torsdag den 21. november 2013

Gamle nisser og julelys i gaden

I dag fandt jeg igen en gammel nisse, i bunden af en kurv i genbrugsbutikken op Kennedy Plads. Jeg ser det lidt som om at jeg befrier en nisse, når jeg finder én og køber den med hjem. For hvad er livet for en nisse, hvis man ligger i bunden af en kurv? Han passede fint hjem i samlingen af vintage/ retro nisser.
 

 Da jeg kom hjem, stod solen så lavt, at jeg blev blændet af den i min egen stue.


Da jeg skulle til Zumba sidst på eftermiddagen, var den ofte lidt kedelige og grå tur gennem Niels Ebbesensgade, som forandret. Vor Frue Plads stod pludselig midt i det hele, med lys i mørket, som var faldet på. Jeg havde faktisk lyst til at gå der ind, men var jo på vej til Zumba. Der var noget specielt julet, over at møde en kirke i mørket, med lys tændt og dukkede ruder. Jeg bruger ikke kirken så meget. På trods af at jeg føler mig Kristen og glad for folkekirken, bilder jeg mig ind, at kulturen i Danmark, bare ikke er til at gå i kirke, med mindre der er en anledning til det. Havde døren stået åben, som en slags "åben hus," ville jeg været gået ind. Men uden for kirken stod der et skilt, hvor der stod, at kirken var åben til "Blå Time," så det ville virke upassende at gå der ind, for at se kirken an, hvis nogen sad i bøn. Men hvor ville det have været skønt, hvis kirken i centrum havde stået med åbne døre og evt. havde lagt an til, at man kunne gå inden for og tænde et lys. Måske man i virkeligheden kunne have gjort det? Hyggeligt så det ihvertfald ud, ude fra.

 

Oppe i gågaden, blev jeg så overvældet af julelyset at jeg tænkte "hold op, hvor er Aalborg i grunden hyggelig, ved juletid!" Prøv lige at se, hvor idyllisk det så ud, med juletræet i Bredegade og julelysene længere op i gågaden, mens handlende stadig fyldte gaden i mørket.

 
Da kulden var bidende, gik jeg og tænkte for migselv, at jeg vist var nødt til at smutte forbi Starbucks og smage deres julekaffe, efter zumba. Det lykkedes mig, at overtale min veninde, så efter Zumba, gik vi på Starbucks i Salling. Starbucks har 3 julevarianter, så jeg valgte at smage deres "Gingerbread latté," for at se, om jeg kunne smage forskel på den og min egen, som i virkeligheden er Baressos, da jeg brugrt samme Gingerbread sirup, som Baresso.

 
Det var tydeligt, at Starbucks gingerbread sirup, var en anden, end den fra Baresso. Kaffen var lidt stærk, så jeg formoder, at man putter en del muskatnød i Gingerbread lattén hos Starbucks. Næste gang vil jeg smage deres Toffee Nut latté.
 

På vej til bussen, blev jeg igen betaget, af alle julelysene i mørket. Jeg fik helt lyst til at gå ¨på fotosafari. Det har jeg gjort før, ved denne tid. Kun mig og mit kamera, i Aalborgs mørke gader. Men da jeg lige havde været til Zumba, valgte jeg at tage et par hurtige insta billeder og tage på fotosafari en anden dag.


  
 Desuden var der ikke lys i alle kæderne, da det vist officielt, først er på lørdag, at julen i Aalborg skydes i gang, når selveste julemanden flytter ind på Gammel Torv og tænder det rædselsfunde suttetræ på Nytorv. I gamle dage, da suttetræer ikke var opfundet, var juletræet på Nytorv, et af mine foretrukne. Da de første sutter blev hængt på træet nogle år tilbage, måtte jeg gå en stor bue uden om træet, for sutter er ulækre og pynter overhovedet ikke. Hvor ville det være skønt, hvis suttetræet flyttede et afsides sted hen, så man ikke tvinges til at se på det. SUK. Fredag åbner julemarkedet på Gammeltorv. Jeg husker stadig det år, hvor jeg alene gik på julemarkedet, for at lone mig med gløgg og æbleskiver, bare for at nyde den overdrevne julestemning der var, da det var et kraftigt snevejr. Nogen gange er tiden bare til impulsive idéer. Jo vist har vi det hyggeligt i Aalborg. I sær ved juletid.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar