søndag den 8. marts 2015

Gratis forårsblomster

De to kyllinger er ikke ens, men de står sammen om at fejre kvindernes internationale kampdag!

Det var meningen, at vi skulle have haft en fantastisk forårsdag i dag, med masser af solskin og 11 grader. Solen bragede da også ind af vinduerne fra kl. 8-10. Jeg havde store planer om at ryde op på altanen, pudse vinduer, gå i Bilka og Ikea for at købe blomster... Men næh nej. Fra 8-10 nød jeg synet af solen, som gav græsplænen en fin glød og fuglene, som hyggede sig på altanen. Jeg er så glad for at jeg igen har fået blåmejser i mit fuglehus, da de normalt er sjældne gæster.



Kl. 13 tog jeg mig alligevel sammen. Jeg gik ud på altanen og samlede lidt affald sammen, som jeg tog med ned til containergården. Jeg havde taget en lille "havegaffel" med, i håb om at jeg ville finde nogle vintergækker på min vej. Faktisk havde jeg hørt et tip om en grund i nabolaget, som har lagt øde i årevis. På den grund skulle der være masser af vintergækker. Inden jeg forlod containergården, gravede jeg lidt påskeliljer op af en bunke affaldsjord.


Der er et lille stykke natur i området, som desværre bliver mindre og mindre, i takt med, at Skalborg bliver mere og mere indistruel. Det bare stykke med natur, vidner om at tiden ikke er, som den var en gang. Jeg har boet i Skalborg i 37 år, så jeg ved hvad jeg snakker om. Vi er ved at drukne i burgerbarer, tankstationer, familierestauranter, supermarkeder og huse. Tænk at Dyrskuepladsen er det eneste stykke natur vi har tilbage. Det er sørgeligt, at vi nu må kalde fodboldbanerne for natur. Derfor elsker jeg det lille stykke jord, på hjørnet af Ny Dallvej. Der er græs, kastanjetræer og et lille stykke med vild natur. Tank stationen har allerede slugt alt for meget af det fine stykke natur. Øv! Nu frygter jeg bare at nogen en dag finder på at fjerne resten af den fine natur på hjørnet. Ok fin natur er det ikke. Faktisk er det som om, nogen bruger det stykke, som affaldsstation. Det flyder med affald. Det var tydeligt at se, at nogen lige frem har dumpet træaffald på skråningen, mens al den anden affald sikkert er blæst der hen. Jeg fandt faktisk en sort plastikspand, som jeg kunne bruge til mine blomster, jeg var på vej for at hente.






Da jeg kom til grunden med de mange vintergækker, tog jeg min lille havegaffel frem. Jeg måtte sande, at den var elendig til formålet, da den var blød og bøjede. Det lykkedes mig alligevel at få lidt vibtergækker og et par krokus, gravet op med løg. Jeg tog også en lille buket med hjem, til at sætte i vand.



Da jeg gik hjem, gik jeg ned i "affalds skoven," for at samle lidt mos. Og kald mig bare tingfinder, for jeg fandt også et glas, som jeg bestemte mig for at tage med hjem og bruge som vase.



Hjemme på altanen fandt jeg jord og krukker frem og gik i gang med at plante mine blomster. Jeg fik også hentet mit påskepynt ind fra altanen, så jeg havde lidt at pynte med. Og sådan fik jeg både påskeliljer, vintergækker, krokus, vase og plastikspand helt gratis og sikke det pynter!













Ingen kommentarer:

Send en kommentar