fredag den 26. august 2016

Kinnerup Antik og Porcelæn

Jeg syntes jeg var nødt til at støtte op om det danske Retroblad, som bliver udgivet sammen med Antik og Auktion, men jeg må sige at bladet skuffer mig en del! Det er som om at det de har i bladet, er noget, som jeg har læst og set før. Det kunne være kopieret fra blogs, tidligere udgaver af antik og auktionbladet eller bøger. Ikke meget nyt i det, hvis i spørger mig.



Igen har de givet et par butikker som var omtalt i "Retro Guld" bogen lidt spalteplads (direkte kopieret fra bogen). Den ene butik var "Brugtvare Terminalen" i Viby, som jeg for nyligt skrev om her. Den anden butik har jeg også lige nævnt, da jeg for nyligt købte nye stole på facebook. I den forbindelse slog det mig, at jeg aldrig har fået delt de billeder jeg tog, da jeg besøgte "Kinnerup antik og porcelæn" i Nørresundby. Så fordi jeg selv synes at det nye Retroblad burde gå mere i dybden med sådanne spændende butikker, bringer jeg her lidt flere billeder af, hvor sej en butik jeg faktisk synes den er, på trods af de høje priser! Jeg vil skyde på at de har lige dét de fleste leder efter, når man gang på gang er gået forgæves efter en specifik ting på et loppemarked. Se selv med her! 

(Billederne er taget med min mobiltelefon i november 2015)



Sådan et bord har jeg ejet, men brugte det på altanen, hvor det til sidst blev slidt op af vind og vejr






Jeg har altid drømt om at eje disse Peters Jul tallerkener









mandag den 15. august 2016

Loppemarked i Aalborgs Christiania

I Aalborg Vestby ligger der en lille landsby, som er noget for sigselv. Helt tæt på Limfjorden er der et område med skæve huse, som bedst kan beskrives som en blanding af kolonihaver og et strejf af Christiania. Der er et helt specielt miljø der ude, hvor unge og midaldrende, bor side om side i deres sjove huse. Nogle ville nok kalde det et kunstnerisk miljø, hvor alt er tilladt, når det kommer til matriklernes indretning. I lørdags afholdt de deres årlige loppemarked, som desværre ikke bød på de store fund. Til gengæld var der, trods regnvejret, en hyggelig atmosfære, som jeg håber at have fanget på nogle af nedenstående billeder.









Jeg kiggede på høns med min niece












Udsigt til Egholm



Dagen efter var der atter bagagerumsmarked. Heller ikke der købte jeg noget, ud over en lille dukkeklapvogn, som min svigerinde havde udsøgt sig til min niece. Jeg tror det er min sunde fornuft der er ved at sætte en stopper for mine loppekøb. Inden længe skal min lejlighed pakkes ned og jeg har i forvejen så meget. Dermed ikke sagt, at jeg ikke kan købe mere. Jeg tænker mig bare mere om, inden jeg køber noget. Jeg behøver jo nødvendigvis ikke spørge på flere Erik Kold bøtter lige nu. Det var stort set også det eneste af interesse, jeg så på et par borde der over. Så jeg gik tomhændet der fra.

fredag den 12. august 2016

Nye genbrugsbutikker blev besøgt

Min veninde har for nyligt købt bil, så da hun inviterede på genbrugs roadtrip i det Nordjyske, takkede jeg naturligvis ja. Vi nåede vidt omkring og besøgte både butikker jeg kendte og nogle jeg aldrig havde været i. Turen bragte os til Nørresundby, Hjallerup, Dronninglund og Vodskov. Selv om det var nogle meget beskedne køb vi gjorde os, skal i ikke snydes for et par billeder. En del af de genbrugsbutikker, som jeg ikke tidligere havde besøgt, viste sig at være ret store og med et bredt sortiment. 7 genbrugsbutikker nåede vi i, inden vi sluttede runden af med en kop kaffe på Baresso.

Vi startede ud hos Blå Kors i Nørresundby, hvor jeg blandt andet fandt en noget medtaget, men dog brugbar, Laurids Lønborg skål i orange plastik, eller er det bakelit? Den har sikkert været til salg på et marked førhen, for i bunden af dem, sammen med LL logoet, havde nogen skrevet med sort sprittusch. Skålen kostede 2kr, men jeg endte med at få den gratis.



Efter Blå Kors gik turen til Hjallerup. Der havde Danmission fået en ny, stor butik, med masser af nips.






30m fra Danmission lå den store Røde Kors butik, som jeg havde besøgt en gang tidligere.jeg synes alligevel lige at jeg ville tage et par nye billeder. Dog var der en del kunder i butikken, så det blev kun til billeder fra 1. sal.








Da genbrugsbutikkerne i Vodskov først åbnede kl. 13, kørte vi først en tur til Dronninglund, hvor vi besøgte de velkendte butikker der oppe. Den kombinerede Danmission & Kirkens Korshær og Røde Kors. Derefter kørte vi til Vodskov. Desværre havde Folkekirkens Nødhjælp ikke åbent om fredagen, så vi måtte nøjes med Kirkens Korshær og Ymens "Vodskov Genbrug," som til gengæld begge vare nye bekendtskaber. Den sidste var ikke så spændende, da det hovedsageligt var tøj de solgte.

Kirkens Korshær







I kælderen







Vodskov Genbrug




De var beskedne fund vi gjorde os. derfor blev dagens bedste køb denne  lysestage. Jeg ved ikke hvem, som står bag den, men sjov ser den ud.