lørdag den 21. marts 2015

Solformørkelsen der blev væk

Jeg havde forberedt mig på, at have kamera og udstyr klar til at forevige solformørkelsen i går. Jeg har en gang tidligere været så heldig, at tage nogle fine fotos af solformørkelsen, derfor havde jeg forberedt mig på, at jeg nok ville kunne gøre gavn af det filter, som jeg brugte dengang. Jeg husker ikke hvornår jeg tog billederne, eller hvor jeg har gemt dem, så dem må i have til gode. Ihvertfald havde jeg i sin tid købt et rødt filter til mit daværende kamera. Jeg har altid gået meget op i at fotografere, men lige som med mine genbrugsfund, så har jeg altid benyttet mig af "mest for pengene" princippet og har derfor ikke haft behovet for et spejlreflekskamera osv. Jeg holder mig gerne til kameraer, som prismæssigt ligger under 2000kr. Ikke fordi jeg ikke har råd til et stort kamera, men fordi jeg føler mig bedst tilpas med et kamera, som ligger godt i hånden, er nemt og bruge og ikke for tungt. Mit første digitalkamera købte jeg i 2001. Det var et dyrt Pentax med ganske lille zoom kapacitet og så kostede det en formue. Heldigvis havde jeg vundet et gavekort til Bilka, så de betalte sådan set. Siden da har jeg nok haft 5 kameraer. Kun et er afgået ved døden. De andre har jeg gemt. Skulle jeg have solgt dem? Jo, det skulle jeg måske nok, men kine kameraer er mine "babyer," som jeg har tilbragt mange stunder sammen med, så jeg har ikke kunne slippe dem. Men skønt er det, at jeg nu har et kamera med genopladeligt batteri (som jeg har købt ekstra af, således jeg aldrig løber helt tør for strøm), et med en god zoom, et som næsten kan være i lommen, som ligger godt i hånden og som ikke vejer alverden.

I mangel af solformørkelsesbilleder, får i her, et par billeder af sol og måne, foreviget af mig og mit nuværende kamera. Canon PowerShot SX510 HS med Wi-Fi. Elsker wi-fi funktionen!

(Solen uden brug af filter, men sikke en efftekt. 11. Marts, 2015)

(Månen foreviget i dagslys, d. 7. Januar 2015)

(Månen set fra Hamburg, d. 5. December 2014)

(Halvmåne, 23. Januar 2015)

Her har jeg taget det røde filter i brug. Det passer ikke til linsen, men jeg kan holde det foran, så det kan bruges alligevel. Det røde glas, fungerer som "solbriller" for kameraet og skulle give nogle flotte sort hvide billeder, hvis kameraet indstilles der til.



Jeg tog dette billede i går kl. 7:30, men det var også det eneste lille syn, vi fik af solen i Aalborg i går.


Gråt i gråt, med lidt regn, var hvad det blev til.





I løbet af det tidsrum, hvor solformørkelsen fandt sted, blev det på et tidspunkt meget mørkt. Det mindede om en råkold, mørk, efterårsdag i et par minutter. Men jeg fik desværre ikke taget et billede af det, da jeg havde håbet på noget der var bedre. I stedet må i nøjes med disse billeder, af gråt i gråt, set fra Aalborg SØ., mens andre fik et glimt af sol og solformørkelse at se.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar