torsdag den 2. januar 2014

Arbejde, genbrug, fitness... Hverdag!

Åh ja, så blev det hverdag igen... Op kl. 5 og så ellers minde sig selv om, hvordan morgenens rutiner klares bedst muligt, så man er klar til at smutte ud af døren til tiden! Jeg nåede det meste. Det eneste jeg glemte var mine høretelefoner, men dem kunne jeg sagtens undværre i dag. Nu er de til gengæld pakket i tasken, så jeg ikke mangler dem i morgen!

Efter job rundede jeg lige genbrugsbutikken på Kennedy Plads. Sikke en forandring. De har flyttet deres kassebord hen for an det ene vindue, så der i stedet blev lidt mere plads, til at komme omkring tøjstativerne. Dem kigger jeg nu sjældent på. Det var lidt underligt at stå i butikken igen, på en dag, hvor alle nisser og anden julepynt var gemt væk i baglokalet igen. Hvad var det nu jeg kiggede efter før - den gang det ikke var nisser jeg kiggede efter? Nå jo, dåser, tallerkener, bøger, nips og møbler. Jeg gik på opdagelse, men fandt intet specielt. På en hylde ved møblerne, lå der godt nok et af de rigtig gode, tykke vattæpper... Men det var brunt. Havde det været grønt, havde jeg sikkert købt det. Det minder rigtig meget om det grønne yndlings vattæppe, jeg sidder med i sofaen hver aften.


Jeg glæder mig allerede til jeg skal ligge på min sofa igen, om et par timer. Men først skal årets første aktive dag, overståes med først en times Zumba og der efter en times Afro Power Dance. Det bliver så godt at komme i gang igen. Det føles som rigtig længe siden, jeg var til afro power dance. Jeg ef spændt på hvor mange mennesker, der har vovet sig i fitnesscenteret på årets anden dag!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar