lørdag den 18. januar 2014

Gamle brødskærere med mange funktioner

I slutningen af december bad min moster mig kigge efter en gammeldags brødskærer i genbrugsbutikkerne, da min onkel havde efterspurgt en sådan, så han kunne skære brunkagedejen ud i ekstra tynde skiver. Jeg har af og til stødt på raadvad brødskærere i genbrugsbutikkerne til omkring 100kr., men heldet ville, at jeg et par dage efter at have snakket med min moster, faldt over en fin orange brødskærer i utrolig flot stand, på en genbrugsside på facebook. Jeg kontaktede sælgeren og var således ude at hente den i forgårs. Jeg er lidt misundelig over, hvor fin en stand brødskæreren er i, da mine egne to er af noget ældre dato.

 
De to brødskærere, som jeg selv ejer, købte jeg for et par år siden, hos en privat genbrugsbutik/ antikvar, som solgte hele butikken med 75% rabat. Det var vist mest derfor, at jeg endte med en lyserød brødskærer, for det er normalt ikke en farve, jeg er særlig begejstret for.
 
  
 
Hvorfor jeg købte brødskærerene? I min familie er der ofte blevet talt om nogle billeder fra dengang jeg var lille, hvor jeg sad på gulvet og legede med (undersøgte er nok nærmere det rette ord) mine forældres store brødskærer.


 
 
Jeg har brugt mine brødskærere til lidt af hvert. I lang tid havde jeg den røde til at stå på mit skrivebord, hvor jeg brugte den til at holde styr på diverse papire. Da jeg købte en symaskine, var den mest oplagte plads at stille den på, det hjørne af mit skivebord, hvor min brødskærer stod. Derfor flyttede den fra skrivebordet og hen i et andet hjørne i stuen. Den lyserøde har jeg til at stå på gulvet, hvor den for tiden blot bruges som opbevaring af håndvægte. Hvorfor ved jeg egentlig ikke, men jeg tror ikke jeg ville kunne finde på noget andet at bruge den til. Og jo, det sker af og til, at mine gæster banker foden ind i den, med store smerter til følge. Derfor kan det ikke anbefales at man har den stående på gulvet som mig.
 
Her kan i måske bedre se, hvordan en brødskærer kan anvendes til meget mere, end at skære brød.

(Opbevaring af diverse)

(Til kontorartikler)

(Til kogebøger eller boghylde)
 
For at finde ud af, hvor gamle mine brødskærere var, lavede jeg lidt research. Jeg kunne ikke helt finde ud af det, men så vidt jeg læste mig til, startede Raadvad produktionen af brødskærere efter 1. verdenskrig. I kan læse mere om Raadvad på Raadvads egen hjemmeside.Raadvad er et dansk firma, som har produceret adskillige anvendelige produkter siden 1758. Dengang var det den danske konges (Kong Frederik V) kammertjener, som startede fabrikken op. Måske er det derfor, at der på mine to gamle brødskærer, er placeret en kongekrone, ved logoet? Jeg har ikke kunne opdrive en forklaring på logerne gennem tiderne, omend jeg har forsøgt. På den røde brødskærer, er kongekronen endda forgyldt.
 

Den orange og lidt nyere brødskærer har ingen kongekrone, man har i stedet et stempel på brødholderen.
 

Har man små børn, vil jeg foreslå, at man sætter en strips om skæreklingen, så de ikke kommer til at skære sig på den (se det øverste billede). Dette bevirker, at håndtaget ikke kan løftes. Vil man anvende brødskæreren, kan man selvfølgelig bare sørge for, at den ikke står i børnehøjde.

4 kommentarer:

  1. vil gerne vide om hvilken maskine der ældst, den fra Rådvad eller den fra voss.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ved desværre ikke hvilken af de to, som er ældst. Men af udseende, ser Voss jo noget ældre ud, hvis du spørger mig, men det kan sagtens skylde, at Raadwad er den mest kendte af udseende, så den virker lidt smartere i udtrykket. Venlig hilsen Karoline

      Slet
  2. Hvordan rengører man den egentlig hvis man rent faktisk jævnligt bruger den til rugbrød? Jeg har lige skaffet mig en fordi datteren har svært ved at sætte rugbrød ;). Det er jo lidt besværligt hvis man skal have hele apparatet under vandhanen hver gang man har brugt den ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ville nok tage lidt sæbevand og skrubbe den med en opvaskebørste og tørre den af med et viskestykke bagefter.... Men pas selvfølgelig på fingren.

      Slet