mandag den 24. december 2018

Julen 2018

Så blev det d. 24. december og tid til at ønske jer alle sammen en glædelig jul. Jeg indrømmer at det ikke er meget I har hørt fra mig på bloggen, men jeg har haft utrolig travlt. Sådan føles det ihvertfald.

Jeg startede på mit nye job d. 1. november og det føles pludselig som om det meste af min tid er gået med at arbejde. Dog har jeg forsøgt at nå så meget, som muligt i min fritid også.

D. 2. November tog jeg ind til Salling for at se julelysene blive tændt, efterfulgt af en mini koncert med Peter A.G. Han sang bla. lygtemandens sang og jeg priste mig lykkelig over at han ikke valgte at synge min hade julesang "2 mus I en spand med mælk." Senere på aftenen fik jeg et glas gløgg og en Tuborg Juleøl på Salling Rooftop sammen med min veninde.




 Peter A.G. er ikke til at fotografere, fordi han altid er I hopla





4. November var jeg med min mor og moster til Allehelgenes Gudstjeneste i den kirke, som min mormor blev bisat fra sidste år. Min mormor døde i november, så det var hendes navn der blev sagt først. Kirken havde sørget for, at man kunne gå op til døbefonden og tænde et lys for dem man mistede.





Da vi gik ud af kirken fik vi en rose, som vi tog med ind på min mormors gravsted

Senere samme dag, var vi til min tantes fødselsdag. Der oppe hilste vi på  de 3 grise, som senere blev slagtet og en af dem, skal på julebordet som vores flæskesteg I aften.


I løbet af November har jeg naturligvis også været inde og se noget af Aalborgs fine, nye juleudsmykning. Butikkerne I Aalborg City forening er gået sammen om at indkøbe helt nyt og ensartet julelys i hele byen. Der har været afstemning om hvilken af 2 udvalgte, som de skulle købe hjem.














Jo vist er de da hyggelige, de mange boder som sælger brændte mandler.. Men jeg ville ønske at de også solgte gløgg.

Midt I november var det tid til den årlige julefrokost med veninderne.. Som altid tog vi til   julemarkedet I Torrild. Jeg var udnævnt til at pynte bilen lidt festligt, så jeg havde taget lidt julepynt med hjemme fra til formålet. Da vi kom hjem startede vi ud med æbleskiver og gløgg, inden julefrokosten for alvor gik i gang.




Min mor havde fødselsdag d. 27/11 og holdt en fest for hele familien d. 1. december og så blev julemåneden for alvor skudt I gang. D. 7. december var jeg med min mor til "Sound of Christmas" koncert. d. 8. december tog vi til julemarked I Knivholt og kom vidt omkring.
'






 
Sjov juleudsmykning vi så på farten


D. 15. december var jeg med til juletræsfest på min nieces danseskole og selveste julemanden kom også på besøg og dansede med rundt om juletræet.



I går var vi ude at ønske min farmor en glædelig jul. Hun bor på plejehjem og hendes demens er så fremskreden, at hun ikke vil have nogen glæde ved at komme med til juleaften, da det altid bekymrer hende, hvordan hun skal komme hjem og om hun nu har husket sin nøgle. Det stresser hende simpelthen, når hun ikke er I trygge omgivelser. Så vi tog ud og hilste på hende I går og havde gaver med, som personalet kan give hende i aften. Da vi havde været hos hende i et par timer, tog vi der fra I et fint snevejr. Inden vi kørte helt hjem, tog vi lige forbi Aalborgs vist nok, mest julepyntede have. Og med billeder der fra vil jeg ønske jer alle sammen en rigtig glædelig jul.