lørdag den 15. september 2018

Min lille, store samling

I denne weekend afholdes der Vintage Deluxe Marked i sportshallen på den anden side af gaden... Men jeg har det lidt stramt med sådanne arrangementer.... Dels koster det penge at komme ind og så er det efter min mening en meget lille hal, hvor 50-60 vintage og retro butikker har taget varer med, som er stillet op, som et lille showroom. Hvis jeg var på jagt efter noget bestemt, som jeg ikke havde noget i mod at betale mange penge for, eller hvis jeg havde lyst til at se på retro effekter, som man ikke lige ser hver dag, kunne jeg nok godt have fundet på at betale de 30kr som entréen koster... Men jeg står ikke lige og drømmer om noget og jeg følger en del af de lokale udstillere på instagram og facebook i forvejen, så jeg tror ikke at jeg kommer over i hallen. Det virker for mig, lidt som om, at udstillerne er der for at vise og se hinandens små showrooms og networke, hvilket jo også har sin charme... Men jeg har det fint med selv at gøre mine genbrugsfund i genbrugsbutikkerne.


Det bliver ikke til så mange genbrugsfund mere. Jeg har heldigvis haft travlt med meget vikararbejde og har det stadig. Jeg bruger meget tid på at køre med offentlig transport, så der er ikke megen tid til at gå i genbrugsbutikker. Det gør nu ikke så meget, for jeg synes efterhånden, at jeg er blevet ret god til, ikke at købe en hel masse. Jeg har simpelthen ikke plads til ret meget mere. Jeg har stadig en del ting, som jeg ikke har fundet den rigtige plads til, efter renoveringen. Det lyder lidt skørt, når jeg har fået 2 ekstra værelser og det er da også i 2 af værelserne, tingene står nu. Jeg tager en ting af gangen og mon ikke det nok skal ende med, at jeg på et tidspunkt donerer en kasse med køkkenting mm. til en genbrugsbutik?!! Det er i hvert fald sådan jeg håber, jeg kan få det gjort, så jeg kan få styr på de 2 rum i lejligheden, som lige nu, kun benyttes til opbevaring. SUK. Lidt småting får jeg dog købt hjem, engang i mellem. Bl.a. fandt jeg denne søde sparebøsse, som efter sigende skulle være en Laurids Lønborg sag. Han stod som det eneste og ventede på mig i Guld og Rod, da jeg endelig fik tid til at kigge forbi.


Nu har jeg boet i den nyrenoverede lejlighed i over et år og jeg er endelig ved at være på plads med indretningen i min stue. Jeg skal nok lave en lille bolig reportage, men der mangler lige et par små detaljer endnu, så i må have lidt mere tålmodighed. Men hen over sommeren er det gået op for mig, at de små vindueskarme, lige akkurat er store nok til, at der kan stå noget. Og det "noget" har jeg derfor besluttet mig, at begynde at samle på. Lige nu er min samling så stor, at den knap nok kan stå i det lille vindue i stuen, så jeg har besluttet mig for, at begynde at fylde det store vindue op. En figur af gangen. Jeg vil samle på småporcelænsfigurer. Nogle af de mindste hunde og katte figurer har jeg arvet af min mormor og nu er jeg altså begyndt selv at købe bitte små figurer til min samling og jeg synes faktisk at de klæder hinanden rigtig godt der i den smalle vindueskarm. Og det bedste af det hele er, at disse figurer er så små. at de kan erhverves for 2-10kr.



lørdag den 1. september 2018

Sommerens mange højdepunkter

Så blev det d. 1. september og dermed også årets første efterårsdag, men inden jeg skruer op for pumpkin spice latté og stearinlys, må jeg vist hellere få afrundet sommeren her på bloggen. Jeg har nemlig lavet andet denne sommer, end at spise is.

I juni spiste jeg hjemmelavet pizza, bagt i min fars pizzaovn.





I juni kørte jeg fra Vestkysten til Østkysten med min veninde og hendes 2 børn, fordi det blæste for meget ved Vestkysten.





I juni var jeg med min bror, nevø og niece i Zoologisk have.



I juni var jeg på Lindholm Høje med mine forældre Sankt Hans Aften, men endte med at køre til Aalborg Street Food for at se bålet ved Aalborg Værft.








Jeg rundede juni af med at fejre min farmors fødselsdag på plejehjemmet. På trods af hendes fremskredne demens, var hun i et fantastisk humør.


I juli var der stadig blomster som sprang ud på altanen.



I juli fik jeg dyppet tæerne et par gange.


I juli havde jeg et oar overnatninger i mine forældres sommerhus ved østkysten.








I juli var jeg på den helt store genbrugs tur med mine forældre, som tog os fra Aalborg til Løkken, til Skagen, Hadsund, Hobro og Århus fordelt på flere dage.





















I juli var jeg da også heldig at finde en isterningemaskine på et loppemarked. Noget jeg havde håbet på længe.


I juli så jeg måneformørkelsen, aftenen før min fødselsdag.







Jeg fyldte år i juli og holdt en skøn fødselsdag med hjemmebagte sliders. Først for min familie og senere for mine veninder.



I august indså jeg, at min trofaste espressomaskine ikke stod til at rede. Den havde ikke virket siden april, så jeg tog endelig skridtet og købte en ny. Jeg er rigtig glad for den nye maskine.




I august blev det også til et par genbrugsture med mine forældre og i Øster Hurup købte jeg en skøn Merrild reklame, som jeg glæder mig til at hænge op i køkkenet til jul.




I august afholdt Fjordbyen deres årlige loppemarked, hvilket gav anledning til nogle skønne billeder. 
















I august hang der pludselig 2 juledekorationer i en af Aalborgs gågader. Aalborg City handelsforening har nemlig bestemt sig for at købe ny juleudsmykning i år og aalborgenserne har fået lov til at være med i afstemningen. Jeg selv har stemt på den med de 2 buer.







I august fyldte jeg altanen med farverige asters. De hvide blev plantet på mit repos.



I august smagte jeg Ikeas veggie hotdog, selv om jeg ikke er vegetar. Den smager så godt, at jeg allerede har spist den 2 gange.


I august fandt jeg mine nye yndlings kaffekrus i Ikea. De er så skønne. De gør sig rigtig godt på billeder, så mon ikke det er derfor de har fået navnet "Drömbild?"


I august fik jeg idéen om at sætte et par gallerihylder op ved siden af min nye espressomaskine, så jeg kunne lave mit kaffehjørne lidt hyggeligere og for at fuldende det, fik jeg endelig hængt den perleplade op af Cirkelkaffe pigen, som min bror lavede til mig sidste år.


I august blev det også til et par byture, til langt ud på nattet.


Den sidste dag i august, brugte jeg på at hjælpe min bror og hans familie med at flytte. Heldigvis skulle de bare flytte 100m længere hen af vejen, så noget kunne gøres på gåben, mens det tunge læs blev kørt på trailer. Min skridttæller nåede at runde 14.000 skridt, på den sidste dag i august.