Ja, så gik der sørme 5 mdr. igen. Jeg glemmer simpelthed at få opdateret her inde, men jeg lovede migselv, at jeg ville få det gjort i min sommerferie. Min ferie startede officielt i mandags, og jeg nyder, at der igen er lidt tid til at tage den med ro, uden egentlige planer. Dog har jeg alligevel haft et par aftaler, som jeg ikke kunne løbe fra. I mandags var jeg ved tandlægen, for at få skiftet en af mine gamle sølvplomber. I marts måned havde jeg tandpine, og måtte en tur til tandlægen. Dommen lød på en rodbehandling til 8000kr, på trods af, at man ikke kunne se noget betændelse, på billedet, som blev taget. Jeg havde mentalt sagt farvel til den tand, da en tandudtrækning ville koste 350kr. Dagen efter forsvandt alle smerter på mirakuløs vis, så jeg valgte at se tiden an, og beholde tanden så længe som muligt. I sidste uge var jeg til almindeligt tandeftersyn, og jeg beskrev for tandlægen, hvordan det føles som om, jeg havde en revne i tanden, da et nyt billede fortsat ikke viste noget betændelse. Tandlægen havde for mange år siden sagt, at jeg nok skulle regne med at have skiftet mine gamle sølvplomber ud med tiden. Jeg har altid haft dårlige tænder, så nogle af mine plomber stammer helt tilbage fra min barndom. Heldigvis havde jeg 0 huller, men måtte en tur i tandlægestolen i mandags, for at få skiftet plomben.
I dag var jeg hos lægen, da jeg officielt er startet op i et vægttabsforløb. Øjenlægen på Øjenambulatoriet mener at den forstørrede synsnerve jeg har, på det ene øje, kan reduceres, ved at jeg taber mig. I 2010 tabte jeg mig 30 kg, men der er gået mange år siden da, så de 30 kg + 15 kg yderligere, er sneget sig tilbage. Ærgeligt, ja! Men nu skal de af igen. Heldigvis er de første 11 kg. allerede smidt, ved en lille kostændring. Ok, nogen vil måske kalde den stor. Jeg køber ikke slik. Slik er noget af det, man kan være afhængig af, og noget af det, som er nemt at falde tilbage på. Derfor har jeg set det som et nødvendigt onde, at undlade at købe slik. De høje priser vi lige nu oplever i supermarkederne, har også bevirket, at jeg spiser mindre kød. Noget af det, man stadig kan finde på tilbud, er koldskål. Jeg elsker koldskål, men i år har jeg ikke spist en eneste kammerjunk. I stedet putter jeg müsli i min koldskål. De 11kg jeg har tabt nu, betegner jeg som mine “Corona kilo.” Det begreb kender de fleste vist. Ihvertfald meldte jeg mig ud af et fitnesscenter og fyldte dagene ud med netflix, slik, chips og sodavand. Dommen fra øjenlægen fik mig til at gøre noget ved det. Jeg har udelukkende ændret lidt på kosten. Jeg har stadig ikke meldt mig ind i fitnesscenteret igen, men ved, at det nok bliver det næste skridt, jeg skal tage. Hos lægen i dag, fik jeg et tip om at gå ind på denne hjemmeside, så skulle andre have brug for at ændre sine vaner en smule, deler jeg linket her.
Nu får i lige lidt opdateringer på, hvad jeg har lavet, de sidste 5 mdr.
Jeg var heldigvis en af dem, som var rask efter bare et par dage med Covid-19, så jeg nåede at være med til årets fastelavnsfest i børnehaven. Årets costume var en “moderne klovn.”
Jeg smed hurtigt briller og øre, for ikke at forvirre børnene.
Min nevø kom på besøg i slutningen ad februar, og vi fik bagt fastelavnsboller, leget på legepladsen, spist på McDonalds og indviet gæsteværelset, hvor vi sov i hver sin ende af sengen. Vi skulle nemlig se slutningen af MGP fra sengen.
Min fastelavns kaffe
I marts begyndte det at krible i fingrene, for at få sået og plantet noget til og på altanen. Jeg fik købt nyt så og priklejord hjem og købte også de første stedmoderblomster.
I marts bestilte jeg en ny jakke hjem fra Hennes og Mauritz. Jeg er så glad for, at de er begyndt at sælge tøj, til os, som er lidt større også. Jeg købte jakken i XL, og den er faktisk lidt for stor, men jeg kan godt lide, når den er lidt løs. I går var jeg faktisk i H&M og overhørte en mor og datte, som diskuterede størrelserne. Datteren gjorde sin mor opmærksom på, at H&Ms størrelser, var store i det. Tydeligvis var de ikke plussize, som nogen af os er. Jeg er sikker på, at jeg ikke er den eneste, der synes
det er rart, at man kan passe de gængse størrelser i H&M. Jeg er ihverfald ret glad for min jakke.
I marts lykkedes det mig endelig at finde de trådløse høretelefoner, jeg havde ønsket mig til jul. Jeg fik en anden model til jul, som jeg returnerede, og således kunne jeg endelig få købt dem jeg ønskede mig. Jeg bruger ikke høretelefoner ret tit, men en gang i mellem har jeg haft brug for dem til en togtur, eller ophold på altanen.
Jeg købte også en ny Le Creuset gryde, da jeg var overbevist om, at det ville motivere mig til at spise sundere, og den har vist sig at være alle pengene værd. Det er en stor gryde i farven Bamboo. Normalt er det de røde gryde fra Le Creuset jeg samler på, men da jeg elsker farverne rød og grøn sammen, forelskede jeg mig i den nye farve.
Jeg købte også nye krus hos Starbucks, fordi jeg ikke kunne stå for de skønne farver, og så måtte jeg lige smage de små snack citroner fra Lidl, som skulle spises med skræl. Det er nok ikke nogle, jeg kommer til at købe igen, men prøves, det skulle de.
I April blev jeg faster for 4. gang, så jeg nu har 2 niecer og 2 nevøer. Jeg fandt påskepynten frem, og havde min niece på besøg. Vi bagte påske cupcakes, som vi tog med ud til mine forældre.
Der var også små cupcakes til at tage med hjem. Man må ikke gå ned på krymmel i Karolines køkken.
Jeg havde lavet en påskepose til min nevø og niecer.
D. 23. April kunne Filipskolen endelig byde velkommen til det årlige loppemarked, som vi har måtte undværre i et par år pga. Covid-19. Det blev dermed også startskuddet for de mange loppemarkeder, man nu igen kunne komme til.
D. 8. Maj løb det første bagagerumsmarked af stablen, på den anden side af gaden. Åh, hvor har det været savnet.
De gule rapsmarker lyste op i landskabet, præcis som de gør det hvert år, og vi skal vist prise os lykkelige for de mange vindmøller, som er medvirkende til billigere energipriser, hvis man husker at holde øje med det. Jeg var i forvejen begyndt at spare både på strøm og det varme vand, men nu tjekker jeg dagligt, hvornår det er billigst at vaske tøj, sætte opvaskemaskinen i gang, eller bage boller. Trods det, får jeg hvert kvartal at vide, at mit beskedne forbrug, kræver en mer betaling på 3-400kr i kvartalet.
Bemærk symbolikken… Elmaster og vindmøller, side om side.
Her er det vist mælkebøtter, som lyser op.
I maj fik jeg endelig smagt Faxe Kondi lakrids. Jeg kan faktisk godt lide den, men min Faxe Kondi favorit er stadig Faxe Kondi Vandmelon.
I slutningen af maj, meldte min veninde mig til en konkurrence, hvor hun og jeg kunne få en gratis stand hos Kirppu i 8 uger, og sørme om vi ikke vandt!
Min veninde har solgt en hel del, men jeg kan konstatere, at med de stadig stigende priser vi ser både på benzin, varme og dagligdagsvare, så er det ikke mange der har været forbi. Der er stadig 3,5 uge tilbage med vores stande, så med lidt held kommer den helt rigtige forbi, og køber lidt på min stand, men pt. har det været skuffende.
Jeg startede jui måned ud med at dumme mig gevaldigt. “Vi elsker 90`erne” afholdt endnu engang deres heldags koncert på den anden side af gaden, så jeg gik på altanen, uden solcreme, hvilket jeg kom til at fortryde. Min nye parasol havde jeg selvfølgelig ikke fået slået op, før det var for sent. UPS.
Grunden til at jeg glemte alt om solcremen, kan måske skyldes, at musvitungerne i fuglehuset på altanen, valgte at flytte hjemme fra den dag. Personligt tror jeg, at musikken stressede dem til det, for grunden til at “vi elsker 90’erne” koncerterne ikke længere må afholdes i Mølleparken er, at det stressede dyrene i Aalborg Zoo. Men jeg fik da lov til at se dem flyve fra reden. Normalt er musvitter meget sky, men ikke denne dag. Den ene af de to unger havde lidt start vanskeligheder, hvilket forøvrigt fik mig til at slå parasollen op. Den fløj også over bag mine planter på bordet, så jeg måtte flytte et par af dem, så den bedre kunne komme fri. Til sidst lykkedes det, med forældrenes hjælp, at guide den ud over altanen.
Den sad lige i solen, med lumske råger på græsplænen, så jeg slog parasollen op, for at beskytte den.
Aloe Vera gel plejer at hjælpe, men bøtten var ved at være tom. Heldigvis havde jeg set et trick, hvor man kunne putte vand i bøtten, og ryste den, så vandet ville blive til gel. På den måde kunne jeg køle kroppen ned i et par dage, ind til jeg fik købt en ny. Jeg prøvede at rede min brændte hud, men måtte indse, at jeg var begyndt at skalde af nogle steder. For eftertiden husker jeg solcremen.
I juni var der endnu en årlig begivenhed, der endelig kunne afholdes igen. Nemlig Haveselskabets årlige have/ plantemarked i Østre Anlæg. På trods af at de fejrede 100 års jubilæum, var det et meget mindre marked, end det plejer. Jeg var særligt på udkig efter krydderurter, men fandt ikke nogle, jeg skulle have med hjem. En enkelt plante til mig og en til mine forældre, var hvad det blev til. Jeg håber at næste års marked bliver større.
Markus Kirken, som jeg er døbt i, set fra Østre Anlæg.
D. 18. juni tog jeg med mine forældre ud for at besøge min farmor på plejehjemmet. Hun var netop kommet hjem efter et par dage på sygehuset, hvor kun havde fået foretaget en hofteopperation. På vej der ud, kørte vi inden om Kirkens Korshær i Storvorde, hvor jeg købte en Nespresso Citiz til 40kr. Der mangler ganske vist en drypbakke, men den fungerer ganske fint uden. Jeg havde svoret, at jeg aldrig skulle have sådan en, men jeg må indrømme at det er en nem og hurtig maskine.
Vagtlægen havde lige været hos farmor, da vi kom, og han gjorde det klart, at hun sov og var smertefri, men at det var farligt at blive 90 år. Jeg vidste godt hvad han mente. Min bedstefar døde nemlig for mange år siden, kort tid efter en hofteopperation. Farmor har haft demens i mange år. I starten boede hun hjemme i sin egen lejlighed, i det boligselskab, hvor jeg gjorde rent. Det var derfor helt naturligt at jeg kom forbi til en kop kaffe i ny og næ. Når farmors køkkenvindue stod piv åbent, vidste jeg, at hjemmehjælperen havde fundet noget i ovnen eller kaffemaskinen, som der havde været gået brand i. Som årene gik, blev det mere og mere farligt for farmor at bo hjemme. Hun vidste ikke selv, at hun havde demens, så vi måtte træffe beslutningen for hende. Mens farmor boede hjemme, ringede hun til mig i tide og utide og skældte ud over folk som havde taget nogle af hendes ting, eller fremmede folk i hendes lejlighed. Jeg fandt hurtigt ud af, at det var med humoren, man kunne få hende til at slappe lidt af, og berolige hende. Som årene er gået, holdt hun humøret oppe, og vi har hørt den ene røverhistorie efter den anden. Farmor var ikke sig selv. D. 22. juni fik farmor endelig fred. 8 dage før sin 90 års fødselsdag. Vi nåede lige forbi for at sige “god nat og sov nu rigtig godt,” til farmor, aftenen før. Endelig fik farmor fred. Jeg var lettet, men da jeg skulle bede om fri, for at gå til bisættelse, gik det op for mig, at nu kunne vi endelig sige farvel til den farmor, vi også måtte sige farvel til da hun fik demens. Den tanke kombineret med en boombox på legepladsen, der spillede Mathias Odbjergs “i morgen er der også en dag.” Det gik op for mig, hvor meget jeg har været der for farmor igennem hendes demens, og hvor meget hun var der for mig i min barndom, hvor jeg kan huske at vi kørte på skovtur i farmors lille Maskot og spiste kiks med vaniljecreme og drak jordbærsaft sammen med min onkel, som kun er 6 mdr. ældre end mig. Da jeg en dag for vild i Østreådalen, da jeg var ude at gå, med min mormor og morfars hund, var det kun fordi jeg kunne genkende blokkene, som farmor boede i, at jeg kunne gå der hen og ringe på døren og sige “hej farmor! Jeg er faret vild.” I 2011 var farmor allerede dement, men ville gerne have nyt tøj, da mine forældre skulle holde sølvbryllup. Ingen andre orkede at tage farmor med ud at shoppe, men det gjorde jeg. Og missionen lykkedes. Da vi flyttede farmor på plejehjem, sørgede jeg for at hun fik sine planter fra altanen med. Farmors gamle duftnelliker har holdt ud, i mange år. Hun sørgede for at gemme frøstande til eftersåning, men efter hun flyttede på plejehjem, har planterne passet sigselv. Hun fik et par nelliker med i kisten, og til hendes bisættelse var der sprunget en fin lille buket ud, som vi sendte med hende i rustvognen. Jeg tog mig for øvrigt sammen, så jeg kunne hjælpe med at bære kisten ud. Det er måske ikke normalt, at man tager billeder af kisten i bilen, men jeg gjorde det, for at dokumentere det for farmors oldebørn. Mine niecer og nevøer.
Efter bisættelsen fik vi kaffe på Skydepavillonen, som havde en fin udsigt
Farmors storesøster, sov stille ind for et par dage siden, og skal bisættes på lørdag.
D. 25. juni tog jeg med min veninde og hendes datter til Panafrican festival i Århus. Det var en sølle fest, med ikke særlig mange fremmødte og et anlæg, hvor strømmen røg. Men så gik vi en lille tur i parkem ved siden af “Den Gamle By,” tog en tur i Bazar Vest og sluttede af med en tur på KFC, hvor jeg nøjedes med den mindste milkshake, jeg nogensinde havde set. Men den var rigtig god. Den smagte af rødgrød på pose, blandet med vanilje.
Min første kaprifolie nogensinde sprang ud d. 29. juni (dagen før farmor kunne have fyldt 90 år), og for et par dage siden, kunne jeg høste en lille portion jordbær.
I juni købte jeg en tandpasta dispenser på Shein. Den sparer mig for et par sekunder, fordi jeg ikke skal tænke på at åbne og lukke tandpastatuben, og så kan den manureres med en hånd. Det er en god lille ting, til badeværelset. Jeg stikker bare tandbørsten ind på en knap i hullet, og så kommer der en klat tandpasta.
De fleste ved jo, at jeg elsker jul, så efter min tur ved tandlægen d. 4. juli, købte jeg Starbucks Christmas edition Nespresso kapsler med hjem. De var sat ned, da det måske ikke lige er for alle, at holde “Jul i juli,” men jeg tænkte at jeg kunne holde “jul i juli på 4. Juli,” og dermed slå to fluer med et slag. Blusen købte jeg i Old Navy til ingen penge d. 4. juli i New York 2011.
Da jeg var på vej til arbejdet fredag morgen, så jeg en besked fra min brasilianske penneveninde, som arbejder på en Cruisebåd. Hun skrev at hun ville være i Aalborg havn fredag fra kl. 13-15. Hun har før lagt til kaj i Danmark, men det var første gang hun kom til Aalborg, hvilket satte mig i noget af et dilemma. Heldigvis var der feriestemning den sidste dag, inden den store sommerferienedlukning, så både leder og kollegaer gav grønt lys til, at jeg selvfølgelig måtte gå lidt før, så jeg kunne komme ind og hilse på hende. Det blev et kort visit, for hun var stadig på job. Skibet ligger til kaj igen i starten af August, men det er ikke sikkert at det bliver lige så nemt at få fri til den tid. Men jeg krydser fingre, for så kan jeg nemlig nå at vise hende lidt rundt i Aalborg.
I søndags var jeg til bagagerumsmarked. Der var rigtig mange mennesker og stande. Jeg fandt dog kun et par småting. Bl.a. denne fine røgelsesholder. Jeg har en kæmpe samling af røgelsespinde, helt tilbge fra min gymnasietid i 90’erne. Måske jeg skulle få det støvet lidt af, og brænde et par stykker en gang i mellem?
Nu tror jeg, at jeg er kommet ret godt med igen, i forhold til at holde bloggen opdateret. Min veninde har bestilt togbilletter og hotel til os, så en lille rejse bliver det også til, her i min lille sommerferie. Jeg håber at opdatere, så snart jeg kommer hjem igen. Det bliver helt underligt at være turist igen, efter al den Covid-19 nedlukning, men jeg pakker pas, mundbind og håndsprit, og håber på at det går.
