søndag den 24. november 2013

Kristtjørn, englespil og Trip Trap nisser

Inden jeg tog til zumba i morges, samlede englespillet, som jeg købte i går. Jeg var så spændt på at se og høre det i aktion, så jeg tændte straks lysene, da jeg kom hjem. Sikke yndigt det fine juletræ er, som det står der og funkler. Når jeg finder ud af, hvordan jeg kan poste en video her i bloggen, fra min telefon, skal jeg nok sætte den her på siden. Nogen gange ville jeg ønske at blogger app'en havde flere funktioner.

 
Da der i dag kun er 1 måned til juleaften, besluttede jeg mig for, at sætte mormors Kristtjørn op ude på reposen. Det ærger mig en smule, at jeg ikke har fået den idé før i år, for det ser virkelig hyggeligt ud, nede fra gården. Jeg bandt det først op med ståltråd og bagefter det rødt silkebånd. Jeg overvejer, om jeg skal gå all in og bruge en batteridreven lyskæde med røde pære, til at symbolisere de røde bær. Åh, det er svær at være pyntesyg. Når først man får en god idé, kan man næsten ikke stoppe igen.
  
  
Jeg har også pakket alle mine Trip Trap nisser ud og sat dem på plads i vindueskarmen. Jeg har ikke set, hvordan det ser ud nede fra gården endnu, men nu står de der i hvert fald. Her under har jeg linet dem op foran gardinet, men nu står de bag ved gardinet og kigger ud af vinduet.

  
Jeg håber at jeg får styr på det sidste julepynt i løbet af næste uge, selv om jeg har rigtig meget på programmet. Rigtig mange gode og julede ting. I morgen står den dog kun på zumba.
 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar