fredag den 10. januar 2014

Jeg finder ting, tingeling

Så blev det fredag og dermed også tid til salsa igen. Jeg kom lidt for sent ud af døren. Da jeg rundede det første hjørne, måtte jeg stoppe op. For der, på et elskab, stod der en stor rød retrogryde, med samme mønster som den jeg fine kasserolle, jeg fik i julegave. Selv om tiden var knap, hev jeg gryden under armen og proppede den ned i min sportstaske og rendte mod bussen. Ja, ja, de første to busser kørte fra mig, men alligevel nåede jeg med en bus.
 
 
Først da jeg kom hjem fra salsa, kunne jeg hive gryden op af tasken og se, hvor skøn den var. Og da jeg satte den ved siden af kasserollen, kunne jeg ikke lade være med at tænke på, om de to gryder måske har stået i samme køkken tidligere. Det er ikke utænkeligt, da genbrugsbutikken, hvor kasserollen blev købt, jo kun ligger 500 m. væk. Nu skal den bare skrubbes og gøres fin. Før jeg fik gryderne, så jeg en kaffekande med samme mønster og på nettet har jeg set en anden sjov gryde, med et håndtag, som var det en kande.. Den stod nævnt som Finel Arabia, men jeg har ingen anelse om det virkelig kan passe?



Først da jeg kom hjem, havde jeg tid til at tage et billede af, hvor gryden stod. Lige der, midt på elskabet, som om den stod og kaldte på mig!


Jamen altså. Jeg fristes virkeligt til at tro, at mine naboer læser med på bloggen her. Hvorfor skulle nogen sætte så fin en gryde der, hvis ikke det var fordi de vidste, at der boede en retro elskende person, lige der... Jeg har før fundet skamler i teaktræ, en smuk symaskine i fin kuffert, en magasinholder i teak og alverdens andre skønne fund. Sat ud, som affald, lige der, hvor jeg bor. Nogen gange synger jeg tingfinder sangen for mig selv...
 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar