Jeg gik fra Boulevarden hen til Aalborg Teater via Vingaardsgade. Hold da lige op, hvor mine øjne funklede, da jeg gik forbi frisør salonen "My & Holger." Det var jo som at se en julestue fra en film! Der var hyggekrog med retro møbler, som jeg antager altid har været der. Det som virkeligt fangede mit øje, var deres smukke juletræ. Jeg havde ikke tid til at stoppe op, så jeg måtte vente med at kigge nærmere på det, til efter forestillingen.
Efter stykket fik jeg taget et billede af "My & Holgers" julestue og da jeg stod der og kiggede ind af vinduerne, fik jeg øje på deres prisskilt. 275kr. for en klipning. Jeg vil ikke sige at det er billigt, da jeg ikke er typen der går synderligt op i at vedligeholde mit hår. Dog ved jeg, at der i Aalborg vist kun findes 2 andre steder med en pris på under 300kr., så det er en helt ok pris! Jeg fik helt lyst til at gå ind og blive klippet en gang i december, bare for at prøve at sidde midt i den hyggelige julestue. Er mit hår ikke også blevet en smule fladt på det sidste? Langt, ja... Men også utrolig fladt og kedeligt. Skulle man ikke blive klippet inden turen til Paris? Men mon ikke salonen var så populær, at det ville være ganske umulig at få en tid? Jeg kiggede på deres hjemmeside og blev mere og mere fascineret. Deres koncept er simpelthen tilpasset almindelige folk som mig, der ikke (gider) bruge oceaner af penge på deres hår, men som til gengæld elsker den hyggelige atmostfære, så man får lyst til at komme igen (og ikke blive væk i et år, som jeg har for vane!). Jeg kom pludselig i tanke om, at jeg jo skulle til min mors runde fødselsdag på lørdag og ja, jeg havde da overvejet at gøre lidt ud af tøjet... Så måske skulle jeg også gøre lidt ud af håret? Jeg kiggede i min kalender og kunne se, at der faktisk var plads til, at jeg kunne nå omkring en frisør på fredag, hvis der var en ledig tid. "My & Holger" har et on-line booking system og der kunne jeg se, at der var et par ledige tider på fredag. Jeg kender ikke nogen af frisørene der inde, så jeg gik udelukkende efter, hvem af dem som havde en tid, der passede mit program. Så nu fik jeg da lige booket lidt mere julestemning ind i mit program.
I morgen venter dog den ultimative julestemning... I anledningen af min mors fødselsdag i morgen, skal vi til julekoncert. Julekoncert i Vor Frue Kirke med hende her
Jeg glæder mig så meget!!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar