slagsen, får det godt hos mig!


Der var trængsel under en lille pavillion, hvor fra, der blev solgt retro sager. Jeg fandt den fine pottedame. Hun minder mig om Ingemarie fra "Ingermarie og Adam." (Jeg kan desværre ikke indsætte der, som link fra min ipad, så i må lige copy paste det selv) http://www.dr.dk/Bonanza/serie/Boern/Ingermarie_og_adam.htm?assetId=68182">Ingermarie og Adam 1979, 1:3

Er der nogen der ved, hvem der har produceret den fine pottedame?



Da jeg havde set de få boder der var på græsplænen, gik jeg ned til staldene, hvor de fleste sælgere, havde fået tildelt et rum i tørvejr. Sikke en trængsel. Man kunne nærmest ikke komme frem og tilbage og led man af klaustrofobi, skulle man slet ikke gå der ind. 



Jeg købte en lille rød taske, i samme foretrukne stil, som mine Nike tasker. Den et lille og fin og så er den rød!


Efter bagagerumsmarkedet, gik jeg hjem og spiste frokost, inden jeg tog min lange regnfrakke på og tog mod havnen. Da jeg kom til "lopper på havnen" ca. 13:15, havde regnen fået så meget magt, at flere var i gang med at pakke sammen. Jeg selv skyndte mig, at se det der var tilbage og så tog jeg ellers hjem igen. 


Det er en skam, at der skulle være sådan et møgvejr sidste søndag, når vi har så skønt et vejr i dag. Næste søndag er der Olsens bagagerumsmarked. Så må vi se, hvordan vejret er til den tid. Man skal jo huske at nyde de markeder man kan komme til, da sæsonnen jo går på held i oktober.

søndag den 13. september 2015

Bagagerumsmarked i Hobro og Mariager Saltcenter

går var jeg på road trip med mine forældre. Sammen med min bror, svigerinde og niece, tog vi først til bagagerumsmarked i Hobro og derefter til Mariager Saltcenter.



Det var lidt af et kulturchok at komme til bagagerumsmarkedet i Hobro. Der var da godt nok et par stande, men der var ikke ret mange. De havde en lun accent, men jeg blev helt forskrækket over, hvor meget de bandede!! Det er vi altså ikke vant til i Aalborg. Vi kan finde på at fyre "sgu" af i flæng, men det er vist også det... Og når man tænker på, at sgu ikke længere er et bandeord, er vi ret godt med på den høflige talemåde her oppe.... På trods af at vi tit starter vores sætninger med "prøvligeathørher!!"Jeg håbede selvfølgelig, at jeg kunne være heldig at finde guld, som ingen i Hobro vidste hvad var. Men det guld der var, havde også fået priser, som lå over mit "retro på budget" princip, så det blev kun til et par småting. 






(Lille rød dåse med indhold - 1kr)


(Man kan aldrig få for mange røde dåser)

(Tænkte at sukkerskålen kunne bruges til en plante)

(Min sæbedispenser på nadeværelset er blrvet rusten, så denne passer fint på mit retro pastelbadeværelse)

Da vi havde set det der var at se på bagagerumsmarkedet, købte min mor basser, som vi puttede i min ny-indkøbte kurv. Vi gik ned til havnen og fandt et lille hjørne med læ, ved Hobro roklub, hvor vi indtog basserne, mens vi nød naturen.




(2 skarve sad også og nød naturen)




Da vi kom til Mariager, gik vi en lille tur, inden vi tog på Saltcenteret. Det første jeg fik øje på, var selvfølgelig en genbrugsbutik. Der lå en lille "Folkekirkens Nødhjælp" butik, som vi lige kunne nå ind i, inden lukketid. Der var en del folk o butikken, så jeg kunne ikke rigtig komme til at tage billeder, men sådan så butikken ud ude fra.


Jeg kom til at købe et par Nike basketstøvler. De lignede nogle, som ville være gode til efteråret, ikke  ret brugte og så passede de lige præcis!


Efter genbrugsbutikken, gik vi en tur op i en af de hyggelige gader i Mariager centrum. De gamle brostensgader og de gamle, skæve huse og lange stokroser var meget idylliske. Dog har brosten aldrig været det bedste underlag for mine fødder, så i dag brokker min venstre ankel sig voldsomt over det ujævne underlag.





(Lokal gartner)



Efter den lille gåtur, gik vi til Mariager Saltcenter, som er et lille saltsyderi med museum, spa og svømmebasin med saltvand, som især folk med psoriasis, gør brug af. Man kunne medbringe badetøj og hoppe i saltvandsbasinet, hvis man havde lyst. Der var inkluderet en pose salt i indgangsbilletten.




(Undervisningslokale)

(Der var indrettet butik i stueetagen)






Salt historisk museum på 1. Sal







(Der var frit udsyn til det lille saltvandsbasin, så man skal ikke være blufærdig, hvis man tager der hen)

(Der var stillet nogle spil frem, som man kunne underholde sig med)




Det var et fint lille museum, som fortalte om saltets oprindelse og hvordan man har udvundet det igennem tiderne. Der var en rigtig fin udstilling af saltkar. Hold op, hvor var der mange!





(Mon ikke de er i familie med mine Kosta Boda "Sunflower" stager?

Der var også et par retro saltbøsser.




(Jeg har selv sådan et par salt og pebergrise)

Uden for var der en legeplads med hoppepude og vandplask og Saltsyderi med guide.






(Vandet var 70 grader - begynder det at koge, bliver salten bitter)

(Salten drypper af i pilekurve - de udvinder ca. 70kg salt om dagen på denne måde)




Vi sluttede besøget på Mariager Saltcenter med en tur i minen, som er et sjovt lille indslag. Man tager elevatoren ned i en saltmine (eller gør man?!!). Der var mørkt, men drysset fint med hvid salt over det hele, som fik det til at se ud som om, der lige havde været en hyggelig lille snestorm forbi. Minen var lavet, som en slags spøgelsestog, uden tog. For enden af minen var der en lille biograf med sæder der bevægede sig og vind der blæste fra loftet, når man tog med Fun Ride, minetogs-kaptajnen Sally, med rundt til miner i Polen, Østrig og USA. Turen fra Saltlake i USA og tilbage til Mariager Saltcenter var den
hurtigste.







Da vi havde afsluttet besøget på Mariager Saltcenter, tog vi vores madkurv med op til nogle borde ved havnen, hvor vi kunne sidde og spise, med havudsigt og mørke skyer, som kom nærmere og nærmere. Min lillebror fik øje på et par krabber ned på en badebro, som jeg lige var nødt til at hilse på. Der var også en meget lille vandmad og et par hundestejler. Vi turde ikke line krabberne op til krabbevæddeløb, i tilfælde af, at der var nogle børn, som blev sure, så vi lod dem blive i spandene.

(Beklager st billederne ikke er blevet midterstillet)




Da vi havde spist, gik vi endnu et tur op i selve byen af Mariager. Inde i en af byens tøjbutikker var der et noget underligt loppemarkeder med skyhøje priser, på trods af den noget rodede opstilling. Vi købte ikke noget, men gik vi stedet for videre rundt i byen, som skulle vise sig at huse mindst 2 antik og genbrugsbutikker. Fra vinduet kunne jeg se, at priserne også der, var helt hen i vejret, så vi undlod at gå inden for. Vi shoppede i Super Brugsen, inden vi kørte Nord på igen.














(Masser af nedfaldsæbler)