Jeg havde længe glædet mig til dagen i går. I går blev det årlige loppemarked i min lokale kirke nemlig afholdt. Sidste år viste det sig jo, at det var der, jeg kunne gøre nogle fine fund. Det regnede i går morges, så det var på med regnfrakken, da mig og min mor havde aftalt at mødes, så vi kunne gå op til kirken sammen. Der var ikke mødt så mange op, men jeg spottede hurtigt "krejlerne" eller opkøberne, som vist er et pænere ord for de folk, som køber ting, alene af den grund, at de vil sælge det videre i deres butikker. Da vi blev lukket ind, gik jeg målrettet ned i hjørnet med køkkenting, for at se om jeg skulle være lige så heldig, som sidste år, hvor jeg fandt de skønne IRA kagedåser og Erik Kold bøtter.
Udvalget af kagedåser var desværre ikke af retro-kategori, så der var jeg ikke heldig. Men der stod 3 saltkar i orange omalje, som var lidt sjove. Der var godt nok lidt maling på lågene, men jeg kunne godt lide formen og farven. Da jeg kom først, valgte jeg den af de 3, som var i bedst stand. Jeg overvejer at pille låget af, da det for det første har maling på sig og desuden ikke er et originalt låg. Uden låg, vil saltkaret kunne benyttes, som opbevaring af alverdens ting. jeg overvejer at hænge den op i køkkenet med en krydderurt i. Saltkaret har tidligere været brugt af nogle med en endnu bedre fantasi end min. Der var klistret tegninger af feer og prinsesser bag på og der var endda klistret et tårnvindue på. Først forstod jeg ikke hvad det var, men så gik det op for mig, at et barn har set bagsiden af saltkaret, som det fineste slot. Er det ikke skønt? Bagsiden på saltkaret har jo den fineste form, som et slot fra et eventyr. Jeg har selv en ret god fantasi, men denne idé, slår vist min fantasi. Saltkaret er i øvrigt fra Polen.
Da jeg skulle til at betale, fik jeg øje på et sjovt fad. Jeg lagde faktisk ikke mærke til motivet, som jeg senere nærstuderede og fandt ud af var 2 fisk og en citron. Jeg faldt for den efterhånden kendte retrostil, med en fin gul kant og nogle farverige streger. Jeg vendte fadet hurtigt og nåede kun at læse "Norway," inden jeg spurgte på en samlet pris. Da jeg fik øje på fiskene, gik det op for mig, at det er en fiske platte, men jeg kommer nok bare til at bruge den som platte. Den vil egne sig fint, til at servere mad på til Påske. Jeg skal dog ikke holde påskebrunch i år, så det bliver vist kun mig selv jeg kommer til at servere for, men det gør nu ikke Påsken mindre speciel af den grund. Jeg elsker at slappe af i påsken, koge æg, klippe karse, purløg osv. og gøre lidt ekstra ud af serveringen, også selv om det kun er til mig selv. I år holder jeg fri i dagene op til påske. Designet er lavet af Inger Waage.
Der var ikke så mange duge i år, men jeg fandt en sød lille pyntedug. Måske er det i virkeligheden et pynte viskestykke, men jeg synes godt, at det kan gå an, som f.eks. lysdug eller bordløber. Jeg synes motiverne er så søde. Træet må symbolisere vækst, på samme måde som kyllingerne vist er symbolet på nyt liv og at vasketøjet på snoren også er kommet med på denne forårsbebudende dug, er et tydeligt tegn på forår! Jeg kender det jo fra mig selv, hvor jeg længe har ventet på, at det igen er blevet tid til at hænge tøj til tørre på altanen!
Da min mor også havde været hele turen rundt i alle krogene, var der lige et par ting, jeg ville spørge på en pris. Et par ting, som jeg overvejede om nogle måske vil købe på min salgsside. Det er en svaghed, som følger det at være samler. Jeg får ondt af, at se gode ting på loppemarkeder, som ingen vil købe, når jeg ved, at der faktisk findes folk i landet, som kunne have brug for lige netop den ting. Derfor købte jeg den grå blæser. Jeg har selv en i orange og de virker fantastisk, dog skal man passe på, ikke at komme for tæt på den, da jeg vil tro, at man kan komme slemt til skade, hvis fingrene kommer i kontakt med sådan en hård plasticvinge i rotation.
Der var også en rød væglampe. Jeg har en svaghed for retro lamper. I sær hvis de er røde. Jeg er mest til runde lamper, men jeg kan godt forestille mig, at denne Hamalux væglampe kunne tilføje lidt farve og kant over en seng i et børneværelse. Nej, jeg er ikke indretningsarkitekt, men havde engang en drøm om at blive dekoratør, så jeg har nok en snert af det i blodet, som kommer frem, når jeg sætter tankerne i gang.
Da vi havde været der i 30 min. tog vi hjem og læssede af. Vi skulle nemlig også ind til forårsmesse i AKKC. Det er en tradition, at jeg næsten hvert år, er til forårsmessen. De fleste udstillere henvender sig til folk, som bor i hus, men jeg kan nu alligevel godt lide at komme og mærke sitren af mennesker og se, om der alligevel skulle være noget som inspirerede. Vi deltog i en masse konkurrencer og smagte os i gennem alt fra sukkerfri bolcher til lakridssnaps og kirsebærmjød. I kælderen er der tradition for at kokkeelever laver smagsprøver på deres kunnen og da vi ankom lige omkring frokosttid, startede vi der, så vi kunne nyde en lille let frokost. Jeg tror nok, at det var kalvemørbrad og kartoffelsuppe de serverede.
På magasinet Isabellas fik man udleveret et gratis blad og en pose blomsterfrø.
Jeg havde ikke taget det store kamera med, så alle billederne fra Forårsmessen er taget med min iphone.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar