søndag den 24. marts 2013

Alfons Åberg går igen

Ja, ham Alfons kommer åbenbart snigende, når jeg ikke er helt på dubberne. Jeg vågnede ellers allerede kl. 7:30 i morges, men tog det stille og roligt fra sengekanten. Først da morgen tv startede kl. 9:00 stod jeg op og begyndte at vågne op. Jeg tog et varmt bad, kogte æg og spiste morgenmad.


Normalt er jeg allerede ude afdøren 9:20, for at tage til Zumba. Men det aflyste jeg igen. Der er ikke noget værre, end at være til zumba med hoste eller forkølelse... Så jeg meldte afbud, med håbet om, at jeg måske vil kunne holde til en time i morgen aften.

Egentlig havde jeg bestemt mig for at tage til kræmmer og loppemarked i dag.... Men, men... Nu gider jeg slet ikke. Jeg har lige skrubbet mine nye (gamle) stole. Først i grundrens og derefter med wienerkalk.


Jeg har aldrig før brugt wienerkalk, men kan huske at Inge Novus tit har nævnt det, i forbindelse med hvide havemøbler af plast.
Nu er stolene skrubbet og kommet på plads. utroligt som de ligner mine gule stole. men så utroligt er det måske ikke. de gule stole er nemlig norsk design og de hvide stole har også en norsk designer, som dog har lavet dem for danske Rabami.


Jeg kunne ikke lige finde nye filtpuder til stolene, så når jeg finder dem, må jeg huske at få dem sat på. Jeg burde gå i kælderen og lave plads til de gamle stole, men orker det ikke. i stedet har jeg fået lyst at lave en "smid væk" runde i lejligheden... Nej, jeg smider sjældent noget væk, meni dag har jeg lyst til at få lidt væk fra krogende. ikke brugbare ting, naturligvis. Men come on. Hvor mange glas, som man har købt med duftlys, har man lige brug for, når man har ganske fine holdere til stearinlys? Nej vel. Nu går jeg i gang. Jeg skulle jo bare lige...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar