torsdag den 9. maj 2013

Tidlig weekend med fødselsdag og jordbærkage

Hvor var det skønt, at man allerede i går, på en onsdag, kunne gå rundt og sige god weekend til folk. Det føltes da også en lille smule som fredag i går, så jeg bestemte mig for at gå en lille shopping runde inde i byen.

Jeg var i 3 genbrugsbutikker, men fandt ikke noget særligt. Dog købte jeg et par dvd'er. Jeg er jo noget af en "jule freak," så jeg samler på dvd'er med tv julekalendere. I går fandt jeg "Juletestamentet" fra Tv2, som er så gammel, at jeg knap kan huske den. Men det var vist noget af en kult-julekalender, så vidt jeg husker. Den er helt fra 1995.


Jeg købte også den første julekalender med Pyrus, "Pyrus på pletten," som er fra 2000. Når man nu er en samler, er det dejligt, at man kan finde dem brugte til 10kr. i en genbrugsbutik. Jeg købte også "The Prince & Me - Rejsen til Asien." Jeg ved slet ikke hvor mange film, der er lavet i den serie, men købte den første "The Prince & Me," da den var baseret på hvordan Kronprins Frederik og Mary fandt hinanden. Dog er der vist digtet meget kreativt på manuskriptet. Men sjovt er det da.

Jeg gik lige en tur forbi "Tinsoldaten," i Niels Ebbesensgade 6, som dog var lukket. Men jeg synes lige jeg vil vise jer de skønt dekorerede vinduer butikken har.








Jeg var da også henne og trykke næsen flad igen, for at beundre de søde retro møbler i vinduet.


Den søde dukke i baggrunden er jeg alstå også lidt lun på. Han er da for sød!


Efter min shopping-runde, nåede jeg lige hjem at skifte tøj, inden jeg blev hentet for at tage til fødselsdag hos mine forældre.
Jeg nåede lige forbi de skønne lyserøde træ, som allerede havde smidt rn del blomsterblade pga. regnen.





Det var min lillebrors kæreste, som holdt fødselsdag ude hos mine forældre, da det var nemmest for alle at holde den der. Min mormor og farmor var der også. Vi fik pizza med salat og en fin jordbærkage med verdens bedste vaniljeis.


Aldis vaniljeis er simpelthen så god, at vi i min familie, altid har kaldt den for den bedste. Vi fik set alle mine forældres billeder fra deres nylige tur til Berlin. Bagefter stod den par aftenkaffe og endnu en jordbærkage, inden vi afsluttede dagen, med at ønske min bror og hans kæreste en god tur. De skulle nemlig med et fly tidligt næste morgen (i dag).

Jeg fik en af mormors gamle dåser, som hun havde hørtmig snakke om, da jeg var hjemme hos hende sidst.


Hun havde også fundet lidt mere bakelitbestik til mig. I mellemtiden havde jeg også fundet lidt bestik, som passede til et andet sæt bestik hun havde der hjemme og så kunne hun jo passende få det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar