torsdag den 30. januar 2014

Held i uheld.... eller også var det omvendt


I tirsdags var jeg i biografen og se "Mandelas lange vej til frihed." Det var en rigtig god film, som skildrede Nelson Mandela, som han beskrev sig selv, i sin biografi. Filmen fik mig til at tænke tilbage på dengang, hvor jeg læste bøger. Jo, selv om jeg ikke orker læse bøger mere, så læste jeg faktisk en del bøger, inden min gymnasietid. Jeg læste om Malcolm X, Apartheid osv. Jeg husker i sær en bog jeg læste, om en mand der sad i fængsel i et sydafrikansk fængsel, under nogle kummerlige forhold. Desværre kan jeg ikke huske titlen i dag. Jeg har altid haft vrede over for folk, som behandlede andre folk dårligt, hvad enten det var slaver, afro amerikanere eller sydafrikanere. Filmen varede 2 timer og 20 minutter og den kunne sagtens have været endnu længere. Man havde skåret lidt ned på historier fra da Nelson Mandela sad i fængsel, i stedet viste man, hvordan Winnie Mandela kæmpede videre, mens Mandela sad i fængsel. Noget som jeg ikke havde hørt så meget om før, så det var meget spændende.

I går fandt jeg en gammel bog i genbrugsbutikken. "Livingstones samtlige rejser til Afrika." Jeg indrømmer, at jeg ikke kender ret meget til Dr. Livingstone, men jeg kan huske, at man engang gik rundt og sagde "Dr. Livingstone, I presume?!" Forsiden var fin og da jeg i forvejen har en lille samling af afrikanske smykker og figurer, derfor passer bogen vist lidt ind i min samling.
 
 
Jeg havde kigget lidt i bogen, inden jeg købte den. Inden i fandt jeg noget, som var med til at jeg bestemte mig for at købe den. Der lå nemlig den fineste pressede 4 kløver. Bogen er fra 1909, så firkløveren kunne faktisk være 100 år gammel! Desværre var den også så skrøbelig, at jeg kom til at rykke den over, da jeg kom hjem. øv. Nu overvejer jeg, om jeg skal forsøge at laminere den alligevel, så den kan bruges som bogmærke? Mon heldet nåede at tilsmile finderen af firkløveren? Mon man kan genbruge en firkløver, så heldet også tilsmiler mig, på trods af, at jeg kom til at rykke den i stykker?
 

Dr. Livingstone var en skotsk missionær og opdagelsesrejsende, som rejste til i Afrika i 1841. Vi har skam også haft danske missonære, som rejste til Afrika, for at udbrede Kristendommen. Sidste år fejrede man 100 året, for Mission Afrikas første udsendte missionær (fra Aalborg), Niels Høgh Brønnum.
 
 

Niels Høgh Brønnum rejste til Nigeria i 1913. Hans dagbog er blevet lagt ud på facebook og det har været sjovt at læse hans beretnninger. Jeg forestiller mig, at Dr. Livingstone og Niels Høgh Brønnum, må have oplevet meget af det samme. I kan finde Niels Høgh Brønnum på facebook. Der bliver stadig lagt dagbogsnotater og breve ud. Med 100 års forsinkelse. Det er rigtig sjovt. I kan læse om ham her og finde hans facebookside her https://www.facebook.com/nielsbronnum?fref=ts .
 
Hvor ville det have været spændende at se en film om både Dr. Livingstone og Niels Brønnum, når nu man er sådan en, der ikke føler trang til at læse i en bog. Nå, jeg kan jo passende starte på youtube.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar