Jeg har sovet godt i nat. Grundet min forkølelse, valgte jeg i går at sove i stuen. Den gamle, men gode, sovesofa blev slået ud. Mit soveværelse er simpelthen så lille, at luften der inde, er nærmest ikke-eksisterende. Derfor ynder jeg at sove i stuen, når jeg er syg. Der er mere luft omkring mig og jeg er sikker på, at det er bedre for mit helbred.
Jeg har fået mere luft i næsen, dog vågnede jeg op med en prop i øret, som ikke rigtig vil forsvinde. Min appetit er heller ikke til det store i dag, så morgenmaden blev udskudt til efter kl. 12, hvor jeg tog en portion græsk yoghurt med en gingerbread latté til. Jeg er en stor kaffedrikker, men af en eller anden grund, har jeg mere lyst til cola end kaffe i dag. Men jeg fik da skyllet 2 kopper kaffer ned.
Jeg kan se at der er kommet mange biler til det loppe/ kræmmermarkede på den anden side af gaden. Men ak. Min energi er bare ikke til det. Efter et bad, lidt at spise og en gang make-up, sidder jeg stadig her og skal forsøge at finde lidt energi til at tage i Bilka, inden de lukker. Jeg har det nemt. Bussen holder nemlig lige uden for døren. Jeg skal bare lige..... Som en anden Alfons Åberg ville sige. Kunne desværre ikke finde den danske udgave, men jeg er stor fan af Alfons Åberg!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar