torsdag den 5. marts 2015

Fine fund fra ugen

Så blev det torsdag og jeg har endelig indhentet lidt af den "forsømte" weekend og at vide, at der venter en ny weekend lige om hjørnet, er simpelthen bare så dejligt. Der står lidt planer i kalenderen, men det er kun et par hyggelige af slagsen, som efterlader masser af tid, til st geare ned.

I løbet af ugen har jeg, som altid, besøgt et par genbrugsbutikker. I mandags åbnede Kirkens Korshærs nye butik i centrum. Butikken er en kombination af deres to små butikker, som før lå på Østerbro og i Danmarksgade. En almindelig genbrugsbutik med lopper og lidt tøj, kombineret med en børneafdeling. Det var tydeligt, at personalet var stolte af den nye butik. Jeg synes bare at det er skønt, at de er kommet tættere på gågaden og med nogle fornuftige åbningstider fra kl. 12-17. Jeg havde desværre ikke mit kamera med, så i må nøjes md disse to, taget med mobilen.



Jeg var også heldig at finde nogle gode ting. Igen var jeg heldig at finde en Kostaboda "sunflower" stage af Göran Wärff. Det er den størrelse, som både kan bruges til fyrfadslys og almindelige stearinlys. 7 stager er jeg oppe på i alt, af denne slags. Jeg erblige ved st tro, at man ikke kan få for mange af de stager. De pynter så herligt i flok.




Jeg kunne heller ikke stå for den fine æske med de 24 små stykker glas, som kan kombineres som man vil og danne en fin borddekoration.



3 smukke bordskånere, kom også med mig hjem.


Hos Danmission købte jeg denne fine stålkande.


Tirsdag var jeg med min far i Blå Kors. Jeg var lige ved at finde en Cathrine Holm lotusgryde. Desværre var det kun låget til en gryde, som havde sneget sig ind i butikken. Pokkers. Jeg købte låget, med håbet om, at jeg en dag ville finde gryden der til. Ind til da, har jeg fundet ud af, at det vist godt kan gå an, som låg til sauteuse panden, som jeg købte for 14 dage siden.



Vi rundede også lige Danmission og Folkekirkens Nødhjælp i Svenstrup, hvor jeg dog ikke fandt noget.

I går tog jeg til Nørresundby. Hos Kirkens Korshær købte jeg en fin sommerdug og min første kvindelige garder. Jeg tænkte at hun var så fin, at hun godt kunne få lov at indgå i min gardersamling.



Hos Blå Kors havde de fundet påsketingene frem. Der var en del, men ikke rigtig noget jeg kunne bruge. Dog købte jeg en ting. Jeg tror det er en holder til kaffefiltre, men jeg vil nok se, om ikke jeg kan finde ud af at bruge den til noget andet. Mon der er nogen, som kan tyde skriften og fortælle mig, hvor den er fra?




Jeg købte også en "grim" dame af sten. Et umage par, kan man vist godt kalde mine 2 stenfigurer.


Hos Danmission købte jeg en fin orange grydeske, en lille kurv, som mit gule pyrex fad passer i.



Ugen er jo ikke omme endnu, så måske kan jeg nå st gøre mig flere fine fund. Hvem ved.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar