Julefrokost, Jehovas vidner og Social Demokratiet

I denne weekend har jeg haft overnattende gæster fra fredag-søndag. Vi er 6 veninder, som har startet en tradition med at holde julefrokost sammen hvert år. Vi kommer fra både Sjælland, Midtjylland og Nordjylland. Vi fik vist idéen til traditionen, da vi overnattede hos en i forbindelse med en New Kids On The Block koncert i Herning i Maj sidste år. Vi mødtes igen senere på året, hvor vi også var på Torslow julemarked i Torrild, hvilket virkelig er et besøg værd for alle juleelskere. Det er et julepynts outlet med julepynt over alt. Da vi kommer fra hele landet, kunne det være hyggeligt at besøge de forskellige landsdele, vi nu kommer fra, men da én er allergiker og ikke tåler kat, er Sjælland desværre dømt ude. I år kom turen så til Aalborg, hvor 3 af os bor. Da jeg jo er en julefanatiker, valgte jeg at ligge "hus" til.

  

Fredag eftermiddag, mødtes jeg med én af de andre fra Aalborg, så vi kunne handle ind til tortillas, som vi skulle have til aftensmad den dag. Vi dækkede bord og lavede salaten, så den var klar, da de kom ved 18-tiden. Så lavede vi det sidste sammen i fællesskab. efter maden havde de lidt svært ved at forestille sit, hvordan min gamle sofa kunne rumme på en rigtig god seng. Da jeg slog den ud og de så, at den endda var redt fint med sengetøj, syntes de, at det var en rigtig smart sofa jeg havde mig. Ja, den er slidt og måske 50 år gammel, men man ligger så godt på og i den. Vi endte med først at gå i seng kl. 1, for når man er på besøg hos mig, er der så mange ting at se og snakke om, at man aldrig helt bliver færdig. Derfor omtaler jeg også mit hjem, som mit museum.

Vi havde planer om at slappe af og se julefilm hele lørdagen, men tidsplanen skred en del, da vi stod sent op og lige skulle en tur i henholdsvis Bilka og Kvickly. Kl. 16 satte vi en julefilm på til en omgang gløgg og æbleskiver. Desværre var det nok en lidt for alvorlig julefilm, til at vi egentlig synes vi behøvede at følge med i handlingen. Derfor snakkede vi omkring bordet mens vi drak gløgg og spiste æbleskiver. Bagefter var min store stak af tv julekalendere faldet frem. Vi nåede kun 2 afsnit af jul på slottet og 1 afsnit af "Jul i Gammelby," så ringede det på døren. Vi havde bestilt julemad ude fra, da vi havde haft utrolig svært ved at finde ud af, hvad vi skulle gøre mht. maden. Chicago Roasthouse, laver som de eneste julemad fra blot 4 kuverter og op. Egentlig ville vi have hentet maden selv, da de ikke ligger så langt væk, men da jeg opdagede, at de leverede gratis inden for 15 km, kunne vi lige så godt benytte os af det. Tunmoussen manglede lidt smag, de karamelliserede løg var brændte og risalamanden var klæg og havde en træls bismag af vaniljesukker, så vi næsten ikke kunne få en portion spist op. Til gengæld var karrysildene, rejesalaten, juleskinken, roastbeefen, flødekartoflerne og kirsebærsovsen rigtig god. Vi bestilte den lille "Get together" menu til 125kr. pr. kuvert. Der medfulgte ikke brød, så det havde vi selv købt ved siden af. Jeg synes godt, at jeg vil anbefale dem, med visse forbehold. Ønsker man en god risalamande, skal man nok lave sig en portion selv, som kan stå stand by i tilfælde af, at man får en lidt træls en af slagsen, som vi gjorde. At løgene var brændte var lidt uheldigt, men så vigtige var de heller ikke for det gode kød, så vi undlod bare at spise dem. Tunmoussen kunne måske have gavn af at blive blandet med lidt creme fraise, da den virkede lidt tør. Vi havde spise så meget, at vi måtte holde pause, hvor vi spillede pakke spil. For at få lidt mere fut i festen, lavede vi et lille twist og tilføjede et drikkespil. Vi skulle slå den obligatoriske 6'er for at få pakkerne, og oven i, valgte vi et andet tal, som udløste et shot "granatæble." Først kl. 24:00 var vi klar til risalamanden. Jeg bliver tit kaldt for "Fætter Højben," af mine venner, da jeg en gang i mellem vinder i konkurrencer. Jeg fandt mandlen sidste år og således også i år. Det var helt uden snyd, da en af de andre fik lov at putte den i. Jeg havde også selv købt mandelgaven, så da jeg fik en skrabe julekalender, var det jo meget praktisk, da jeg så slipper for at skulle ud at købe en senere.

  

 

I formiddags lavede vi tømmermænds brunch med scramble eggs, bacon, cocktail pølser, brød osv. Bagefter begyndte folk at pakke sammen, jeg var ved at ordne noget ved computeren, inde de skulle afsted og der herskede lidt af et kaos, da det ringede på døren. Britt, som er hørehæmmet åbnede døren. Jeg kunne bare høre at der blev sagt "goddag, vi har været her før. Vi kommer for at fortælle om Christian!" Da jeg er småstresset råber jeg til Britt, at hun bare skal sige til dem at de skal smutte, i det jeg tror, det er Jehovas Vidner, som ringede på døren sidste søndag, da jeg sagde jeg var på vej i bad. Måske ville de virkeligt prøve lykken igen, for at se om jeg havde mere tid denne gang!?!! Da Britt kommer tilbage, er hun mere forvirret end mig, da hun troede at det var hendes kæreste som ringede på døren, da han skulle komme at hente hende og de andre gæster. Så nævnte hun at de havde roser med. Først da går det op for os alle sammen, at det var to social demokrater, der var ude for at stemme dørklokker og bede folk stemme på Christian Korsgaard. Jeg har bestemt ikke noget i mod Social Demokrater, så pludselig fik jeg det dårligt over, at vi havde sendt dem afsted igen med stess og alvor i stemmen. Men hvis de vidste hvor kaotisk alting var inde i stuen, ville de forhåbentlig forstå. Sjovt nok havde tanket strejfet mig, at Jehovas Vidner måske havde valgt at stemme dørklokker, lige net op i disse dage, i håb om at flere vil lukke op, da også lokalpolitikerne er ude at stemme dørklokker. Jeg gik så glip af en rose, men pyt med det.
Ved 14-tiden var alle taget hjem, fik jeg sat nogle småting på plads, inden jeg gik i bad og satte vásketøj over og så var der dømt sofa.her til aften har jeg spist rester fra julebuffet'en i går.