søndag den 12. oktober 2014

Årets sidste bagagerumsmarked i Skalborg

Så oprandt dagen, hvor årets aller sidste bagagerumsmarked på Dyrskuepladsen, fandt sted. Vejret var typisk efterår. Gråt, blæsende og køligt, men heldigvis holdt det tørt. Der var som sædvanligt mange mennesker. Der var knap så mange sælgere, men et ret godt marked alligevel.



Selvfølgelig fandt eg også lidt den her gang. Lidt julepynt blev det også til...

En retronisse til samlingen og fint dateret til 1969.



En fin fluesvamp, perfekt til en juledekoration. Jeg havde en i forvejen, som jeg bruger til opbevaring af plasticbestik i køkkenet.


En fin lille bordløber måtte også med hjem.


En bakke med Vibeke Alfelts cirkusheste fra 1977, som jeg har kigget på mange gange. Endelig fandt jeg den til en god pris.


Sorte dispensere fra først i 80'erne. En til peanuts og en til saltstænger.


Endnu en Kostaboda Sunflower kom med hjem. Nemlig den lille.


 Gad vide om ikke der skulle være en fjerde størrelse i serien også? De er altså så fine med lys i.

Det var så det. Årets sidste køb på årets sidste bagagerumsmarked på Dyrskuepladsen. Det er lidt sørgmodigt at tænke på, men mon ikke April kommer før vi ved det? I mellemtiden er der stadig et par loppemarkeder på programmet, inden loppesæsonnen for alvor takker af for i år. Allerede næste weekend er der et par loppemarkeder i Aalborg og omegn.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar