Træfigurer og humørsvingninger

Jeg havde lige akkurat sat sidste punktum på bloggen i går aftes, da farmor ringede kl. 22:45. Denne gang var hun sur og tvær. Ikke på mig, men på alle de folk hun troede gik og snakkede om hende og lavede rag i familien. SUK. Det har selvfølgelig ikke noget på sig, men er et udslag af farmors demens. Jeg plejer at sammenligne det med paranoia. Men hvis man læser pjecen jeg linkede til i går, vil man kunne se, at demens fremkalder en masse forskellig psykiske tilstande.
Da jeg gik en tur igennem Salling efter Zumba her til aften, fangede denne søde fyr fra Dyberg-Larsen min opmærksomhed.




Temper hedder han og da jeg læste om meningen med ham, kunne jeg ikke lade være med at tænke, at det var meget nok, hvis sådan en sjov træfigur virkelig kunne ændre folks humør. Tænk hvis det var så let med kære farmor og hendes altid skiftende humør. Så tænkte jeg videre, at de måske har ret mht. ham Temper. For jeg kan huske, at folk med demens livede op, da de så en blød sælrobot.

 

 

Paro koster ca. 83.000kr. Så er Temper trods alt billigere og måske et forsøg værd? Personligt tror jeg nu, at det som ville kunne hjælpe på min farmors humør, er ture ud af huset, med familien... Jeg tror simpelthen, at hun har godt af, at komme ud og blive kørt træt og mæt af oplevelser, så tiden går med noget, frem for at sidde hjemme og få dårlige nerver. Måske skulle man tage hende med ind til byen en dag, så hun kan se de fine gamle butikker, som vi stadig har et par stykker af i Aalborg.






















Måske skulle hun opleve den retro genbrugsbutik, som jeg selv synes er så sjov, eller måske et besøg hos den gamle legetøjsbutik ville være sjov for hende? Hun har brug for at komme ud at se steder, som hun kan snakke med om, ting fra en tid, som hun kan huske endnu, da det jo er hendes korttidshukommelse der er defekt, så mange gamle minder stadig er bevaret langt inde. Gid der fandtes bal for demente, for så skulle farmor helt sikkert have lov, at opleve følelsen af at gå til bal igen. Jeg kunne se, at hun livede op, da hun fortalte mig om, hvordan hun og nogle veninder tog med en bus til bal førhen. Desværre víl farmor ikke ane, at hun havde haft en fantastisk dag, dagen efter, pga. den ikke eksisterende korttidshukommelse, men jeg tror vi andre har godt af, at se hun trods alt har haft en god dag. Det må kunne lade sig gøre, at finde på nogle små udflugter hun kan holde til.

I dag har det regnet hele dagen, dog har det ikke været så slemt, som de havde forudset.


Jeg nåede lige at tage et billede af denne fløjtende gæst på min altan, inden jeg skulle til zumba.



Der er også musvitunger i fuglekassen nu, så hver gang der bliver hentet mad til hus, bliver der lige fløjtet et par signaler til fuglehuset, inden maden fragtes til døren. Duerne kommer også på altanen hele dagen. Det genere ikke mig, dog har de det med, at kaste rundt med fuglefrøene, så jeg må til at feje. Men pyt! Jeg har jo selv inviteret dem, ved at sætte en bakke op med fuglefrø der ude. Mon farmor kunne nyde godt af fugleliv på altanen? Den tanke må jeg lige tænke lidt videre på.