tirsdag den 7. maj 2013

Sommer for en stund

Hold da op, hvor har vor herre haft skruet op for varmen i dag. Alt over 20 grader må betegnes som sommer her i Danmark. Det har været så lunt hele dagen, at jeg har gået rundt i T-shirt udendørs og dagdrømt mig hjem på min varme altan. Ulempen ved varmen er, at man nemt kan glemme den jakke man havde på om morgenen. Vejrværterne og diverse vejrudsigter spår regn og køligere temperaturer allerede fra i morgen, så hver en solstråle skulle nydes.

Da jeg kom hjem, gik jeg lige forbi træet med de lyserøde blomster, så jeg kunne få taget et par billeder. Hvem ved hvor mange blomster der er tilbage efter et regnvejr? Flot det er det!





Jeg nåede også at høre andre folk snakke om det flotte træ i mens jeg var der.

Hjemme på min altan var det meningen, at jeg ville have støvsuget fuglefrø op. Men solen var jo kun på lånt tid og jeg skulle hjemme fra 1,5 time senere, så det blev der ikke noget af. I stedet skyndte jeg mig i køkkenet. Puttede isterninger i min nye "vidunder maskine." knuste isen, bryggede en kop kaffe. Hældte en sjat mælk oven i den knuste is, efterfulgt af den stadig varme kaffe, en skefuld vanillesukker og en lille smule stevia. Med alle ingredienserne i kanden, blendede jeg der hele i ca. 20 sekunder, hvorefter jeg havde den skønneste iskaffe/ frappé.


Jeg hoppede i mit altan-tøj, som ikke har været i brug siden sidste sommer. Altan-tøj er tøj som gør det muligt at solbade i og stadig være lidt tildækket, så man godt kan gå rundt der ude, uden det ser alt for vulgært ud. I mit tilfæde består mit altantøj af en kort nederdel og en lille top.

Jeg skulle mødes med en veninde inde i byen kl. 18, så vi lige kunne nå at få lidt at spise, inden vi brugte min Telia kode til at tage til endnu en "Tøse Tirsdag," med tøsefilm på programmet. "Silver Linings Playbook" hed filmen.



 Det var en sjov og underholdende film om selverkendelse, selvudvikling og om at hjælpe andre og hjælpe sig selv på en og samme tid. Og så indeholdt filmen selvfølgelig også en af mine yndlingsbeskæftigelser: dans. Jo. Man lærer meget om sigselv ved at danse og give slip på sig selv.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar