En snedig plan

Sidste gang jeg besøgte genbrugsbutikken i nærheden af der hvor min lillebror og hans kæreste bor, blev mine øjne ved med at kredse om bordet med tag selv kaffe og småkager. Der stod nemlig en fin bøtte med et flot grønt låg. Jeg måtte over og nærstudere den og ganske rigtigt. Der stod Erik Kold i bunden. Jeg måtte simpelthen spørge dem, om de ville sælge mig butikkens egne småkagebøtte. Damen jeg spurgte sagde at de solgte næsten alt i butikken, men at de jo så ikke havde andet at opbevare småkagerne i. Jeg gik straks på jagt i den store butik, men måtte give fortabt. Noget trist måtte jeg tage hjem der fra uden bøtten. Jeg har tænkt på den bøtte lige siden og måtte da også spørge min lillebror, om han havde set den i butikken for nylig. Han sagde at den skam stadig stod på bordet, med småkager i. Derfor måtte jeg ligge en snedig plan. Jeg ville simpelthen medbringe en ny dåse til genbrugsbutikken, så de havde en ny bøtte til deres småkager, hvis de solgte mig deres. Jeg købte først en lille bøtte i en anden genbrugsbutik, men kom i tanke om at den måske var for lille. Derfor bortførte jeg vores kaffebøtte ude på arbejdet i går. Vi bruger slet ikke almindeligt filterkaffe mere der ude, da vi har fået ny kaffemaskine, som laver kaffe via stærkt kaffeekstrakt. Jeg købte også en pakke småkager, så jeg havde noget at forhandle med.


Jeg havde simpelthen lagt en snedig plan. Og da min lillebror godt kunne bruge lidt hjælp i haven i dag, tog jeg der ud med mine forældre i morges.





Butikken er rigtig stor, men jeg fandt faktisk ikke rigtig noget. Det blev til en rød plastikkurv til bestik, 2 Galliano glas til min veninde og en sjov bog med John Travolta.





Jeg elsker jo at danse og har da også et par nyere dansebøger, så jeg synes det var fint at købe en nærmest retro fitness bog af John Travolta.

Da jeg skulle betale blev det tid til at forhandle. Der havde hele tiden siddet en mand og en dame og drukket kaffe ved bordet, hvor småkagerne stod. Jeg tog en dyb indånding, fandt mit bredeste smil frem og fortalte, hvordan jeg sidste gang fik at vide, at de ikke kunne sælge bøtten, fordi de ikke havde andet at putte småkagerne i... Så fandt jeg mine 2 bøtter frem og jeg kunne se at damen jeg snakkede med, synes det var sjovt. Hun fandt også et stor smil frem og da jeg også fandt småkagerne frem, udvalgte hun straks den største af mine bøtter og hældte deres småkager over i. Så udregnede hun en samlet pris for det hele og fik min første firkantede Erik Kold bøtte. Jeg afleverede også 5 kaffebøtter, som de måtte sælge, sammen med den anden bøtte jeg havde med. Jeg synes selv, at jeg var snedig og retfærdig. Nogle af de andre i butikken troede måske, at jeg havde fået bøtten i bytte, men damen kunne jo fortælle dem, at jeg jo havde betalt for den og oven i havde foræret dem småkager. Jo, med års erfaring kan den skam godt lade sig gøre at lave en god og fair handel. Man skal bare gribe situationen rigtigt an.


Da jeg havde betalt, kørte jeg med min lillebror. Han havde lige et projekt med nogle murbrokker jeg skulle hjælpe ham med.


5 gange nåede vi frem og tilbage, før vi stoppede for i dag. Jeg frygter lidt, at mine arme er for ømme til zumba i morgen tidlig. Men så må jeg bare lade dem hænge slapt. Det er bare lidt svært, da vi som regel træner arme om søndagen.

Vi sluttede af med at købe i Ikea. Der havde de fået nogle yndige glas med fine flamingoer.


Siden jeg fik min lejlighed med altan for 7 år siden, har jeg samlet på flamingoer til min altan, så jeg købte 4 glas, som jeg skal nyde mine kølige drinks, smoothies eller juice fra i løbet af sommeren. Vi snuppede en soft ice på vej ud.
Nu er der dømt sofa resten af aftenen.


Jeg har tændt lys i vindueskarmen, så jeg overholder traditionen, om at tænde lys for ofrene fra 2. Verdenskrig, på befrielsesdagen 4. maj (1945).