søndag den 5. oktober 2014

Loppemarked og torvedag

I går var der Lyserød Lørdag og de sidste 4 år, har jeg deltaget til et Zumbaevent til fordel for "Støt brysterne" denne dag. I går startede arrangementet kl. 12:30, så der var lige tid til at besøge et loppemarked i centrum først. Aalborghus Y's Menette club holdt loppemarked i KFUKs lokaler i Danmarksgade. Jeg har været til rigtig mange loppemarkeder der og skelner ikke rigtig i mellem, hvem der afholder dem, men det er som regel en organisation, som støttet et godt formål. Denne gang, var det en forening (klub), som bla. Støtter et børnehjem i Nordkorea, samt et HIV-Aids projekt i Indien.





Denne gang var det kun mig og min mor, som var afsted, så vi var taget med bus der ind. Desuden skulle jeg direkte til zumba event bagefter, så det satte nogle begrænsninger for, hvad vi købte, Førhen har jeg ellers købt mine første palsiander reoler på et loppemarked der inde. Denne gang fandt  jeg en del småting. Små, men gode ting.

Først fandt jeg disse fine stager. Jeg har ledt efter dem i genbrugsbutikkerne i de sidste par uger. Fandt da også en, men købte den ikke, da den kostede 50kr. Så fortrød jeg, men er ikke stødt på den siden. I går kunne jeg så købe to for 55kr. De er svenske og hedder Kosta Boda " Sunflower."




Jeg gik længe rundt, uden at finde mere. Men så opdagede jeg tilfældigvis en papkasse, hvor der stak et hoved fra en Tupperware hund op af. Jeg har selv en ko og en hund til salg, men så at der i kassen også var en fin elefant og noget af en giraf... Desuden manglede der haler og andre dele, så nu vil jeg se, om jeg kan finde hoved og hale i det, så jeg kan få samlet dyrene, bedst muligt og så må jeg ellers på jagt efter stumper. I bunden af kassen var der også nogle gamle træklodser.



Jeg købte også et salt og pebersæt, som nok ryger i "til salg" kasserne, sammen med den fine bøjle. Jeg har nemlig for nylig købt en fin bøjle mange til, bare i en anden farve og jeg synes ordene der på, er så fine. Jeg drukner i bøjler, så jeg har ikke selv plads, så derfor kommer de til salg.



Jeg købte også en rød fyrfadsstager fordi jeg godt kunne lide den runde facon. Desuden syntes jeg, at den mindede om en anden rød stage jeg have der hjemme. Men efter at have set de to ved siden af hinanden, er det tydeligt, at jeg tog helt fejl. Heldigvis kostede den kun et par kroner og så skal den nok sprede hygge alligevel. Stagen jeg havde i forvejen er forresten også svensk og hedder Pärlan.



Det sidste jeg købte var en gyl ryamåtte. Jeg rullede den ikke engang ud,før jeg købte den, så det var spændende at se, hvordan det så ud da jeg kom hjem. Jeg gav 10kr for den og tror den skal bruges, under min lænestole og skammel, men jeg er ikke helt sikker endnu.


Da vi havde handlet færdig, gik vi ned to torvet, da det jo var torvedag. Jeg ville have haft købt grønkål, men der var ikke noget. Desuden ville jeg heller ikke tage det med til zumba, så det var nok godt nok. I stedet købte jeg palmekål, som jeg aldrig har smagt før. Det er nu meningen, at jeg vil bruge det i juice. 



(Det er første gang jeg har set "lopper" på grønttorvet)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar