onsdag den 16. april 2014

Sidste genbrugstur inden Påske

Jeg har så travlt for tiden, at det først er sent om aftenen, jeg ligger mærke til, at jeg har ferie. I dag var det så officielt set, min sidste feriedag i denne omgang.

Jeg har travlt med forberedelserne til min brors bryllup på lørdag. Jeg har handlet ind, skrevet lister, tjekket udstyr osv. og er nu endelig klar til at kaste mig over mit store projekt. Jeg har nemlig sagt ja til at bage cupcakes til bryllupet. Så i morgen giver jeg mig i kast med at bage ikke mindre end 200 cupcakes! Jeg har rydet køkkenbordet og gjort klar, så jeg i morgen tidlig kan få bagt første portion, inden jeg om formiddagen har en zumba aftale.´

Jeg skulle også til zumba i dag, men inden da, nåede jeg lige omkring den store genbrugsbutik i Svenstrup. Jeg endte med at købe ikke mindre end 3 kander. 1 rød emaljekande med låg, en lille flødekande fra Egersund og en gennemsigtig plastickande med decilitermål. Jeg elsker de plastickander. Jeg har i forvejen både en rød og en gennemsigtig. I sær den gennemsigtige er god, når man skal lave mad. Jeg tænker, at jeg nok skal få gavn af begge mine kander i morgen.
 
 
Da det var sidste chance for at købe påskepynt, faldt mit blik først på kyllingen af træ. Jeg husker dem fra min barndom og har lagt mærke til, at der er andre end mig, som samler på dem. Samler er nok så meget sagt om mig, for det er vist min første nogen siden. Jeg troede ellers, at jeg havde et par stykker i forvejen, men har ikke fundet dem blandt mine påsketing, så nu lader jeg bare som om, at dette er min første.
 
Noget andet jeg vidste jeg havde blandt mine påsketing, var et lille uldent får mage til disse.
 
 
Jeg har altid været meget glad for det uldne og ikke særligt kønne får, så da jeg så disse i en pose med blandet påskepynt, var jeg nødt til at købe posen, på trods af, at halvdelen var "krimskrams." Krimskrams for mig, er sådan noget lidt for nyt, hjemmegjort og kedeligt noget. Heldigvis var der også et par plasticæg i posen til min lille, men stadig voksende påske plastic pynt.
 
 
De to haner er nye, men sjove, så de blev pillet fra det andet "krimskrams." Det samme gjorde de tre flettede høner. Ikke så meget fordi jeg synes de er kønne. Men der er alligevel noget sjovt over at have noget, som der er gjort så stort et arbejde ud af, synes jeg.
 
Påskeliljen plukkede jeg i går, da jeg var på vej hjem fra Blå Kors. Det eneste jeg fandt i går, var 3 små træfigurer, som jeg måtte slippe 1.50kr. for.
 
 
 
Jeg havde i forvejen et tremands Påske orkester, som hvert år spiller op med "Jesus Paid it All," så en ekstra trommeslager kan altid bruges.
 
 
Jeg skal være ærlig og sige, at jeg ikke kender sangen. Den fulgte med, da jeg for nogle år siden købte nogle gamle cupkage toppers med påskekyllinger, men hvert år kommer den frem til påske, sammen med mit kyllingeorkester, fordi jeg synes det ser ud som om, de pipper sangen for liv og sjæl.
 
Inden jeg smutter, skal i da lige se dagens "Forår i luften" billeder, som jeg fangede i mine forældres have, tidligere i dag. Egentlig er det både forår til vands og i luften. Nu er den altså god nok. Jeg så på morgen tv, at når haletudserne kommer, så er det forår. Haletudserne i disse klistrede frøæg, ser ud som om de er klar til at svømme videre ud i dammen, så snart det skal være. Og må jeg lige tilføje et bwraaaaaaad, for jeg ved godt, at det ser utrolig klamt ud! But that's nature, som man siger.
 

 
Et andet sted i haven, var en solsort ved at bygge rede, mens det pippede fra en fuglekasse, inden denne Blåmejse kunne fylde de sultne næb, så der igen blev helt still.
 
 

 


2 kommentarer:

  1. Hej fandt lige denne :-)
    https://www.youtube.com/watch?v=38EVco7eba0

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det...den er da meget sød :)

      Slet