I dag ringede min farmor til mig. Når farmor har det skidt, er fortvivlet, sur eller ked af det, ringer hun til mig. Min farmor har Alzheimers og hun bruger ofte unødige kræfter på at kæmpe kampe, som kun finder sted et sted i hendes underbevidsthed eller hallucination. I dag ringede hun og var tydeligt berørt og ked af det. Hun var sikker på, at hun var kommet til at gøre min far så ked af det, at han var gået grædende ud af hendes hjem. Min logiske tankegang sagde mig med det samme, at det jo ikke kunne være rigtigt, men da farmor virkelig græd i telefonen, fordi hun var så ulykkelig over, at hun jo havde gjort min far ulykkelig, ja, så er der kun en ting at gøre.... Berolige hende med, at det nok skal blive godt igen. Al snak om, at det ikke kunne passe han havde været der, eller at det var noget sludder, ja, det er ikke noget man kan forklare en grædende farmor i telefonen. Når farmor ringer, lader jeg hende snakke. Jeg kan godt finde på, at prøve at skifte emne, så hun måske glemmer at hun var ulykkelig eller fortvivlet da hun ringede. Men i dag kunne jeg mærke, at der var noget andet galt. Da jeg lyttede mellem linjerne, kunne jeg fornemme, at der er en person hun savner. En hun på samme tid ikke bryder sig om. Men langt, langt inde i farmors fortvivlede sind, tror jeg at hun savner denne person. Nå, den eneste trøst man som pårørende til en dement kan have er, at det hele forhåbentligt er glemt i morgen. Men hvor er det sørgeligt at se/ høre sin farmor kæmpe så mange kampe i hverdagen, fordi hjernen ikke kan se forskel på virkelighed, drømme, fortid og tanker. Det må virkelig være frygtelig. Det er også svært for mig, at forestille, hvad der foregår i farmors verden. Da jeg så hende i fredags, viste hun mig glad og smilende, hvordan man dansede vals og i dag var hun dybt ulykkelig. Jeg prøver altid at tænke kreativt, når farmor fortæller nogle historier, som virker, som noget hun har drømt. Jeg har ikke kendt så meget til min farmors fortid, men forestiller mig, at de ting hun tror er sket i dag, måske hænger sammen med en hændelse fra før jeg var født, måske endda i hendes egen barndom. Jeg var nemlig til et foredrag om demens en gang, hvor der blev vist et billede af en hjerne fra en dement. Hjernen havde store tommer huller. Da jeg ved, at underbevidstheden sætter i gang, når man sover, forestiller jeg mig, at farmors underbevidsthed forsøger at lappe farmors puslespil/ hjerne. Men da der er så mange huller i en hjerne hos en dement, bliver brikkerne sat forkert sammen og derfor kommer fortiden pludselig frem og forekommer som nutid. Nej, jeg er hverken hjerneforsker, psykolog eller videnskabsmand. Jeg gætter bare og forsøger vel bare at sætte nogle ord på det, som jeg forestiller mig, at det hænger sammen. Jeg ved at farmor den sidste uges tid, har haft et gammelt fotoalbum liggende fremme, som havde tilhørt hendes mor, min oldemor. Jeg forestiller mig, at billederne fra fortiden har fået hende til at tænke eller drømme om noget fra dengang.
Jeg læste dette og tænkte, at andre måske kunne drage nytte af det... Det er tips til hvordan man snakker med en dement, hvad enten det er i telefonen eller når man er sammen med dem. Jeg tænker aldrig over, hvordan jeg skal være over for farmor i telefonen, men prøver bare at være lyttende og forstående. Måske er det derfor jeg altid er den første hun ringer til. Måske har jeg en beroligende effekt på hende, på trods af, at jeg ofte føler hun ikke fik løst det problem hun havde, da hun ringede... Men så fik hun da snakket med nogen og det er måske bare det, der skal til at berolige hende engang i mellem?!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar