onsdag den 15. maj 2013

Vejr og Zumba

Vejret i dag, har været noget skiftende. De regnede først på dagen og gik så over i herlig solskin hen ad eftermiddagen. Jeg svedte lige frem, da jeg var på vej til zumba.

Det var da også ekstremt varmt til zumba i dag, men det var en dejlig følelse af, at man trods alt gennemførte hele timen, selv om det foregik lidt mere sveddryppende, end jeg errindrer det fra andre zumba timer. Når man ser ud, som på det næste billede, ja, så glæder man sig til at komme hjem i bad og op på sofaen.

Jeg kunne godt mærke, at det var blevet køligere, da jeg skulle hjem. DMI advarede også mod kraftigt regn på vej, men jeg nåede heldigvis helt hjem, inden det begyndte at regne. Det var dog blevet så mørkt og skummelt, at jeg bestemte mig for at bage endnu en omgang kardemommeboller, som på nuværende tidspunkt er i ovnen.

Jeg ved godt, at det måske var lidt sent at gå i gang med at bage. Men med Kitchenaid'en er der altså ikke meget arbejde i det. Så om lidt er der nybagte boller.

I morgen skal jeg til Dance workshop med Nathan Blake, som rejser verden rundt, for at sprede zumba glæde. Denne gang er det ikke en Zumba Master Class, men en dance work shop, så jeg er lidt spændt på, hvad det bliver for noget. Jeg har hørt, at vi skal danse denne her (starter ved 2.30). Det er ved at være et stykke tid siden, at jeg har været til workshop/ master class/ event, så derfor købte jeg billet til i morgen. Nathan var faktisk den første jeg var til Zumba Master Class med, lige da jeg startede med at gå til zumba for snart 3 år siden! 3 år... Tiden flyver afsted og jeg prøver at følge med. For det er helt sikkert, at jeg via zumba for det første har tabt 30kg. (på 6 mdr.), hvor af 6 kg dog er kommet på igen, i form af muskler... Men jeg har også fået bedre kondi og mere energi. Derfor fylder det meget af mit liv. Jeg tør simpelthen ikke tænke på, hvordan mit liv ville være uden og så gør det altså ikke noget, at man er passioneret inden for en sportsgren. Hvis det kan forbedre ens livskvalitet i mens man har det sjovt!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar