søndag den 29. marts 2015

Palmesøndag i planternes tegn

Øv, hvor har vejret bare været trist i dag. Køligt, gråt og vådt. Derfor blev det heller ikke i dag, jeg kom på altanen og fik plantet blomster ud. Nu har jeg ellers indkøbt både stemoderblomster, bellis, pelagonie og spansk marguritte. Jeg følte at jeg skulle lave et eller andet, på trods af, at det er søndag og ferie. Derfor hoppede jeg op af sofaen og gav mig i kast med at potte alle mine potteplanter om. I sær var det mine pilea (elefantøre) og Nilgud, som trængte.

Jeg slæbte lecakugler, pottemuld, potter og planter med i køkkenet. Det blev noget værre rod, men hold op, hvor er jeg glad for, at jeg gjorde det. Nu har planterne nemlig fået lidt mereplads og gunstigere forhold, så de forhåbenligt snart kan sætte lidt temp på deres vækst. Jeg bliver ofte spurgt om råd ang. mine Pilea, da de på billederne, jeg har lagt på instagram, ser ud til at stortrives. Personligt synes jeg, at de vokser langsomt, men at der alligevel ser ting og sager, kan ses, når man i bunden af urtepotten, kan se nye "unger" pible frem.

Mit mest læste blogindlæg her på bloggen, er det jeg skrev om min erhvervelse, af min Pilea. Jeg gav det en lidt religiøs titel, nemlig "søg og du skal finde." I anledningen af Palmesøndag og dagens planteprojekt, vil jeg lige dele nogle af mine instagram billeder med jer, så i har en fornemmelse om, hvor langsomt mine Pilea i virkeligheden har været. Jeg har ikke travlt. Da jeg pottede planterne om, kunne jeg se, at rødderne stortrives og derfor konkluderer jeg, at en pilea tager den tid, en pilea skal tage. Et andet af mine yndlings citater, som kan bruges i Pileans sammenhæng og planter generelt er "good things comes to those who wait," man skal bare være tålmodig.

(Fik min første Pilea, for 36 uger siden)


(Plante nr. 2, blev til 3)

(Jeg måtte fjerne planten fra den fine pottedame, da potten var fuld af spindemider. Jeg håber, at jeg kan få den decenficeret, så den igen kan benyttes)


Jeg vovede at knække den lange rod af, da jeg kunne se, at der var udviklet små blade i enden. For at give roden, lidt gunstigere forhold, inden jeg sætter den i jord, har jeg sat den i vand, så den kan danne nye trevlerødder. Der var et lille stykke af roden, som knækkede af. I et forsøg på at se, om den også vil kunne udvikle sig til en plante, har jeg også sat den i et lille glas med vand. Så fra at have fået 1 + 1 plante foræret, har jeg selv fremavlet dem til denne store familie. Nu håber jeg, at de små planter snart vil vokse sig større, så de kan flytte hjemme fra.




Jeg fik også pottet mine Nilgud aflæggere om, til den store guldmedalje. Det kom der 22 planter ud af. Mit håb er, at også de vil vokse sig lidt kraftigere, så jeg kan sætte dem til salg på dba inden længere. De fylder mildest talt en hel del, men jeg hygger mig med at pusle om dem, så jeg ser dem som et forsøg.



Mine Aloe Vera planter bliver også ved med at vokse og sætte nye skud, så de står vist næst på listen, af planter, der skal pottes om. Først skal jeg dog have fat i mere pottemuld.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar