torsdag den 9. januar 2014

Spontan bustur til genbrugsbutikken

OSå sad jeg der i bussen, som kørte til Svenstrup. Jeg skulle jo egentlig bare hjem, men fik lyst til at fortsætte til Svenstrup, så jeg kunne komme i Danmission Genbrug, for at kigge. Så det gjorde jeg.

Først virkede det ikke som om jeg ville finde noget, men da jeg havde gået rundt i et stykke tid, fandt jeg alligevel en lille skat. En Egersund tallerken med gult mønster, magen til de røde tallerkener jeg købte sidste år. Har set på internettet, at de også findes med grønt mønster.


 
De havde flyttet deres bestik, men da jeg fandt det, fandte jeg noget sjovt. Først fandt jeg 6 sorte skeer magen til dem jeg har. Det er ikke så tit man støder på det bakelit bestik mere, så jeg købte dem, velvidende, at jeg vist ikke har plads til flere i skuffen. I en anden skuffe fandt jeg så noget sjovt. Den samme type bestik, i gul og grøn. Det er sikkert plastic, men det er stadig farverigt og retro, så jeg købte det hele med hjem.



 
Når jeg får kigget i bestikskuffen, kan det godt være, at jeg sætter noget af det til salg.
 
Der var rigtig mange fine teaktræsmøbler der ude i dag. Jeg blev forelsket i det hele, men måtte lade det stå. ØV! Øv at jeg ikke har plads til flere møbler og øv, at jeg ikke kan undværre min palisander reol, for se lige, nogle lækre ting, jeg ellers kunne have købt! I sær det lille skrivebord synes jeg var ret sødt!


 

 
Jeg går jo og drømmer om et nyt kamera og jeg har sporet mig ind på et, som jeg gerne vil købe. Det er en smule stort og klodset, så jeg får brug for en stor kamerataske. Derfor vovede jeg at købe denne kamerataske. Hvornår jeg får købt kameraet, må tiden vise.. Men inden for de næste 2 måneder, skal det nok komme til at ske.


Jeg ved godt, at jeg skrev den anden dag, at jeg ikke kigger efter tøj, fordi jeg ikke har behov for mere... Men jeg kunne ikke lade være med at kigge på udbuddet af retrokjoler der ude. Jeg fandt også lidt kjoler og en trøje.. Jeg går ikke med kjole ret tid, men de seneste par år, har jeg faktisk syntes, at det har været sjovt at tage en retrokjole på, til familiefester. Der hænger en bryllupsinvitation på min opslagstavle, så jeg kunne jo lige så godt se, hvad de havde. Jeg har fundet nogle gode kjoler i genbrugsbutikken i Svenstrup, men denne gang var jeg vist lidt for optimistisk. En kjole var for lille, en anden en smule stor.. Men mon ikke jeg kan finde ud af at bruge dem en dag alligevel? Den der er for lille, sidder rigtig fint fra navlen og ned, men 3 af knapperne vil ikke rigtig nå knaphullerne på modsatte side, så det enden nok med at blive en ommer, med mindre jeg laver det til en nederdel uden top. Det var ellers sådan en fin 80'er sommerkjole, synes jeg. Jeg købte også et blåt bælte, fordi jeg har det med at slide mine bælter op.

(Desværre mangler det brede bælte, som må have hørt der til)
 
 




 
Min moster har her til aften været på tv med sin make-over i "Trinny og Susannah indtager Danmark." Jeg har samme shopping-gen, som min moster. Det må helt sikkert stamme fra min mormor, som også elsker at kigge på og købe tøj. Rådet min moster fik af Trinny i tvprogrammet var at sortere alt sit tøj. En bunke med tøj, som var ok, men som man ikke fik brugt så tit. En bunke med det tøj, som var enten for stort eller for småt, en bunke med det tøj, som nok er lidt for ensformigt og kedeligt. Tag bunken med det tøj, som er for stort eller småt og smid det ud! Den kedelige bunke halverer du og den bunke med det tøj, som er ok, men ikke bruges så tit, skal man tænke lidt over, hvordan man kan bruge det mere, ved at mixe det med andet tøj. Jeg burde gøre det samme, men som jeg skrev den anden dag, er det bare så godt at vide, at alt det tøj jeg har købt i gennem årene, stadig er i skabet óg altså ikke er endt som penge ud af vinduet. Det ligger bare der, inderst i skabet og venter på, at jeg igen komme i tanke om det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar