Aflyst zumba blev til genbrugstur og rod i bestikskuffen!

I går fik jeg en sms, hvor i der stod, at zumba desværre blev aflyst, da instruktøren var syg. Det er sjældent, at jeg får en dag  uden planer eller aftaler forærende, så i går benyttede jeg "fritiden" på en indkøbstur til METRO og et besøg hos mine forældre. Der var altså noget nostalgisk over den lille sektion med masker, fastelavnsris og paptønder. Det var som om, at det var den samme type plasticmasker vi brugte, da jeg var barn. Åh! Jeg var lige ved at lade mig lokke til at købe en maske til 7kr., men i stedet købte jeg en lille kat til 1,25kr.

 

I dag modtog jeg endnu en sms fra fitnesscenteret, hvor i der stod, at zumba også var aflyst i dag. Jeg skulle godt nok have været til Afro Power Dance bag efter, men jeg vurderede at jeg vist havde fortjent endnu en "fridag." Når jeg får sådan nogle dage forærende, gælder det om at udnytte tiden bedst muligt. I dag var jeg ikke længe om at regne ud, at jeg faktisk ville kunne nå i de to genbrugsbutikker i Nørresundby, som jeg ellers sjældent kan nå over til, inden lukketid. Så resolut satte jeg mig i bussen, da jeg fik fri fra arbejde, fandt en busplan frem via rejseplanen, så jeg var forberedt på, hvordan jeg skulle komme videre fra busterminalen. Rejseplanen foreslog en Xbus, så jeg hoppede på sådan én, for første gang i ca. 5 år. For en sikkerhedsskyld, spurgte jeg chaufføren, om han stoppede ved Nr. Uttrup torv, hvorefter han svarede "Ja, hvis du trykker på knappen, så gør jeg." Da jeg kom ind i bussen, så jeg til min frygt, at det var en top moderne bus, uden den velkendte midter-dør. I stedet var den en turistbus, som godt nok havde en dør på midten, så jeg tænkte, at det nok var den dør, man skulle benytte når man skulle ud. Men hvad var det nu chaufføren sagde med at trykke på knappen? Åh! Hvor var det lige, at de havde placeret stopknappen i sådan en fancy bus? I loftet sad der nogle knapper og på en af dem, stod der S.

 

Jeg blev enig med migselv om, at det nok ville være den mest oplagte knap at trykke på, når jeg skulle af. Ved sædet fandt jeg både stikkontakt og sikkerhedssele. Jeg var virkeligt imponeret. Sikke en service! Jeg nåede aldrig at afprøve "S" knappen, da en anden havde trykket stop, før mig.

 

Jeg fandt ikke så meget hos Kirkens Korshær, men jeg kan godt lide at bruge lang tid på at sikre mig, at jeg får set det hele. Bedst som jeg stod og kiggede på bestik, kom jeg i tanke om, at jeg i går havde fortalt min mor, at jeg gerne ville have sådan en gammel bestikbakke, i rød plastic. Jeg løftede blikket fra bestikket og så i stedet efter, hvad bestikket var placeret i. Hold op, hvor var det heldigt, at jeg kom i tanke om det. For der var faktisk en rød bestikbakke, præcis som den jeg gerne ville have. Bestikbakken var jo ikke til salg, men jeg tænkte, at jeg måske kunne bruge min charme, til at få dem til at sælge den. Minsandten om ikke det virkede. Der var bare et problem. Prisen. Jeg sagde til dem, at jeg var villig til at betale det beløb, som stod ved hver rum i bakken, som jo havde indeholdt bestik til 2 kr. 5 rum til 2 kr. stykket og sådan fik jeg lov til at købe den for 10kr. Jeg faldt også for en gammel urtepotteskjuler med fine lyserøde roser, A&B salt og peberbøsser designet af Lone Sachs. Jeg har vist nogle stykker i forvejen, så de ryger nok til salg. Jeg købte også en lysestage. Hvad det er for en lysestage ved jeg ikke, men den blev lidt hyggeligere, da jeg satte en lyskrans på, som jeg købte for 1 kr. hos Danmission i går. Der købte jeg også en bog med vintage og kitch køkkenreklamer. Stjernen hun bærer om halsen, får mig til at tænke på svenske luciabrude, men jeg ved det ikke?

 

Da jeg havde betalt, gik turen mod Blå Kors. På grund af de enorme snemængder og de isbelagte fortove, valgte jeg at tage bussen et stoppested. Jeg gjorde det rigtige. Det er ikke for sjov skyld, at vi siger, vi har fået meget sne i nordjylland!

 

Jeg gik rundt i butikken meget længe, men jeg fandt ikke alverden. Et salatbestik med tilhørende salt og pebersæt, var det eneste jeg købte. Jeg kan ikke rigtig bedømme om det er replica. Mønsteret på salatbestikket ligner godt nok, det samme mønster, som ofter er på de fine små pålægsgafler "little forks," men salt og peberbøsserne virker lidt for lette til at være af den gode kvalitet fra 60'erne. Pyt. Det var et fint sæt.

 

Jeg kunne sagtens være blevet fristet til at købe nogle fine tallerkener og gryder med samme mønster. Men godt nok er mit gamle køkkenbord blåt, men det er jo den røde skala, jeg prøver at holde mig til i mit køkken.

 

Hjemme i bestikskuffen hersker der kaos. Derfor er det på tide, at jeg få rydet godt og grundigt op i den.

 

 

Min bestiksamling er vokset med tiden. Sådan så det ud, da jeg for noget tid siden, fik min mormors bestik med bakelit.

 

Fra kun at have 3 teskeer, 6 skeer, 4 knive og ca. 12 gafler, har jeg siden april 2013, fået samlet så meget, at jeg nu har 6 teskeer, 22 skeer, 20 gafler og 18 knive. Da jeg nu har så meget, tror jeg, at jeg vil se, om jeg kan samle, så jeg har 20 af hver. Det bliver nok svært at finde så mange teskeer, da genbrugsbutikkerne sjældent får teskeer ind, men kan jeg finde 10 teskeer er det også fint.

 

Jeg fik afprøvet den nye, svenske bestikbakke fra Hammar Plast. Desværre kan der ikke være så meget bestik i hvert rum. Max 10 ting. Men hvor ser det dog flot ud! Det er som om, at det fine gamle bestik, var lavet til de fine bestikbakker. Min skuffe er stor nok til at der vil kunne ligge to bestikbakker der i. Dog på den modsatte led, af hvad vi er vant til. Så nu er jagten sat ind på endnu en bestikbakke. Helst i rød, lige som den anden. Finder jeg sådan en, er min plan, at benytte to rum til henholdsvis knive, gafler og skeer. Så burde det kunne være der. Hvor jeg skal gøre af alt det andet fra skuffen? Ja, det skal vist i gennem en grovsortering og måske havde i en anden skuffe. Jeg kan godt indrømme, at det faktisk er sjældent, at jeg bruger noget af det.